Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
31 datasets found
Danish Keywords: si ve
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
da.etk.JAT_06_0_01057
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
da.etk.JAT_06_0_00946
Der boede en gammel mand ved kirkevejen hen til Malt der omme ved hovleddet, og han var skrædder. Så havde han været i Maltbæk at sy, og da han gik hjem, kom han forbi kirken. Der gik en hvid hest sønden kirkeD og græssede, men han blev ræd for den og troede, det var en gjenganger. Men endelig opdagede ban, hvad det var. Nu var han meget stam, og da han...
da.etk.JAT_06_0_00266
Jeg var som dreng meget bange. Mine forældres gård lå lige tæt vesten for kirken i Øster-Lindet. Jeg havde hørt fortælle, at en præst var nedmanet i en eng lige vest for gården imellem to elletræer, og så gik han med en sti, der førte fra træerne hen om ved vor gård og op til kirkegården. En aften, jeg så kom fra Søndergården og vilde hjem, kunde jeg...
da.etk.JAT_06_0_00263
Den gamle Ole Smed var smed for Holbæk og Kåre, og han fortalte følgende om sin fader: “De war i dænd ti. da Bonnepartus han kriged så møj, å så da di had fåt si an ham ibjæl, så kam der båj, te me fåer han skuld mæj. Han lo ve di Håssens kyrassierer, å han ræj po præjsten i Hwålbæks de betto suet øeg Dænd vist no beskæjen, få nærensti me fåer kam om ve...
da.etk.JAT_06_0_00185
Jeg kom en dag til at tale med en gammel kone i Visby, der i sin tid har været noget tumpet, og hun sagde til mig: “Ak næj, lelle baen, vi hår engen ting få vå bekomringer, Våhæær jælpér vos jo ålldtiens. Vinner vi no tænker o de gang æ sat no hæær mæ ålld di manne bøen å fåståj it, vodan æ skuld fo dæm dræjen. Mæn så jålp han vos, ja tænk dæ, lelle...
da.etk.JAT_06_0_00016
Den gamle Niels Hansen i Torp, Kongsted sogn, havde en nabo, som var skrædder, og det var en underlig person, derfor havde Niels Hansen tit lidt sjov med ham. Han gik nu ellers under det tilnavn silkeskrædderen. En dag kommer Niels Hansen derom, og da havde han smidt synålen og taget fat på spaden og var ved at plante nogle træer. “Goda>r. skræjer”,...
da.etk.JAT_05_0_00373
De ræner à blæser, à æ vend gjø wàs kald. Gu nåæ dænd arme høvr, dæ lejrer ve en tàld, han folier te hans barm, hans mjælma æ arm, han sier te æ sorøl, hans maww æ huel, han sier to æ máån, han æ færre á daæn, han folier i hans lomra, han har alder en kromni. Æ aggcr æ lanng, æ træsko æ tånng, æ mæltier æ fo, å di æ smo, dæfuer nio wi stakkels høwrer sa...
da.etk.JAT_01_0_00049
Dæ war tow kåål, dæ gik fkbi æ kjærk, di håd hoer, te falk håd så, dæ gik spøgeri, de wild di så hæn å bi. Så gik di dæm'er om aen daws savten. Så besvimmed dæn jænn aw ræssel, ve de han so delw'er spøøgels. Så gik di hjæm dænd awten. Mæn dæn-åån Mel wild si, hvva de war, å så gik han dæm'er om aen daws arøten mæ en stwer knepel, å il&w æ spøøgels...
da.etk.JAH_06_0_00360
Min oldefader holdt meget af at gå på jagt, og ligeså gjorde en af hans venner, der hed Søren. De havde så en aften været henne efter brokken, og da de kommer tilbage til gården, ser de, der står et lys og brænder inde i Sørens abildhave. Søren han vilde, de skulde følges ad derind til det, men min oldefader han sagde nej, han vilde ikke gå efter det....
