Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Nørbeg kirkebog findes anført: Det skal hver mand vide, at da kong Frederik den 6. i December 1808 gav den allernådigste resolution, at præster, hvis indkomster ej overstige 100 rdl., skulde være fri for den 1802 påbudne og næsten årligen forhøjede arealskat, ansøgte jeg ikke én men to gange i rentekammeret om denne befrielse, på grund af at herværende...
Præsten hr. Hans Peter Sadolin i Vagård fandt det for sin pligt at gå hen til en enke, der med fortvivlet gråd fulgte sin mands lig. o Næppe kunde hun dæmpe sin hulken for at udbryde: "A, a tændt så vis, Laws Fowlsang vild ha hat mæ, mæn no hår han ræjn ud såd næj." Et andet ligfølge vandrede til en mands grav. En torn tog i enkens skjørt, hun troede,...
En gammel mand fortæller, at hans bedstemoder tjente hos en meget klog kone En gang gik konen ud øgsatrde, al pueu skulde kjærne, og hvis hun syntes, at det ikke rigtig vilde blive til noget, skulde hun Idot dreje ganske lidt på en lille pind, som hun viste hende hvor lå. Pigeu havde kuu fået lidt at kjærne af og kjærnede og kjærnede. og det vilde ikke...
I Valløby i nærheden af kirken boede for en 50 år siden der, hvor høkeren nu bor, en mand, som hed Niels Jensen. Han havde en søn, som tjente i én af udflyttergårdene. Da drengen en skjærtorsdag skulde gå til alters, vilde konen i gården, hvor han tjente, og en pige dér, have at vide, om der iugen hekse den dag kom i kirke. Til den ende stak de det...
Der var to kvindfolk, den ene var gift, og de sad begge til leje i Nørbeg. Kvinderne var søstre, og manden gik og tiggede. Så kom han hjem med poserne fulde lige til juleaften, af hvad folk vilde give ham, brød og kjød og sager, og så tommer deher to kvindfolk poserne af og jager ham ud. Det var nuselve juleaften, og så går han hen og hænger sig. Den...
En gammel kone, der er død for flere år siden, har fortalt, at da hendes mormoder tjente som lillepige i Valløby præstegård, var der en bryggerspige, som var kjæreste med karlen. Hun vilde gjærne bøde hans tøj, men det måtte de andre piger ikke se, og derfor gjorde hun det om natten. En aften var ovnen dejlig varm, så satte hun sig derind, og lillepigen,...
For omtrent 100 år siden var her i Valløby en præst, som hed Leganger, om ham fortælles endnu meget. Han kuude vise igjen o. s. v. Han kom herfra til Hårlev, og medens han var der, var der eu gang en mand, som stjal en hel mængde pærer i hans have og kjørte til Kjøbenhavn med dem. Men da han så kom hjem og på deu bro, som ligger nær ved præstegården,...
Pastor L. Blicli i Uldbjærg bavde været ovre i Tåstrup at besoge præsten, og det var blevet vel silde for ham. Den gang han kjørte op gjennem Skinderup hule, da sprang Fanden i vognen til ham, der havde han jo nemt ved at komme op. Han bliver jo for tung, så hestene kan ikke trækkevognen. Såbeder præsten karlen at gå hen og kikke under hovedlaget på det...
En karl var plaget af maren. Da siger han til drengen: «Når hun kommer igjen, da sæt en nagle i det hul i stolpen, hvor igjennem hun kommer.» Drengen gjor det, og om morgenen ligger en dejlig jomfru i sengen. Hun og karlen bliver gift og får born sammen. En gang besøger karlen med hans kone sin forrige husbond, kommer ind i kammeret, viser konen hullet i...
Der var en gang en pige, som tjente hos jordemoderen i Vallø, og hun gik al tid og klagede over, at hun havde sådan værk i sine arme, som om hun var helt forslæbt af arbejde, og hun havde det dog så farlig godt på det sted, så hun kunde aldrig begribe, hvor det kunde være. Så en gang blev jordemoderen hentet ud, men da hun kom forbi en høj, kom der én...
I Sollerup boede en husmand, han vilde til Kjoge med smør. Han vågnede midt om natten, og da det var ganske lyst, stod han op og mente, det var dag, for han havde intet uhr. Han begav sig nu på vej og kom forbi Påskebjærget. Da så han en ligskare, og han veg til side ior ikke at komme dem i vejen. Men langt bag efter den øvrige ligskare møder han en halt...
