Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
162 datasets found
Danish Keywords: skjælde
Der kom et menneske her sønder af æ land og gik og bad om. Så stod æ her osten ved huset og arbejdede ved båden og så nok, han gik fra hus til hus. Konen var gået ud ad stalden at malke, og æ sad jo der og obselverede, te ha gik, og der stjæler han to nidsakse fra os, og konen havde endd lånt den ene, de lå i vinderet, og vores egen var øjet klinket i....
Toldkontrolløren i Lild sogn var også slem til at passe på ved stranden. Han havde tillige ord for at være slem efter kvindfolk. Så kom han en aften på stranden, og da gik der et kvindfolk. Han foer los og skjældte hende ud. Men hun begyndte at lade sig forstå med, at de kunde vel komme bedre ud af det, og så fik hun ham med sig op i bakkerne. Da viste...
Degnen Fuglsig her i Alslev han brændte, og det var jo en slem historie, hvis det skulde blive opdaget, Så var der to gamle koner i fattighuset, den ene, der hed Ane Marie, var lians svigerinde, og den anden, der hed Dorte Katrine, siger en dag til Ane Marie : “Du knude tjene en god skilling ved at gå ud og mælde ham”. Hun går også om morgenen tidlig ud...
Mændene her kjorte næsten alle til Ålborg med træ og solgte for at få pengene til udgifterne og til brød, de havde nemlig aldrig korn om sommeren. Men træet stjal de. En gi. mand fra Solbjærg var kommen ned i Yiffertsholm skov med to vogne og vilde have træ. Da han var ved at skove så stærkt som han kunde, så kom ejeren, Kristen Testrup, og hans skytte...
da.etk.JAT_05_0_00039
To bonder stod en markedsdag i Viborg og handlede om en ko. Ejeren slog omsider kjoberen den til, og han siger så: “Kan a nu være vis på, den er fri for alle mulige fejler?” — “Ja, det kan du nok, men det er sandt, det må a da have fortalt dig, den kan ikke pisse til enhver tid”. Manden, der har kjøbt den, farer op og giver sig til at skjælde og smælde:...
da.etk.JAT_05_0_00035
Her på egnen og ned ad Tønder til siger man for et mundheld: Det er så rele med en pande duelse i æ nakke på æ søndag morgen. Det har sin oprindelse fra en hjulmager, som hed Iver Hjuler, i Kloster. Han tog sig gjærne en lille én over tørsten, og da han så en løverdag aften havde siddet og sviret med hans kammerater, var han jo dårlig tilpas om søndag...
Per Skipper i Boost var bleven gift med en kone nede fra Eingkjobing-egn. Han var der flere gange at besøge familien, mens de var forlovede. Der kunde han så rende ned en dag, men da skulde han også rigtig sætte i rend sådan af og til omtrent et stykke som fra Koost til Honning. Hun hed Ane Marie Gret, og så havde de en daglejer, ved navn Sivert, ham...
Mælk og grød var dagsens ret, det blev aldrig her forgjæt, fik vi kartofler, var kjodet lidt, maden var immer fuld af skidt. Flæsket var tyndt som Bølling pig', mere behøver jeg ej at sig", grød til dower og grød til onden, vi fik samme slapop som hunden, grød til meldmad og grød til nætter, der var et noget at lystes ætter; siges af tjenestefolkene, når...
da.etk.JAT_03_0_00951
En tjener, som for nogle år siden tjente en etatsråd, hvis kone var den største åserkvinde i hele landet, havde den slemme vane, at han føjede til alt, hvad han sagde: Som sandt nok er. En gang havde tjenestepigen skjældt ham liderlig ud, og han kom derfor ind til herren og bad ham revse hende for hendes fornærmelser, “ti det er dog uforskammet”, sagde...
