Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da jeg var en lille Dreng, led jeg så forfærdelig af Frost i mine Fodder, de sad i det rå Kjød hver Vinter. Jeg gik der hjemme i Skolen i Lyndclse med hvide Strømper og store Træsko og slæbte omkring. Så kom der en Dag en gammel Aftægts-Gårdkone ind hos os, og hun sagde til Moder: »Å, lad Karl gå ned til mig i Morgen Aften, så skal jeg se, om jeg kan...
Min Broder havde en Gang hugget sig så slemt med en Øgse over den ene Hånd, og så skyndte han sig op til en klog Mand, der boede på Breddal Mark, han hed Søren Væver, de kjørte der op alt, hvad de kunde. Så forbandt han ham, og så satte han to Pinde op ved Loftet ved Bjælken. Dem smurte han hver Dag, og han sagde til ham, han måtte ikke røre ved...
Jeg husker, at min Fader har fortalt, at den Gang han var Ungkarl, fik han sin ene Hånd skåret i Hakkelsekniven. Det var et stort, dybt Sår, og det vilde ikke læges; hver Gang Bindet løsnedes, så sprang Blodet ud af Såret. Så en Dag gik han om til Gilbækkonen for at klage sin Nød. Som et Vederlag for hendes Råd, havde han med sig et Rugbrød og et...
Der kom jævnlig en Hare løbende hen til en Gård i Nørre Bork. En Dag, da Køerne havde lagt sig på Marken, lidt før de skulde flyttes, da sprang Haren hen over tre af dem. Alle de tre Køer kastede Kalvene kort Tid efter. Undertiden kom den helt hen til Gården og keg ind ad Stalddøren. Så sagde Manden til Karlen en Morgen: »Nu kan du vente med at gjøre...
Der var en Skrædder nede i Sindal, hans Kone havde en Kjæreste, og så var Manden jo i Vejen for dem. Det blev da lavet sådan, at han kunde ikke være i Fred nogen Steder. Når han sad på Værkstedet og arbejdede, så vilde Værktøjet søge ham, og både Sagse og Nåle vendte sig imod ham for at gjøre ham ondt. Værktojet var kort sagt færdig at tage Livet af ham,...
Der boede en gammel Kone i en Gård her norden for, hun hed Marie Dorte, og hendes Mand hed Thomas, det var i Nørre-Holsted. Så døde Manden, og hun sad så Enke i mange År, men døde endelig i 1865. Samme gamle Kone havde Ord for at være en Hegs. Hendes Nabomand, Kristen Sørensen, sagde, at hun kunde gjøre sig til en Hare, og den havde jævnlig Tilhold i...
Der boede en gammel Hegsemester på Balle Høj bjærg lidt til Nordvest for Balle, ham kaldte de gamle Hans Kristian, og han var sådan en Slags Doktor i alting, men da navnlig for Benbrud. Der søgte også Mennesker til ham for Tandpine. Det var nu ellers en rar gammel Mand. Han var både Murer og Tømrer, og han gik altid med et rødt strikket Mundklæde, som...
En Aften det var sådan et farligt Vejr med Regn og Storm, da kom Lavst Glavind og så en vogsen Datter på en 23, 24 År ind til os der i Bro i Husby og spurgte, om de ikke kunde få Nattely. De var meget forkomne, og min Moder sagde så: »Ja vi har jo ingen Sengeplads, men det er Synd at jage jer ud igjen i sådant Vejr, du kan komme til at ligge under...
Kloge-Jokum var ovre fra den anden Side af Bæltet, fra Als eller Sundeved. Han var farlig skrap til at vise igjen, dølge Blod, kurere Sygdomme, både på Mennesker og Dyr, og stille Storm o. s. v. Han kunde også høre, hvad Folk, der var under Tag med ham, de sagde, om også der var flere Stuer imellem. Så længe Kloge Anders levede, hentede man ham, men...
Ude i Tulstrup i Ikast boede en Mand, der gav sig af med at kurere alle Slags Sår og Bullenskab. Men den Kniv eller Høle o. s. v., hvormed Mennesket var bleven skåret, som var kommet til Skade, måtte ingen bruge til noget som helst, inden Såret var bleven lægt. Manden havde nogle tilskårne Pinde, som han kaldte Frisnitterpinde, og de blev kun afskårne en...
Torkildsen, der bor her i Mølholm, hans Bedstefader, boede på Hvejselgård, og han havde Frisnit. Min Bedstemoder tjente på Vindebrogård som ung Pige, og så en Nytårsaften kom der nogle Karle for at skyde Nytår ind. Hun var nu meget ræd for den Skyden, og da hun gik ud for at se, hvem der var ved Døren og så Karlene, vilde hun skynde sig ind igjen, men da...
Køer, der om Foråret var så magre, at de ikke kunde rejse sig selv, ridsedes i Halen, og i Såret blev lagt Peber og Kalmusrod, og så skulde Dyret have 1 Skæppe kogt Rug. Peder Johnsen Pedersen, Farre (Give S., Nørvang H.).
Man må aldrig lade en frugtsommelig Kvinde se Sår eller lignende Dårlighed, da det ellers ikke kan blive lægt, før hun er forløst. Har hun selv nogen sådan Skade, kan det ikke nytte, hun Søger Råd derfor, da det heller ikke kan læges, før Tiden er omme. Karen Toxværd, Sillestrup (Idestrup S., Falsters Sønder H.).
Hvis man stryger Knive på Dørtærskelen, får man slemme Sår på Benene. Marie Poulsen, Brundby, Samso.
da.etk.DSnr_04_0_01184
En Salve for Sår og Udslæt. Man opgraver en Skræpperod og vasker den ren og river den så på et Rivejærn så fin som mulig. Så kommer man det revne i en Lerpotte og tilsætter lige så megen sød Fløde, lægger så et tæt Låg over Potten og graver den en halv Alen ned i Jorden. Der lader man den stå i to Dage, og nu er den da bleven til en fin gul Salve, som...
For en Del År siden var det almindelig Tro, at Folk, der var befængt med Bylder eller Sår, kunde blive dem ledige, når de smurte lidt af Udfloddet på en eller anden Gjenstand og henlagde den på alf ar Vej, hvor den kunde blive funden og taget op af en Vejfarende, for så vilde han få de Bylder og Sår, som den anden havde haft. Andre Gevæxter og...
I Tem var en Kone, som gav sig noget af med at behandle Sår. Hun tog Klude og sved dem i Lyset, og så forbandt hun de dårlige Sår med dem. Det var slet ikke nogen ilde Måde at bære sig ad på. Læge Kr. Isager, Ry. Tem S., Vrads H.
Majmåneds Smør er godt for Øjne og Sår; det skal tages i Nytænd og ikke fra Trædrup eller Tagdryp, men frit ude. Frederik Poulsen, Samsø.
Der har i sin Tid været to Brødre, der hed Frost, på Hovedgård, og de var Røvere, der havde Snore over Vejen med Klokker på, så de kunde høre, når nogen kom kj ørende, og lå da i Baghold og overfaldt dem. Det var nu i den Tid, da Bønderne havde Svin i Skoven, og hver havde jo sit Mærke, hvorpå de kunde kjende dem. Så var der en fattig Hovbonde til...
Klode Mølle ligger ved Viborg-Kolding Landevejen nede i en Dal med Lyngbakker til begge Sider. Her var forhen Herberg for Rejsende. Omkring ved 1700 kom en Rejsende og forlangte Nattely, han foregav at være Skjærsliber og blev der i flere Dage. En Dag bad han Møllerens Søn dreje Slibestenen for sig, da han havde nogle Knive, han vilde have slebet....
