Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
270 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: ske
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
En krawt er en indretning til at sætte skeer op i. Snedkeren har også en krawt til at sætte sit værktøj i. ,Den til skeer er slået op under bjælken. Niels Hansen Væver, Torslev.
Pastor Esbensen i Flemløse skulde høre børnene over ved en bispevisitats. Nu var do godt indøvede i forud, hvad do skulde svare. Så begyndte han: “Hvor mange slags mennesker er der efter bibelens lære?” Børnene svarede: “Fire”. — “Eigtig. Hvilke er den første slags?” — “De er skabt af en jordklump”. — “Nå, og den anden slags?” — “De er skabt af en...
da.etk.JAT_06_0_00709
Pastor Grønbcch her sagde en dag til hans pige: “Hor, sig mig en gang, Frandsine, hvad tror du, alle disse mennesker de vil i kirken efter? Når jeg ikke var nødt til det, så kom jeg der aldrig”. Det samme sagde han en gang til mig, da han spurgte mig, hvorfor jeg ikke kom i kirke. Jeg undskyldte mig med vejlængden. Men så sagde han: “Ja, det er ikke det,...
da.etk.JAT_06_0_00581
En gammel præsti Nykjøbing på Falster tog omsider sin afsked. Han var for resten afholdt, men der kom ikke mango i kirke. Han blev ved at bo i byen, og da nu den nye præst kom, lagde den gamle mærke til, at kirken blev fuld af mennesker. Så sagde ban: “Havde jeg vidst, at der skulde blive sådan kirkegang i Nykjobing, så havde jeg ikke taget min afsked i....
da.etk.JAT_06_0_00461
Degnen Schmidt i Øster-Lindet Var fritænker, men præsten Gotlieb var meget gudfrygtig. Når præsten vilde tale mod degnen om noget af kristendommen, sagde han altid : “Det har æ vidst så længe, hr. pastor, det behover han ikke at fortælle mig-. — “Jajas, siger præsten, jeg vil heller ikke pånode ham min kristendom, men skulde han imidlertid komme i...
da.etk.JAT_06_0_00421
Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: “Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...
da.etk.JAT_06_0_00251
Nordskov på den nordlige spids af Hindsholmen består kun af nogle få gårde, og man siger, at alle beboerne er af én familie, og de får skyld for at være en del enfoldige. Kommer en fremmed til Nordskov, hvad kun sjælden sker, da bager alle de Nordskov koner æbleskiver, og den fremmede må smage hos dem alle, for enhver mener, at hendes er de bedste. Man...
da.etk.JAT_06_0_00075
Den tro på et fatum hørte jeg og en kone nævne, der talte om en besvangret pige og sagde: Sådan en sælle lykke er somme født til. Sligt et fald kan de og befordre ved, at gjogen gjækker dem. Sådan kaldes det, når de hører den fastende. En pige, der ej er vis på sig selv, tager derfor, inden hun vover sig uden for døren, en mundfuld brød, ti da er faren...
da.etk.JAT_06_0_00003
Skjøndt man nærer et begreb om et bestemt mål af menneskets dage, som det ej kan overskride, er de dog så naive, at de tror at kunne euten forebygge eller befordre et menneskes tidligere bortgang. De må således ej vel ved begravelse gå med liget, forend de er visse på, at alle, der vil komme, er mødte, ti sker det, at nogen kom i land bag efter, var det...
En gammel politibetjent i Hillerod var pebersvend og en stor særling. Han beboede et stort værelse på rådstuen og lavede selv sin mad. Middagsmaden spiste han ikke før i mørkningen. Nogle unge svende fandt nu på at gjøre ham forskrækket. De vidste, at når han havde kogt sin suppe eller ærter, hældte han det i en stor skål og satte denne lidt hen i...
da.etk.JAT_05_0_00437
1 Tørring sogn er tre ferske søer: 1. Vester sø, 2. Oster eller Gjelder sø og Horns sø. Udi de små bække eller render, som går fra disse søer ud i Limfjorden, falder om efteråret god fangst af helt især, hvilke besynderlig om natten og i ondt vejr går op af fjorden i disse bække. Fangsten sker på denne måde: Man sætter et stemmegarn tvært over bækken, så...
Her kan ikke forbigåes at mælde om den måde, beboerne gjøre salt s,f tang. Det sker da således: Tangen, som af vandet opskylles, skal udstrøes ganske tynd, og så snait det er tør, skal det brændes til aske, dog agtes herved, at der imidlertid ikke kommer regnvand på samme, om så sker, er det forgjæves, hvad gjort er. Sides kjores asken hjem og kommes på...
da.etk.JAT_05_0_00008
I Vistoft har de ved gilder brugt træbrikker at spise på, og de opbevaredes hos oldermanden. Han kom så med dem, når de skulde bruges. Han havde også skeer at forsyne gjæsterne med. Når de til den ene ret mad, f. eks ål. havde brugt træbiikken, så vendte de den om til næste ret, f. eks. kjod. Hver gjæst tog sin egen kniv med. Der er endnu nogle af disse...
Ved begravelser har de her fået følgende traktement. Først kjød med peberrodssovs til. Så kom suppen med suppekjød i. Derefter kom forskjellige slags stege, især aude- og oksesteg. Så forskjellige kager, deriblandt mandelkæs, der spistes med skeer. Det var en slags budding med a?g og hakkede mandler i og med vin på. Så kom der bergfisk med sniørsovs til....
da.etk.JAT_04_0_00236
Til begravelse mødte alle mændene af hele sognet for at bære, da liget aldrig blev kjørt til kirke. De store folk bar sammen, og de små bar sammen, for at en stor ikke skulde blive trykt af liget. Når gjæsterne kom hjem, fik de suppe og kjød, derefter fisk, så æggeost med mjød på. Endelig fik de hver et par bakkeiser. Æggeost var lavet af mælk og æg, og...
da.etk.JAT_04_0_00235
Da Niels Skomager var død, så fik Maren bud fra fruen på Holbækgård, hun skulde komme derned, og hun fik rele også en god foring med sig hjem både af flæsk og æg. Maren mente nu, det skulde være til begravelsen, men fruen mente jo, hun skulde have det at leve af om vinteren. Så gik smeden (o: skafferen) om til alle mændene i byen at hilse dem fra Maren,...
da.etk.JAT_04_0_00227
Til et bryllup i Lime, hvor a var med, kom de ind med et sold med skeer i og nogle bitte trinde trætallerkener, og så tog liver sine sager. Else Kristensd., Jegind.
da.etk.JAT_04_0_00178
Når ved gjæstebud skeen bliver lagt omvendt oven pá kaffekoppen, var det tegn på, at man ikke vilde have mere. Man nødede alligevel gjæsten lidt, men ikke meget, da man vidste, at det ikke kunde hjælpe. V. Wahl, Silkeborg.
da.etk.JAT_04_0_00063
En gammel mand i Lørslev lavede gildehus til børnene pintse-eftermiddag. Det var på Lørslev mark sonden for byen. Der gravedes en groft i firkant omkring et stykke grønjord, der skulde forestille et bord, og vi sad med fødderne nede i groben og på den kant, der var uden for. Rundt om groben så meget som en alen derfra, stak han grønne grene ned i jorden,...
da.etk.JAT_04_0_00054
3