da.etk.JAH_06_0_00234
Det var, mens Pastor Buhmann var præst i Voldum og Rude, da tog han al tid ind til min bedstefaders ved Rude kirke og lagde hans tøj, og der kom så en dag en mand og en kone ind. Så siger konen der i stedet til den fremmede kone: "Hur vel du hæn i daw?" — "Yi vel ha wå bette dræng i kjærk". — "Hwæm ska så bæær ham?" — "De vild a sjæl, lelle Dårret". —...
da.etk.JAH_06_0_00183
De wa i 1830, da mæ”å jæw piig te te”t ve Hans Petes i Bagoer1), a dæ en atemeåe kam en flak rakere dæte. Dæ wa en hiel hjol både me”, kwone å bøen. De wa en slaw falk, dæ løwet å å flo hællmese, låd blektoiv å såen nued; di håd åse tie få å vil stææl. Wo m&h ba di om å fo låw te å leg i wå låå, å mi madmwe ba di om låw te å koog i wå skåsten, å da...
da.etk.JAH_05_0_00576
No s^e vi it ræt tit nowen åw di hæ kjæltririer. Ve jet law ku di kom en i en bøj i stue flåke, sommti en hal snes stoke po ]en goy, å så djæll di dæm å gik om i åll gooren, tow hæle tre; i føle. Di hal mjest ow å komm ve dæn ti, kåålfolken wa i marken om someren, få di vest gåt, kvennfålken wa rædd få dæm å ga dæm, hwa di vil ha, få å blyw åww mæ dæm....
da.etk.JAH_05_0_00566
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
da.etk.JAH_04_0_00354
Fruedag skal “æ foer ta æ lam ve si loer a taksi hosben fur engue oer.” Der skal da være så meget græs, så fåret kan gå ud med lammet og sige tak for vinterføden. Skallerup. Th. Nybo.
da.etk.JAH_01_0_00241
A sier te æ soel, mi maww den er hoel, a sier te æ måån, a er færre ve å dåån. a foler i mi barm, mi meldmad er arm, a føler i mi lomm, der er ikke en kromm, a føler i mi tååsk, der er et unn ååsk, a sier te æ rennd, a er færre ve å grennd. C. Schade, Mors.
Det var midt i April 1889, at Ebbe Smed i Torstrup havde en ældre Datter, der døde, og da hun så skulde lægges i Kiste, vilde Faderen tage Ambolten og flytte den, for at der i Smedien, hvor Liget skulde stå, kunde blive bedre Plads. Ebbe Smed var på Aftægt den Gang, og i Lejligheden var der ikke Plads til Kisten. En Ambolt er jo ikke så let, og han var...
da.etk.DSnr_04_0_00702
Få manne hunder Oer sinn, får Lenndbjærre Goer i Øllgo håd fåt si Nawn, da kam dær så møj en hæslig Lenndwårm å låå sæ ronden om æ Goer å truet mæj å læg bowde dænd å hejele æ Ommæjn oø. I djær stower Betryk bløw æ Falk da kjæend dænd Rå, te di skuld foø en Tyr åp ve jænne soed Mjælk i trej Oer å så prøww á læ en tæj et åp mæ æ Utysk. De gjoor di åw. Æ...
da.etk.DSnr_02_K_00008
O Wålldbårre awten såskaolld hegserente Troms kjerk. Di ka fo-dæm bådde å høør å si dæ nejer ve Hasoend ferristæj ve mendnætstii. Så komme di riend opo liimskawterå ownsråger å skooder å såen nood. Dæwd awten ska falk no bældst ha ed rønnkås i lommen, få hæ;s så ka hegseren ta-e di: »Hæjj, ombotcerl« å hå falk så løst te å kom mæ, så ska di sæjj: »B^ let...
da.etk.DS_07_0_00373
En gammel kone i Skals fortæller følgende: Dææ hur a boiver, hå Villekåid lå, får en bløw flot uà. Æ kowen i dænd goer wa da så mø; en grem bællmæs. Hon hjæt Ma Villoms, å hende mand kaldt di Knud Rosen. Så war et en ånic, djæ dæfer å mi faster gik ne;er i æ ænng får å sammel høje, å æ mand å æ sønner war åsse mæj. Da so di nak, te dæ ræænd en lam håår å...
da.etk.DS_07_0_00142
0