Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Til begravelse mødte alle mændene af hele sognet for at bære, da liget aldrig blev kjørt til kirke. De store folk bar sammen, og de små bar sammen, for at en stor ikke skulde blive trykt af liget. Når gjæsterne kom hjem, fik de suppe og kjød, derefter fisk, så æggeost med mjød på. Endelig fik de hver et par bakkeiser. Æggeost var lavet af mælk og æg, og...
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
Der var en gang en gammel kone, som lå på sin sotteseng og pintes af samvittighedsnag over noget, som hun ikke havde åbenbaret for nogen. Præsten blev derfor hentet, og hun fortalte da, at hun en gang for mange år siden var gået ud til fårene i Skarbjærge (en stor strækning klitter mellem Husby og Nissum), og der havde hun fundet en hel hoben ben, som...
Jørgen Abraham, der boede i Bjærgynosekjær, hans kone hun løb med æ gule rakker, der også boede i Horne, og de var længe henne. Endelig kom hun igjen. Så sagde folk til ham: Var du fornøjet med det, te din kone sådan løb med æ gule rakker? Han svarer: Å, Gud læ Soten tornes i ham. den lille gule med æ kannd. han ku ha læt mi kjælling wann. I forårets...
Der var to brødre, den ene var bosat i Vandborg (?), og han hed Jørgen, den anden Søren. Dem var folk så gruelig bange for, for de vilde tage selv og bedrage. Så træner det sådan, at der strandede en bitte norsk jagt, og han forliste det hele, den stakkel. De kom nok levende til land, men vintertide var det, og herremanden på Bøvling tog det. der var. Så...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Om Glavind fortælles mange mærkelige Træk. Jeg skal her blot navne få af dem. Han var Ejer af et Hus med lidt Jord til, og derpå holdt han et Par Får. Men om Vinteren havde han kun lidt Hø til dem. og så lukkede han dem ud, når Vejret var nogenlunde godt. Hans Nabo var en Gårdmand, hvis Jord stødte lige ind til Glavinds, men han kunde ikke fordrage ham,...
Her henne i Stadshede, Lendum Sogn, var en Kone, der var gift med en gammel Mand, og hun var bleven lidt gode Venner med Karlen. Manden havde en Søn med den første Kone, og han var blind. Så døer den gamle, og der var bleven tillagt den blinde 400 Daler i Arv efter ham, men Papirerne blev ikke gjort i Rigtighed. Så sker det i Høstens Tid, dede de var ude...
Nordvest for Hjørring lå for et hundrede År siden en Herregård, der kaldtes Vellingshøj, og der tjente en Karl, som var ualmindelig kjon, men man skal ikke skue Hunden på Hårene, for han var falsk. Han gjorde sig nu gode Venner med Herremandens Datter og overtalte hende til at stjæle en Posefuld af hendes Faders Penge, og så skulde de flygte sammen. Det...
Lav a var en bitte Tøs, da kom der en Dag en Pige ind til mine Forældre, hun var fra Krajbjærg og havde været i Århus, og nu vilde hun hvile sig lidt og så over til Elsted for al være ved hendes Søster om Natten, for det var blevet Aften for hende. Så siger min Moder: »Du skal tove lidt og have en Tår Kaffe, og så kan Ane følge lidt med dig på Veje.« Ane...
Det sker af og til, at man ikke kan få smør, om man så kjærner nok så længe. Det går ikke rigtig til, foitæller man, det er onde mennesker, der på eu usynlig måde tager smørret væk. Sådan gik det en gang en kone i Tårs, hun kjærnede og kjærnede, men lige vidt kom hun. I sin nød henvendte hun sig så til en klog kone, og denne gav hende det råd, at næste...
Til st. Hans aften sætter man rønnekviste over dørene i sprækker og huller for heksene. Når køerne trækkes hjem, pyntes de med rønnekviste, og trækkoen får en kjøn krands på hornene, bundeD af tjærstikker, porspil og rørjnekviste, og hvad kjønt man ellers kan føje til. Sker dette ikke, bruger heksene dem at ride på til Bloksbjærg. Når køerne er kommen...
Et sjette brudstykke af en Cyprianus. At se forunderlige ting. Tag Argenturaorium og kom det i en reen linned klud og skriv på pergament med ulveblod: + Ada + A Ba ebe + + Tanat do + Zoncha Agola + Za Boba + Den, som bærer disse ord bos sig, bliver æret af alle, den, som bærer disse ord, får, hvad han bederom, og holder han den for en en lås, oplukkes...
For tandpine. Man stikker dem med en spids pind, til de bløder, skjærer så et rids i et træ, stikker den under barken og binder den fast. Den syge må ikke siden komme over det træ, for skeer det, så får den tandpine igjen uden al ende og bliver aldrig fri. Påbøl.
Ved en reparation der nede i Tåning kirke fandt de et stort sølvbæger og 11 sølvskeer og et sølvbælte, samt en svær stor sølvkjæde, der var stukket ind ved en bjælke tæt ved den løngang, der er oppe ved alteret gjennem muren. Nogle af skeerne lå nede i løngangen mellem smul og grus. Man mente, at dusinet skulde have blevet fuldt, men de fandt ikke flere....
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
En varulv har en stor lådden plet på brystet. Den ligner en stor glubende hund med et fladt hoved og store, gronne, tindrende og rullende ojne. Hårene er lange og strittende. Den humper af sted på tre ben, det fjerde stikker den bag ud i steden for hale, da denne mangler. De søger især frugtsommelige kvinder, som de sønderriver for at få et stykke af det...
