Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Màberg i Giørding havde forhen været skræddersvend og senere dragon. Når der blev bestilt bryllup hos ham, tilbod han sig med at sy brudgomsttfjet. Pastor Corydon holdt auktion, da han skulde flytte, og alt blev solgt, endogså hans skrevne prækener. Men han syntes ikke, folk bod godt nok på sagerne. Det koster jo ingen ting, gik han og sagde,...
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: Hr. pastor, vi har Vorherre rned os. Jeg ser ham nok, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
Der var en mand i Torp, Kongsted sogn, der hed Niels Hansen, han havde altid sådan fede heste. Så kom deten dag en gammel ven ind til ham, og de skulde jo ud at se sagerne. Da siger venuen: Hvor kan det være, at dine heste altid er så fede? Han svarer: De skal a mon sæjj dæ, a ræjs mæ hwæ daw liig ve dend ti, æ sowel stor op, å så gjæmmelstryger a æ...
Her i et lille hus i Mørup boede en skrædder tillige med sin kone. Han var lille af vækst og var i med de store, var mere end almindelig klog og kunde skrive dokumenter. Konen derimod var stor og sagde ingen ting, hvorimod han var snaksom, og ham lob munden stadig på. De kaldte ham til daglig brug Pilseskrædderen, men han hed ellers Liebenberg. Hvor de...
Folk var jo stærkt inde på forhen, at de kunde ikke undvære det brændevin, og derfor holdt det så hårdt med at fi brændevinsbrændingen afskaffet, Hellerikke det affald, der ble kunde de afse, det var så dejligt til køer og heste. Der var udsat en stor belønning for at opdage, hvem der brændte, og der blev brugt mange kunster for at narre kontrollørerne....
I Vilslev boede en mand, der hed Store-Johannes. Han hjalp smuglerne til rette, om natten tog han imod deres sager, og om dagen kjorte han sagerne fra grændsen så langt de skulde have dem for at være fri. Men betjenten i Vilslev havde mistanke til ham, og en dag da han kommer ridende fra Bramming, ser han, at Johannes kommer kjorende ad en markvej inde...
Smuglerne samledes hos Hans Vind i Kjærbøl kro. og der var altid et svært rykind. Det var nemlig en slesvigsk kro, og den lå tæt syd for grændsen. Så blev de der udrustede til deres farter. De fik sagerne kos gamle Quedens i Ribe, og kræmmerne stod alle i ledtog med ham, men i Kjærbol kro var altid store oplag af varer, der skulde smugles over....
Der skulde smugles en del kram fra Stens over åen. Det blev sejlet over på en båd og fragtet ind i den nærmeste gård i Plovstrup. Manden der havde gården fuld af kram, og det skulde kroppes væk anden dagen. Men om aftenen kom der to kontrollører derom, det var Iver Hagensen og en anden én. Da var de just ved at fore en ny ladning over. Kontrollørerne...
Niels Sten i Tranget så brændevinskarlene komme. Der var hele to læs, og de vilde til Svendstrup. De var den gang kun en god halv fjerdingvej fra ham, men han tog alligevel til rend, og da han kunde komme tvært over, og vejen var meget dårlig, nåede han alligevel at komme der for dem. Sa løb han ind i laden og gav sig til at gjore lag, og da ban var en...
Ved bryllup gik det her sådan til. Om søndagen var bruden selv ude at bede de folk, der skulde lave til. Hvor eneste kone i byen var med, eller også var der en pige fra det sted, hvor konen ikke kom. Så slagtede og bagede de. Om mandagen skulde to bydemænd ud at bede, og de sagde hvert sted: A har en flittig hilsen til jer fra ungkarl [Mikkel Gonimesen]...
En kone ovre i Tyvkjær var bleven enke. Da der var gået en tid, så begyndte frierne at komme. Da sidder der en morgenstund en mand i Velling og spiser davre med hans folk, og det var en stor gård, så der var mange folk. De kommer da til at tale om den enke. Det er noget for vor avlskarl, siger manden. Hvorfor ikke for andenkarlen? siger konen....
I ældre tid fandtes altid inde i dagligstuen en hylde med øl og brændevin og tobak. Kom der så et fremmed menneske, pegede manden i huset på hylden, og den fremmede kunde da gå hen og tage for sig af sagerne. ,j. Jensen, Refshalc.
da.etk.JAT_03_0_00063
Maden blev inddæmmet 1785 eller 86. Så længe herskabet benyttede den, kunde bonderne ikke få dæmningen opført, den vilde synke. Havet brod igjennem o. s. v. Men da herskabet overlod maen til mændene, så gik det som en røg. Herremandens pisk kunde ikke udrette al ting, men det kunde egennytten. Husmændene hk ingen part i maen, for gårdmændene narrede dem...
Kort efter jul 1848 udbredte det rygte sig, at Rendsborgs slaver var blevne losladte af den tyske regjering for at plyndre Danmark. Rygtet stammede nok fra nogle rejsende håndværkssvende, der havde fortalt det i Silkeborgegnen, og da det kom provsten for øre, skrev han øjeblikkelig til amtmanden, og denne videre, og snart løb det over hele Jylland. Især...
Pastor Clausen i Vorde var så meget en sølle præst og havde så meget en afskyelig kjælling. Hun var ydmyg i det, og når de var til forsamling, og hun sad inde pa bænken og vilde om, mens bordet stod og var dækket, så kunde hun lige tage ved bordet og svinge sig oven over det og så komme ud på gulvet uden at røre ved sagerne. Han var jo forfalden, og det...
Pastor Jantzen i Dalsgård kom altid ind til os konfirmanter i bindærmer og med et par halvhoser uden over bugserne. Han var ingen vest i, men han havde et par gode læderpranniseler, dem lagde vi især mærke til, tør de vilde idelig skride ned, og så sad han og hivede dem op på agslerne, så den ene og så den anden. En gang han sidder inde ved os, farer han...
Præsten Albert Schmidt i Hjordkjær var meget afholdt som prædikant og især for sine vers, som han anbragte i ligtaler. Over en skrædder gjorde han følgende vers, som han anførte i ligprækenen: Yor salig Jesse, som i livet var en skrædder, syede mange klæder nu til kvinde, nu til mand, som man ej opregne kan. Nu da døden til ham trænger, strags han sags...
Præsten i Lerup var vant til, at hans degn ved altergangen hældte vin i bægeret og lagde brød på disken. Så kom der en ny degn, og han vidste ikke af den skik at sige. Han satte blot sagerne op ved siden af hinanden på alteret. Da præsten havde læst af alterbogen og lige havde begyndt på at messe indstiftelsesordene, opdagede han, at både kalk og disk...
Lærer Hemsen i Hemmed var en forsømmelig lærer, og der blev endelig klaget over ham, at han ikke mødte til tiden i skolen. Så kom præsten Henriksen for at tilse sagerne. Men han kunde ikke gjennemføre noget og havde blot en særegen hvas måde at fare op på, dermed havde han også gjort, hvad han kunde. Han møder altså en morgen kl. 9. Men der var ingen...
Vi havde en skoleholder i Hårup, der også holdt skole i Skjellerup, en uge hvert sted. Han flyttede jo stadig imellem de to byer, og skolebørnene skulde bære sagerne og bøgerne, når han flyttede. Der var lejet en stue til skole hvert af stederne, og der fik han gjærne hans kost. Vi lærte lige så meget, som de lærer endnu, for han var en dygtig lærer, om...
