Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
18 datasets found
Danish Keywords: si po
Ovre i Åle siger de: En kan stå po æ mørring å si, næe de æ hyww mærre. Her i Hesselballe siger de: En kan stå på æ mødding å si, næe de æ hyww mædde.
da.etk.JAT_06_0_01260
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
da.etk.JAT_06_0_01057
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
da.etk.JAT_06_0_00946
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
da.etk.JAT_06_0_00945
Den gamle Ole Smed var smed for Holbæk og Kåre, og han fortalte følgende om sin fader: “De war i dænd ti. da Bonnepartus han kriged så møj, å så da di had fåt si an ham ibjæl, så kam der båj, te me fåer han skuld mæj. Han lo ve di Håssens kyrassierer, å han ræj po præjsten i Hwålbæks de betto suet øeg Dænd vist no beskæjen, få nærensti me fåer kam om ve...
da.etk.JAT_06_0_00185
Den gamle Niels Hansen i Torp, Kongsted sogn, havde en nabo, som var skrædder, og det var en underlig person, derfor havde Niels Hansen tit lidt sjov med ham. Han gik nu ellers under det tilnavn silkeskrædderen. En dag kommer Niels Hansen derom, og da havde han smidt synålen og taget fat på spaden og var ved at plante nogle træer. “Goda>r. skræjer”,...
da.etk.JAT_05_0_00373
No s^e vi it ræt tit nowen åw di hæ kjæltririer. Ve jet law ku di kom en i en bøj i stue flåke, sommti en hal snes stoke po ]en goy, å så djæll di dæm å gik om i åll gooren, tow hæle tre; i føle. Di hal mjest ow å komm ve dæn ti, kåålfolken wa i marken om someren, få di vest gåt, kvennfålken wa rædd få dæm å ga dæm, hwa di vil ha, få å blyw åww mæ dæm....
da.etk.JAH_05_0_00566
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
da.etk.JAH_04_0_00354
Stihøw leøer å Langemårk Mark hielt neje we Hauæ lig åwwen få Klætti. De æ i lelle Kempehøw, å de ska wæ dæn rigest Hø«; å hile Sams, få dær æ begrauæ tøl Tønde GuZd i ham; mæn di lege så lawnt neje, så dær æ Enndgang te dom fra Hauæ. Dær æ månne, dæ hå prøuæ po å graww ætter e, mæn di hå båre granæ let op i Tåppi, å de æ engen Nøt te. A hå åsse hoer, te...
da.etk.DSnr_03_0_01391
Da men Fåer war en Knæjt å wa hjæmm i hans Føøbøj Tistrup, wa han en Gang mæ uud å graww i en Høw po Marken, å så støøt di te en Kiist mæ Spåjen, så di ku tyddele høør å si en. No had di lø øwer mæ hinåån, at di endt wil sæjj nued, får at den endt sku blyw wæk, mæn så kam dæ tåw stue røø Kåkker kyeren mæ ed stowe Læs Tuen å spuur, om di endt trowed, di...
da.etk.DSnr_01_0_00829
O Wålldbårre awten såskaolld hegserente Troms kjerk. Di ka fo-dæm bådde å høør å si dæ nejer ve Hasoend ferristæj ve mendnætstii. Så komme di riend opo liimskawterå ownsråger å skooder å såen nood. Dæwd awten ska falk no bældst ha ed rønnkås i lommen, få hæ;s så ka hegseren ta-e di: »Hæjj, ombotcerl« å hå falk så løst te å kom mæ, så ska di sæjj: »B^ let...
da.etk.DS_07_0_00373
I mand hær i bei, di kaldt Jæus Hawwkrog, han wa we å stev måldt. Så tænd han ild po kjællen, å da han no wa we å brænd a mæ lånnghalm, så kam dæ jet a fruentemeren op o låwte å så, te dær wa såen i fårfærele reg die op. Dænd gang di så skuld te å si ætter e, så har e tænd ild i flågen, som måelte lo åpo. De wa træflåger, di brugt dænd gang å læg måelte...
da.etk.DS_06_0_01202
Mi mues ålldfa han wa fræ Væng, å han hå fåtå/d, te dænd gang han wa en stue knæjt, da tendt dær en kåel te hans fåes, å han wa komen :å tiele åp jæ" muen å gån ujen få poten. Så so han ]æn, dæ kom kyerend mæ et grome stue læs gjasel, de wa så stue, te han haj ålde sit sJen et læs få. No wa dænd kJel alldti så rask po et, å så søø han: "Go muen, Fåånden!...
da.etk.DS_05_0_00029
Sant-Sååren han sku væ føj i Fælind, de æ hie i sognet. Hans fåe han wa en buundmarød, å så gik han å plåwet, å drængen gik abåg æte fderen å snaket omm å vild væ præjst. Så såå hans f«e : »Ja lisålet ka do blyw præjst, som mi kjæpdæwd ka bæ jeegeblåå te muen — få de war en jeegekjæp, han drøw o hæjstenmæj — å så stak han dænd i joeren. Mæn om muenen,...
da.etk.DS_04_0_00913
Der var en jomfru på Ostergård, hun fik et barn og tog livet af og forvarede det så nedo i askegraven. Men det gik hende alligevel over, og så blev hun muret inde i deu østre ende af borggården. Der var ikke mere plads, end hun kunde stå ret op der inde, og der var et bitte hul, te en kunde lige fly hendes fode ind og række en hånd ind ad. Der skulde hun...
Få en snes oer siin gik lanndwæ/en fræ Grønno å te Oorhus Hig nueren om Oelse kjærk end gjænnom be/en å toiv dæn nej lanndwæj let wæsten få. Mæn ded war omm, hwodan dænd kjærk æ blewen te, at te a wild fåreel. Dæ Wa i mand, som hied sant- Lawws, som wil beg en kjærk i Oelse, mæn åldt hwa han begged om dawen, ded blevv rewwen n/er om natten. Som han no...
da.etk.DS_03_0_00953
De war jej gång i min faers faers fårfders ti, da tient en piig i Slustrup i Skiivom sown, hun war hællens frå e bette huws nier i Aste. De wa no såent om ætierowe. Dæj ghng hon kam wæjsten får Skjowthåldt, tendt hon : <Dæssom dær no endda ha waer nowwen å wor øeg hæær hænn i hien, så kuj a få rii hjæw<. De wåår så hælder endt swe lænng, forri hon...
da.etk.DS_02_D_00101
De wa jæn ga?zg om hesten, lisem a gik åferbæjst på wå mark, så bløiv a lise sæwwne å lise træet, te a måt legg mæ ligg mer på stæ/ed, huer a stådd. Men a tu mæ æjjt i ajt få, te de wa på en høw, dæ wa bjærefàZk i, å a fånoem lise bestærat, som han siie mæ hær, te di tu fat på-raæ i mi jænn sii mæ en koel hoen, å da a så wåwwnt, håd a ed reerels å ku...
da.etk.DS_01_0_01312
0