Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der fører en bro, der kaldes Tværbroen, fra Villestrup borggård over til haven og gartnerhuset. Der går en gjenganger og spadserer på den om natten, og når han går, står lænkehunden og hyler og piber og springer i lænken og mysler. Så var det en hellig aften, da siger Jakob: "Nu er han her igjen", og han gik ud i døren og skjældte: "A skal nok flytte dig...
Der var en gård, der hedder Lundergård i Hæstrup sogn, og den var fæstegård til Hæstrupgård. Manden han hed Jens og var så meget fattig ved det; men herremanden var rig. Nu kunde Jens godt gå til ham og få hjælp, og en dag, da han atter havde været der om noget, siger han: "Ja, Vorherre får betale Dem for alt det gode, De gjør mig, for a kan ikke." -...
En mand fra Lang'erimt\ Als sogn ved Hadsund fortalte mig en dag, at han, medens han var en lille dreng, engang i Hurup kro var bleven solgt til nogle omrejsende folk. Hans fader havde sluttet handelen, og pengene skulde udbetales. De rejsende foregav, at han skulde sættes i en tønde oppe ved Vesterhavet med en kringle i hånden, for at havet ikke skulde...
Nu går fjorden og kavet jo sammen, men der var en tid, da der var så meget land imellem dem, at man kunde kjøre langs op ad den jordstrimmel. Så var der en spåmand, der havde spået kongen, at dersom der kunde skaffes 3 drengebørn på 6 år, og de blev gravede ned i tønder der imellem fjorden og havet, så skulde det hjælpe. Så blev der en mand fra...
Der kom en mand og en kone til Norup og kjøbte et lille sted. Manden var sådan en lille bitte én, en lille pilsi, og derfor kaldte de ham æ Pilsiskrædder. Konen snakkede fornemt, og folk mente jo, de var nogle flygtninger af fornem stand. Manden var den første der på egnen, som gik med de bukser, der var til at knappe forpå. Han var godt lært, og dersom...
St.-Søren var først plovkjører for en bondemand, meu han kuude ikke kjøre rigtig, og så blev manden vred og skjældte ud påham. Da siger drengen: »Gid Fanden var plovkjører her længere!« Nu vilde han hellere hen at lære at være præst, og så kylte han hans plovkjæp sådau, at den kom til at stå på eudeu. Da tager bondemanden ordet og siger: »Ja, lige så...
Om fru Sofie på Bidstrup de kaldte riende til daglig brug: Døiuiv-Såffi fortælles en anden lille morsom historie. En dag var hun kommen ned til mejersken i mælkekjælderen, og der slæbte hun skjorterne af ét fad mælk og i et andet og skjældte ud i en syndig tid. Så nikkede mejersken ad hende og skjældte ud igjen og kaldte hende Døve-Sofie og et svin,...
På Dronningborg ved Randers boede i begyndelsen af forrige århundrede Peter v. Sprechelsen, som ligger begravet i et kapel ved Borup kirke ved Randers. Samme Sprechelsen havde en husholderske, der hed Bodil Stens, og hun var efter sagnet en forfærdelig kvinde. Der siges, at når hun var vred på en af pigerne, lod hun hende løfte låget op på en stor...
General Då fra Lundbæk red i krigen, og hans hest var beslået med guldsko (d. v. s. de var forgyldt på kanten). Han blev slået ihjel 1712 i slaget ved Gradebusk. Fjenderne hug ham af i knæerne, men så krøb han på stumperne og slog 7 mand ihjel. En general på Rejstrup, der skulde have hjulpet ham, han for stak sig og blev inde i skoven, til slaget var...
Folkene i omegnen af Horsens skulde levere korn til de Horsens kyrasserer. Men de kunde aldrig levere nok. Strygemål vilde befalingsmændene slet ikke modtage og knap nok topmål, for de sagde, at det ellers ikke kunde holde mål, når det skulde uddeles i små portioner. Men sagen var nok, at de selv tog overmålet hjem og fodrede deres svin med. Så traf det...
På samme måde kom Kristian den fjerde også en gang til en gård på Vestmøen, netop som manden skulde kjore med tiendekorn til herregården (må vel have været Stege ladegård). Her bad han også om lov til at age med og hjalp så manden med at måle kornet. Kongen syntes, at han målte for godt; men manden sagde, at han var nødt til at give godt mål, han kunde...
Kristian den fjerde rejste tit omkring i landet, forklædt på en eller anden måde, for selv at se, hvordan folk havde det, og hvordan bønderne blev behandlede af herremændene. Således gik han en gang omkring som pranger hos bønderne på Ostrnøen, og henad aften kom han til en gård, hvor han bad om nattely. Jo, det kunde han da nok få, når han vilde tage...
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
Oppe i 1 lensborg-egnen kjorte en mand det sidste af sit korn hjem fra marken, og det var kun et halvt læs. Det var en dreng, som kjorte hestene, og en gammel mand var der i vognen, som havde hjulpet ham i marken at læsse på. Allerbedst som de kjorer, tager hestene til at gå helt langsomt, og det hjælper lige lidt, hvor meget de pisker på dem, de kan...
Der var en mand i Avlum ved Holstebro, som var meget hård ved sin kone, og i de to sidste år hun levede, da gik hun med en tæring, hvoraf hun døde. Hun var selv godt fornojet med at dø, da hun var bleven så træt at verden, at hun tykte, der var ikke mere for hende at leve efter, endda der var syv små bom, men hun sagde: «Dem skal Vorherre nok sorge for.»...
Der var en mand og en kone i Borregårde, og de skulde over i Ærtbølle hede at hente et læs lyng. Da de havde fået lyngen læsset på og vilde kjøre hjem ad, siger manden til konen: «Nu kan du tage tommen og kjøre, og der har du forken, og kommer der noget til dig, skal du slå fra dig, men du må ikke stikke med den.» Nå, så en bitte tid efter, at han var...
En Natravn skal være én, som er begravet i et trebundet skjel og har gjort uret. Der er visse årer i jorden, de skrider i, farcnstid (o: for end) de kommer ud. Når de kommer op, farer de jo omkring. En pige havde en gang været ude at malke til kvælds, og da hørte hun også Natravnen og skjældte den noget ud. Men så kom den efter hende, og hun skyndte sig...
Mens min moder tjente hos Jens Hansen i Tågeby, tjente der en pige hos sognefogden, som hed Maren. I den tid gik alt kvæget løst på de fælles byjorder om efteråret, og når det var koldt, vilde de jo gjærne gå hen i skoven, som der er meget af der omkring. Nu skulde pigen en aften ud at malke, og da hun kom derud, var kvæget henne i en mose, som kaldtes...
Der var en mand. der havde en høj på sin mark. Så en dag, han var ude at pløje på den ager, der lå næst ind til højen, og han havde en dreng til at kjøre ploven for sig, som var meget næsvis, da kunde de høre, at bjærgmanden var ved at kjærne smør der nede. Så er det, drengen råber: Når I får kjærnet, giv os så en kjånbryggi (o: meldmad med nyskjærnet,...
Karlen i en gård på Bislev mark stod en st.Hansaften og så et kvindfolk stå og pille ved mannen på en af hestene. Han begyndte at skjælde ud, hvad det var for en kjælling, der stod og pilrede ved hans rideøg, der havde hun intet at bestille. Men anden dags morgen, da han kom til at se til hans hoppe, da var hele mannen fuld af mareflættinger. Det led han...
