77 datasets found
Danish Keywords: skjænde
Der var en præst i Branderup, der hed Ørbech, ban kom siden til Arrild. Sine foresatte kunde han aldrig forliges med, hverken provst eller biskop. Den gang var det hiskop Kofod. De to kom en gang til at skjændes i Branderup skole, og præsten beskyldte biskoppen for, at han i et selskab i Kibo havde kaldt ham den tossede præst, det vilde Ørbechs broder...
da.etk.JAT_06_0_01197
Henne i Stagsted tog de kortene med i kirken og sad og spillede under prækenen. En dag blev deher kortspillere uenige, én af dem spillede et fejlt kort ud og sagde, at det var spader dame, og så var det spader konge. Han slog så ned i stolen, og nu kom de rigtig op at skjændes. Kjøbmand J. U. Funder, Hundborg.
da.etk.JAT_06_0_01194
Den gamle pastor Jacobsen i Pedersted skulde kaste jord på et barn på Gårslev kirkegård. Det var sunget ud af læreren i Brøndsted, som ikke var kirkesanger og altså ikke måtte synge på kirkegården,, men ban gjorde det alligevel og sang liget hen til graven. Derover blev den gamle kirkesanger Riittel i Gårslev meget fornærmet, og han gik så og skjændtes...
En gammel degn her i Tværsted, som hed Brandt, var temmelig slem til at svire og møder da en søndag morgen i kirken med en perial. Han skal nu til at læse i korsdøren, men da han kommer til fadervor, har han glemt det og siger blot: “Fadervor--” Han standser, kan ikke mere og giver sig til at græde — “kommer nok”, siger han, men det blev alligevel ikke...
da.etk.JAT_06_0_00418
Der var en gammel degn i Grindsted, der hed Kierckebye, og han lå altid i spektakel med præsten Schmidt. Der var en gang stoppet noget i nøglehullet i kirkedøren, og så kom præsten i tanker om, Kierckebye havde skyld i det, og vilde have nøglen til at hænge i præstegården, men degnen vilde ikke af med den. Det var nu noget, de havde skjændtes om tit,...
Mads Hamborg i Rind var snedker og kludrede noget med at lave ligkister. En mand i sognet lagde sig til at dø, og svigersønnen kom så og bestilte en ligkiste til ham, men lagde selv træet til. Det syntes Mads var for godt til kisten, og så lavede han sig et åsæt af det, og ligkisten lavede han så af det gamle åsæt. En tid efter mødtes Mads og den unge...
Der var en husmand i Åsted ved Frederikshavn, han hed Niels Peter Nielsen, men kaldtes ellers til daglig vejmanden. En gang havde han en ko, der skulde kælve, og det gik han jo og var noget altereret over. Da koen har kælvet, kom der i det samme en fremmed ind i kohuset til ham: “Den er sort, den kalv”, siger han. Men dertil svarer Niels Peter: “Satan...
da.etk.JAT_06_0_00189
Mads Bitte-Kræn fra Stenbjærg sagde alting bagvendt. Han havde to sønner: Bitte-Kræn og Ott. Om Ott sagde han en dag: “Han løvvt Færregors låå å sonden hans hywer trææsku”. Hans kone døde ude i Tisted, og det var han bedrovet over. Han udtalte sig med, at ban var så grov kjed af, at han ikke var ved hende de sidste tre dage hun døde. De to brødre kunde...
da.etk.JAT_06_0_00031
“Di skhvter ed mæ æ tænd, lissom Stjænns mænd”. Denne talemåde har følgende oprindelse, Mændene i Stens var slemme til at smugle over grændsen, men så blev den ene mand kjed af den håndtering og gav sig til at spidse ud (o: mælde til kontrolløren, hvor der var kram i gårdene, som skulde smugles over). Altså mælder han, at den anden mand nok vilde til at...