På Engelsholm skulde der en gang i hostens tid kjores rug ind, og i den anledning var der tilsagt en hel del hovbønder at kjore. Blandt dem var der en mand fra Store-Lime, der hed Mikkel Jakobsen. Samme Mikkel var ikke bange for hans egen skygge. Han kom nu kjorende over borggården og skulde i marken efter et læs, da herremanden i det samme kommer...
da.etk.JAT_02_0_00224
Mads Tyklund boede i Tyklund der ude i vesteregnen. En anden mand fra osteregnen var også stærk og mente, at han var den stærkeste der omkring. Så borte han tale cm Mads og vilde ud og have ham prøvet. Sa går han og spørger om vej til ham. Endelig var der nogle, der sagde, at han kunde gå hen til den, der pløjede henne på marken. Han kommer så og siger:...
da.etk.JAT_02_0_00187
Den i 1861 afdøde kammerherre Sehestedt Juul til Rarnholt kjorte en gang fra Odense til Nilslevgård med fire blodsheste for. Så kjorte der en fuld bonde fra Fremmerslev, Søren Hansen, i en rædsom fart uden om ham Dagen efter kaldte han bonden til sig på Nislevgærd og skjældte ham ud. “Du havde nok travlt i går, Søren Hansen, du kjorte jo, som du var...
da.etk.JAT_02_0_00095
Der var en streng herre på Mejlgård, der hed Kallager. En karl var sendt ud på hovmarken for at plove eller harve, og det gjorde han ikke godt nok. Da ladefogden kom, skjældte han ham slemt ud. Karlen trak ham så af hesten og bankede ham. Da lod ladefogden ham sende til Benzen, fnr at han der skubh lide hans straf, der havde de nemlig alle...
Der boede en mand på Ellinggård, de kaldte herren. Så havde de en til at passe hønsene, hun 1W Ane og var ikke rigtig klog. Nu sad hun jo der ude med dem i sin egen tummerum, og da kommer herren derud. Så sidder hun og bander over ham: “Dit lede asen, dit lede spektakel, din lede herren”, og som hun nu kunde sige. Det stod han nu og hørte på en lidt. Så...
da.etk.JAT_02_0_00058
Det var i 1806, der var en grev Feer på Baggesvogn. Han var så stræng mod hans hovbønder og pinte og plagede dem med arbejde. Så var det en dag om høsten, alle bønderne var forsamlede til bove og skulde kjøre korn. Da var der to bønder, der fulgtes ad fra Sindal, og som nu grevinden gik ude i skoven, siger den ene til den anden: "Det er en smuk kone." —...
da.etk.JAT_02_0_00056
Når viben om foråret nærmer sig husene, får vi mere vinter. Der er mange, der mener, at den ligger i dvale et eller andet sted. Den skjælder alle folk ud, både ven og uven, ti den råber bestandig: “Tywi, tywi!” Den kan ikke fanges i snøre, den er alt for kLg; sætter man snøren i dens rede, forlader den enten reden eller skubber snøren til side. Man kan...
da.etk.JAT_01_0_01496
Når man skjælder en hest ud for hund. falder der el pund kjod af ham. C. Sørensen, Anholt.
da.etk.JAT_01_0_01205
Pastor Clausen i Vorde var så meget en sølle præst og havde så meget en afskyelig kjælling. Hun var ydmyg i det, og når de var til forsamling, og hun sad inde pa bænken og vilde om, mens bordet stod og var dækket, så kunde hun lige tage ved bordet og svinge sig oven over det og så komme ud på gulvet uden at røre ved sagerne. Han var jo forfalden, og det...
Vi havde en præst her, der hed Hee, han var forst møller. Han kunde ikke meget latin. “Mit latin”, sagde han, “det er Fanden ta mæ støvet bort i Holms mølle”. En dag ved ofringen bar en sig galt ad, og da rækkede Hee tungen ud til siden ad ham der oppe for alteret. “Så du det”, sagde en mand nede i kirken, “det var et fejlt træk”. På en rejse kom ban til...
da.etk.JAH_06_0_00896
Pastor Gjølby var præst i Estvad—Rønbjærg 1859—64 (Bulov kom der i december 1864) og vil sent glemmes. Han var kommen i vane med at sove om dagen og våge om natten, og plejede at drikke sin morgenkaffe kl. 5, 6 om eftermiddagen, spise til middag ved midnat o. s. v. Sognefolkene traf ham sikrest hen imod andres sengetid, og tiendeyderne foretrak at lade...
da.etk.JAH_06_0_00883
0