Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Fønss her i Haderup skulde ud at berette en gammel én i Feldborg, der var på sognet, og jeg ledsagede ham derud. Den syge opholdt sig bos en søster. Da præsten nu var færdig, skulde vi have kaffe. De havde ingen kaffekopper, men kun skåler, og ktnen kommer ind med deher skåler fable af kaffe og sætter dem på den nederste bordende, derefter tager...
Forste gang der blev brugt kaffe nede i Sillesthoved, hvor min svigermoder er født, da vidste de ikke, hvordan de skulde lave det til og bruge det. De havde nok fået bønnerne malet og kogt, men så hældte de det tynde fra og spiste det tykke med skeer. Knud Martin Pedersen, Vandel
Når en krage flyver over en gård og kiger ned i det samme, er det tegn på, at der snart vil dø et kreatur. Det sker jo mest om vinteren. Der er mange, der ikke kan lide det syn. Chr. Møller, Ringive.
Når man drømmer noget ondt om natten, da må man ej fortælle det fastende, ti så sker det ganske vist. J. B,
Der kom en gang en Jyllandskarl til Forballum, og der fik han surrer at æde, sådan kalder de noget langt græs, som de hoster frøet af og koger til grod. Nej, sagde han, skal æ ha' græs om æ sommer, så skal æ Tel også ha' hø om æ vinter, og så rejste han af.
Når man giver og tager igjen, bliver man sort i nakken; eller: får man sorte børn. A. E. Jakobsen.
Den pige, som glemmer at give lænkehunden æde, vil få prygl af sin mand. H. Nygård.
Når en bryllupsskare kjører til kirken, må ingen holde under vejs, ti det er et dårligt tegn for de nygifte, hvis det sker. T. Kristensen, Rønsluude.
Når den forste fro, som en karl eller pige moder om foråret, vender hovedet til, da bliver kjæresten tro, men vender den bagen til, da det modsatte. Nik. Chr.
Når brudefolk kommer hjem fra kirken, gives dem allerførst et stykke brød, ti så får de god lykke.
Neglene skal man skjære om fredagen, ellers får man kjærestesorg. .1. M.
En herremand fra Midtjylland handlede meget med stude, og hans drivere førte dem til markederne syd på, men selv red han hele vejen hag efter. En gang, da han var meget torstig, tog han ind i en mindre kro og forlangte en kop the. I sådanne småkroer bryggede man selv øllet, som i regelen enten var for nyt eller for gammelt, og da enten surt eller dovent,...
Jeg har set flere koner have for skik at sætte fade og lignende med mad i sengen og dække det til med dynen for at holde det varmt, Hvor der findes utøj i sengene og det gjør der mange steder, hvor uordentlige koner hersker kan det ofte være lidt uappetitligt at spise af et sådant fad. Eu mand i Besser har fortalt mig, at han var på arbejde et sted...
Møllerkonen i Ncs mølle kom en aften ind til mine forældre, der sad og spiste ål. Så fortalte hun, at et sted havde hun været, hvor de fik sådan tykke ål. De var så tykke, a vil ikke sige som min arm, men som mit lår. Hun havde en gang besøg af etatsråd Tang, der ejede mollen. Så skulde han drikke kaffe, men hun havde ikke andet end brunt sukker. Det...
En herredsfoged fra Fredericia havde forretninger i Treide en varm sommerdag. Konen i gården, hvor han tog ind, vilde bevan-te ham med et fad tyk mælk med sukker og flode på. Så siger hun: Æd, æd, br. justitsråd, æ swin skal hå ed iliwal. Dertil svarede han: Tak, lille moer, vi skal heller ikke v,ære svinene for nær. vru Borgen, Nordby.
A har bort, at når folkene sad og spiste deres natte)-, så kom snogene op på bænkene og rakkede fra bænkene op på bordet og vilde der slikke af mælken. Folkene gav dem et knæk over panden med skeerne for at drive dem tilbage. De ældre snoge gik i kostaldene og vilde malke køerne. I føsborggårds have var der sådan en masse, at de lå i gangene, men folkene...
I en af Lindgårdene, Skjød sogn, havde de ikke andre karmon i huset end en skjæppe, den vaskede de op i og malkede i, og de havde ikke anden selde end en sæk. Den stod bestandig med malet korn i, for de fik molgrød 21 gange om ugen. De havde stort svinehold, men hvor mange de havde, vidste de ikke selv, for svinene gik ude i skoven, og så havde folkene...
Stuehuset i den gamle Refshalegård lå i østsiden af gården. Der var en gammel have med mange gode frugttræer. Især var der tre gamle store æbletræer. Da gården så blev flyttet ud på marken 1846, blev disse tre træer fældede, og Niels Hyldebjærg kjøbte dem for ti rigsdaler til at lave skeer af. Han talte over 300 årringe i dem. De bar endnu grumine megen...
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...