da.etk.JAT_05_0_00122
Søstrene Kvistgård, der ejede Jungeigård, var meget velhavende, de havde vel en tre, lire hundrede fusende liver. Men de havde kun én kåbe begge to, og den skiftedes de til at tage på, når de vilde tage til kirke. De gik selv ned til stranden og hentede sti usand i deres forklæde. Den yngste af dem la endnu som gammel pige i aminestuen, hvor hun havde...
da.etk.JAT_05_0_00071
Dyrlæge Mortensen i Skjelskør kom en dag ind til et par ældre folk i Egitslevmaglc. Lige idet ban kom ind, kunde han nok mærke, at de havde været oppe at skjændes, for de så sådan lidt løjerlig til hinanden. Så vilde han have at vide, hvad der var i vejen, men det varede jo noget, inden han fik det ud af dem. “Ja, ser De”, siger manden, “jeg så...
Bolle-Jenses kone havde ham lidt under tøffelen. Da hun så lå for døden, kom de til at skjændes om, hvor hun skulde ligge på strå. Hun vilde ligge i dagligstuen, for det var så koldt oppe i storstuen. Men han vilde have hende derop. Så siger hun: “Ja, a véd nok, hvorfor du vil have mig til at ligge i storstuen, du er bange, a skal gå igjen, og a skal...
Siger man tak, når man låner én en knappenål, får man ufred. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01135
Når saltkoppen væltes, bliver der ufred i huset. Tarup.
da.etk.JAT_03_0_01127
Birret Støvs fra Skjæring blev gift op til Vorre. — Hun og hendes mand kom så ringe ud af det, og det var nogle sære nogle, men de var rige. A tjente der i gården, da han var en gammel mand. Han lå og skar græs om natten på hans egen mark, det var nu sådan en vænning. han havde. En nat var der tre karle komne i tanker om at forskrække ham. De trak i...
da.etk.JAT_03_0_00527
Sønnek Ludvig Petersen ejede Kværs ladegård og Grimgroft, og han kaldtes til daglig brug for den gale kapitain. En gang kom han til en kro, der hedder Hold-bi, ved Flensborg og var der inde. Da kommer der en Jyllandspottemand kjelende med et læs potter. Kapitainen lob ud og spargte, hvad han vilde have for hele læsset. “De skal ikke spotte mig, for det a...
Pastor Winding i Nørre-Sundby har konfirmeret mig. Han havde den gang kapellan. Så gav min fader mig 1 specie, den dag vi skulde ofre, den ene daler skulde præsten have, og den anden kapellanen, og vilde han ikke have sin, måtte jeg beholde den. Så gik det sådan, at kapellanen intet vilde have, og jeg fik da daleren. Da pastor Winding kom ned at...
I Hvidbjærg sogn var der forhen en degn, som hed Thorup, han havde studeret til præst, men så lokkede han en pige, og nu blev han ikke mere end degn. Han havde en husholderske, der hed Karen — man kaldte hende for resten, Karen Thorups, hun havde været hos ham i mange år, og folk mente, at han ej kunde jage hende ud, skjøndt han tit prøvede på det, da de...
da.etk.JAH_06_0_00678
En bondetøs bragte fruen på gården en kurv pærer fra sin moder med de ord: „Her skuld a hæls jer fræ mi mower, her wa nower pærer, om I it vild fåsmo dæm, hon såå, di wa så bløød som en loet, I kund slovver ind"'. Det vamlede for fruen, og hun skjændte dygtig på pigen. Hun glemte ej heller moderen, som hun så nogle dage efter, men denne lagde sig det...
da.etk.JAH_06_0_00504
Der kom en dag en rejsendes til en gård, og der dør han så meget hastig. Så vidste de snart ikke, hvad de skulde gjore ved ham. De havde et lille hus udenfor gården som et aftægtshus, men der boede ingen i det, og så vilde de lægge ham der på strå. De tog nogle moghaver og to gamle skrav, skravene brugte de til ben, og haverne til blad, og så blev det...
35