Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg havde lånt en gammel Rydhakke af en Mand i Nabohuset. Den Mand kom kort efter på Fattiggården og hængte sig der ude. Før han gjorde det, traf jeg ham på Gaden og sagde til ham: »Ditlev, du skal have din Hakke hjem.« »Hvad skal a have den til?« sagde han lige så arrig. For Sagen var, at han vilde have solgt den til mig, men jeg vilde ikke kjøbe den,...
Min Morfader var Kromand i Rygbjærg, der nu kaldes Frederikshåb. og så var han tillige som lidt Kjøbmand og handlede med Kolonialvarer. Når han så gjorde Indkjøb af dem enten i Varde eller i Vejle, red han omkring, og så var han en Aften kommen over til Nørup, og der blev han overfalden af et Par Karle, der vilde have plyndret ham, men han slog så godt...
En Tjenestekarl, der skulde grave Tørv ude i en Lavning sønden for Søervad Høje, blev kjed af det og gjemte sin Tørvespade i en Bævegrav, løb så derfra og kom over til Kjøbenhavn, hvor han gav sig til at studere. Han kom ikke tilbage, inden han var udlært og bleven Præst. Så fulgte han med Folkene ud i Heden og viste dem, hvor han havde gjemt Spaden....
For lang Tid tilbage boede den gamle Jørgen Kongehus neden Skoven. Han kom en Gang ved Høj middag til Stenen i Silkeborg Vesterskov og lagde hans Træsko derved som Mærke. Siden fandt han godt nok Træskoene, men ikke Stenen. For 43 År siden søgte Kristen Post og David Johan at finde Stenen. De havde fået lavet en Jærnpig på en Alens Længde og sat den på...
Dette Sagn fortælles også på følgende Måde: Præstegårdens Karl og Plovkjøring på Strynø, kjørte med Ploven nede på Marken ved Josten. De pløjede nogle Omgange og så ikke noget, men så med et så de en Skådde med et brækket Skaft ligge der. »Det er noget af Jostdrengenes,« sagde Karlen, »det skal vi ikke røre ved.« Han mente jo, at Høj folkene var ved at...
Min Oldemoder fortalte om en bitte Bjærgkone, der kom ud til min Oldefader, da han gik og plovede ved en Høj, med en Ovnrage, som Skaftet var gået af, og sagde til ham, te dersom han vilde danne hende den, så vilde hun give ham et Stykke nyt Brød. Han tog hans Plovøgse og dannede den med, og lidt efter kom hun med Brødet på et Træbræt, men det var så...
Nogle Folk lå på Stålhøj på Besser Mark og åd deres Meldmad i Høstens Tid. De tænkte ingen Ting på og hørte da et Spektakel der inde, som om de slog med Kjedler eller Bliktøj. Da de kom hjem, fortalte de det, og nogle mente, det var Troldfolkene, der havde været ved at bage. En af Karlene vilde prøve, hvad det var, en Morgen årle han skulde ud at pløje...
En Gang gik en Mand og pløjede på Ydremåls-Bankerne i Vesterby Mark på Langeland. Mens hans pløjede, blev der et Hul i Furen, og en Skydsel blev stukken op af Hullet. Den manglede den ene Kile (eller Pind), så den ikke sad fast på Skaftet. Manden skar en Pind og satte i som Kile. Så forsvandt Skydselen, men et Øjeblik efter blev den stukken ud igjen med...
Der var en Mand, der pløjede uden for en Høj der ovre på Langeland, som hedder Maglebjærg. Der boede jeg tæt jævne ved i min Barndom. Så kom der en lille Mand ud af Højen med en Skydsel, som Skaftet var gået af (her på Lolland kaldes det en Grissel), og bad Manden om at sætte det fast. Det var sådan en lille Trold med en spids Hue på Hovedet. Manden...
I Bjærgby Bakker er en Høj, de kalder Vagthøj. Så var en Karl vist ud af hans Husbond at pløje, og han kommer til at pløje der ved Højen. Da hører han lige én, der siger: »Hm hm hm, nu er Rågen i Stykker, og Ovnen er færdig at skulle rages.« »Det gjør ikke noget,« siger Karlen, »for den kan a godt fare.« Det sagde han nu sådan i Kådhed. Nå, han driver...
Når en ko ikke kuude kælve, skulde man tage kosteskaftet og brække itu over koen. Den mand er levende endnu, som har brugt det. Isted.
En kalv skal man jage op af båsen med skaftet af staldkosten og ikke med risenden. H. V. R.
Den Slemme holder bal med heksene på Bloksbjærg. Et sted var konen en troldheks, og det havde karlen hørt. Så vilde han have vished for det. Da de var færdige med deres aftensæde og skulde i seng, gik karlen dog ikke til sengs, men gjemte sig under bordet ude i kjøkkenet. Der var en åben skorsten, og da det nu blev midnat, så karlen hans madmoder komme...
I Bjærge herred bliver fortalt om en tømrer, at han kan binde folk. Han arbejdede for en anden mand, der rådede ham fra at lade sin økse og sit håndværkstøj ligge natten over i det nye hus, hvor væggene endnu ej var tilmurede. Tømmermanden sagde, at dersom nogen vovede at røre hans tøj om natten, den skulde få lov til at stå til om morgenen, når han kom....
På Gundersteægård ved Nibe spøgte det for 60 år siden i en ganske forfærdelig grad. Gårdhunden foer hver nat rundt om gården og gjøede og tudede, uden at man kunde forstå, hvad der var på færde. I gården havde kort forinden to eller tre selvmord fundet sted. Til staldkarlen Lavst Nielsen, født 1814, blev det sagt, da han tiltrådte sin tjeneste, at hvis...
Der var en gammel byhøwr i byen Aså, og han fik da hans løn så længe som han levede. Der, som han havde haft hans opholdssted, der gik han til, efter at han var død, og stod og krattede i en stolpe i fæhuset. Det sted kom der en skjøddesløs knægt at tjene. Så siger de andre, at han skulde da ikke gå ud om natten ved den og den tid, for da korn høwren....
Dersom en frugtsommelig kone drikker ef en krogskål, så får barnet en stor mund. Eu krogskål er en træske med en meget stor kop og et kort skaft forsynet med en krog, hvorved deu kan hænges op. Deu bruges således til at øse vand op af bryggekjedlen med, og når mau brygger, vil det være fristende at smage på urten ved hjælp af denne ske. P. Jensen.
Et sagn benfører Svenskernes landgang fra det lille bælt (30. januar 1658) til landtungen Alehoved i Føns sogn, men et andet sagn mælder, at de gik i land på en landtunge af samme navn ved Båring skov, en mils vej øst for Strib. Da Svenskerne huserede her på egnen, havde de deres kvarter i Kavslunde. Derfra afsendtes jævnlig afdelinger af krigsfolk for...
I den engelske krig var folkene herfra nede ved stranden for at hindre deres landgang, og de var væbnede med hvad de kunde få, nogle med bøsser, andre med en stage med en pig på enden. Konerne græd, da de tog af sted. A er født i NørreBrandsbjærgogkanhuskeengammel mand fra Sonder-Brandsbjærg, han hed Anders, han havde en stage med en pig på. Da de nu...
Hav min fader passede får i Gåsdal i Borris var der en stor sten ude i heden, de kaldte Langmos'sten Så kom der stenkløvere og skulde kløve den. Lav de fik den i stykker, fandt de en plade, hvorpå der stod skrevet: "Syv skaft og syv trin fra Langmos' sten, der ligger pengen' min." Så gravede de en grob i en rundkreds uden om. Men der var ingen, der fik...
