Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Degnen Steendorph i Gøjrding skulde forrette tjenesten i alle tre kirker. Hver gang han nu skulde til Vem eller Bur, skulde han jo samme vej som præsten, og de enedes da om at kjøre skiftevis. Men præsten vilde sidde i en stol for sig selv, og når det da var hans tur at kjøre, måtte degnen sidde ved kusken. Det var han ikke ret tilfreds med, og så fik...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
Vi havde ingen landevej og kjorte, hvor vi kunde, om vinteren i vand og om sommeren i flyvesand. To steder skulde vi ned på stranden at kjøre, når vi vilde til Skagen. Der var især to miler, vi skulde uden om. Den ene kaldtes Stokmilen, og den anden Franskmandsbakken (nu sanden). De to miler er ikke langt fra Skagen, tre fjerdingvej og én fjerdingvej....
A var bojet til at kjore med herredsfuldmægtigen og sandfogden op til Olling i Andsager, for de skulde syne Andsager sande. Da vi kom der, smed manden hans brændevinstøj i kjelden, og de andre folk i byen smed deres i bækken. Så kom fuldmægtigen ind. Har I noget brændevinstøj? siger han. Manden svarede ikke et ord. Han spurgte igjen: Du har da vel...
Der boede en mand i Over-Hørup ude i heden. Han havde en enlig ko, og da han blev enkemand, trak han koen ind i stuen til sig om vinteren. "Vi kan min sandten have en god varme af heude,v sagde han. Hans kone var et godt svin. Når de om efteråret havde mændene der oppe at pløje til rug, vilde de jo gjore et lille gilde, og så tog de deres nødsdør til...
Jens Grams trup, der var en Tybo, kjøbte Kjcergårdsholm i don gale tid foi- 800 rigsdaler. Han havde først v;erel soldat i Kjøbenhavn, og så kom han til en bogbinder Og tjente hans penge ved ham. lian kom så lige hjem og kjøbte garden og betalte den med dot samme. De sagde, al han kumlr vise sig to steder pil én gang. lian kunde være til Holstebro marked...
Den rode Sig blev ikke skiftet ud, da landmalingen gik, og det kom sig sådan, at beboerne havde gjort en aftale med Per Kråse, som boede i Kås, om at finde på råd, så den ikke skulde blive skift. Per Kråse skulde gå med landmålerkjæden, og han var i et par pæne gule skindbugser. De tre herrer, der ejede godserne Rodslet, Bjørn kjær og Lundergárd, var jo...
I Kvindesande, der ligger noget syd for Landevejen i Råsted, går der en Kvinde. Hun kommer fra Sanden og går op omkring en Kjæmpehøj der vest for og så ned til Sanden igjen. Der går også en Sti der nede fra og op imellem to Høje, men hun går omkring den nordligste. Sidsel Andersdatter Kofeld, April 1906. Råsted S., Ulvborg H.
Kræn Lindes Fader var Doktor i Ribe. Så kom der Pest i Byen, og han ofrede sig helt for de syge, blev smittet og døde. Kort efter døde også hans Kone, og så stod Kræn ene i Verden, tillige med uden Midler, da hans Fader havde givet næsten alt, hvad han ejede, til de fattige. Han gav sig så på Vandring som Bissekræmmer. Hvordan det nu kunde gå til, han...
Der var ikke så få Høje på Nørgårds Mark. Peder Korsgård og min Fader gik på Jagt med hinanden. En Aften, da de kom og gik hjem ad, så de imellem to Høje en Skiveise ligesom en Hest det var i den gamle Tid, da Hestene gik ude og den Gang de kom næsten til den, så skiltes den ad, og så løb der en hel Del Smådrenge opå begge Højene, og der var sådan...
Der er en sande henne i Madum, og den skal være kommen af, at to tyre stod og skrabte i jorden og brumlede ad hinanden. Den ene tyr var .fra Brunbjærg i Staby, og den anden fra Vibholm i Madum. Så fik de så meget hul gjort, at det gav sig til at knyge, og på den måde kom sanden frem. Madum kirke lå længere til nordost, men de måtte til at flytte den for...
Ovre i Madum lige nord for Vibholm er en indsande af trekantet form med spidsen til nordvest. Den er opstået i forrige århundrede, og der siges, at Vibholm og Bundgård tyre løb sammen og sloges, og derved blev sandet rodet op og begyndte at fyge. Så kom der et tort år megen blæst, og nu tog sandflugten overhånd oster på og ødelagde flere gårdes marker...
Der skal have været 14 gårde i byen Hjortels, og nu er der egentlig slet ingen by, der har det navn. Der er kun tre beboelser (højst regnet fire, nemlig når Hedegård regnes med) der kan høre til det, som forhen har været nævnt Hjortels by. Den by har da ligget nordvest for kirken ud ad Svineklov til. På den strækning har de da også fundet grundsten og...
Sanden benævnes en sandflugt, som ligger ovre i Kragelund sogn. Her går en hovedløs so med syv grise, som ved nattetid har været til stor skræk for de vejfarende. Således traf det sig en gang, at præsten fra Kragelund var ude at holde skolevisitats i Kristianshoj skole, og da vejen var lang, og det blev sent om aftenen, inden han kom om ved ovennævnte...
