Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Per Jessens Mark i Kirkeby lå en Gård, der var hjemsøgt af Spøgeri. Der kom Kreaturer ind i Stuen om Natten, og Folkene kunde ikke være der. Så blev Gården nedbrækket, og der blev dannet en Fold af den. Andreas Jørgensen, Haved. Gjellerup S., Hammerum H.
I den næstøstre gård i byen på Hjarnø var der meget farligt med trolddom. De måtte søge en klog mand, ti så snart det blev aften, kunde de ikke være i huset, det gjorde spektakel på gulvet og i deres træsko, som stod ved sengene, så de ikke kunde sove. søren hansen.
Gammelby Præst var en stor Hestehandler og snød Folk meget i Handelen. Så sad han og forgav sig selv på Vognen, mens han kjørte mellem Hornum og Gammelby. Siden har de ment, han gik og spøgte der på det Strøg, og Folk har også set en Slæde med en hovedløs Hest for kjøre der. Ingen Præst kunde være i Præstegården, for det gik og spøgte der, og ingen turde...
På Gården Egeskov var der en Jomfru, der gjærne vilde have Forvalteren, men så giftede han sig med en anden, og det tog hun sig så nær, at hun gik hen og druknede sig. Så gik hun igjen, og der var mange, der så hende. En Pige, der havde været på Besøg i sit Hjem og en Aften sildig kom tilbage til Gården og vilde gå op ad Trappen til hendes Kammer, så, at...
Når en mand (kvinde) har hængt sig, skal han have nogle spån af det træ, bjælke, eller hvad det nu er, han har hængt sig på, med sig i sin ligkiste, helst under sit hoved, for at han ikke skal gå igjen. Og forøvrigt skal alle folk have spån af ligkisten at ligge på, det er noget, enhver snedker véd og må passe på. Får de halm i stedet, går de igjen, ikke...
I Kyllingborg mose, hvor tinggården i Værslev før lå, går en pige endnu både ved nat og dag i sine gamle klæder. Hun havde det så strængt på gården og havde ingen forældre at søge til. En gang var hun falden i søvn på en stol, og så tog de og bandt stolebenene til hendes ben, uden at hun mærkede det, og dernæst gav konen hende én under øret, så hun med...
Lars Pilehæk er et spøgelse, som er meget lidt kjendt og mindre omtalt. Han er nemlig :slem til at "tage" dem, som taier om ham, og da han er meget lydhør og skarpsynet, er han ikke til at tage sig i agt for. Men går man ene ude om aftenen og især om sommeren og efteråret, vil man tit kunne hore den hvisken eller mumlen, hvorved han søger at gjække eller...
Da Peder Væver her nede i Orehavehusene var død, blev Enken gift med Jørgen Smeds Broder. De var velstående Folk, og så havde hun gjemt nogle Penge, som hun havde bestemt til Børnene, da hun giftede sig igjen. Men så blev hun syg og lå meget syg. Peder Dalsgård skulde hente Jordemoder til hende, men da han kom ned på den Markvej, der fra Sognevejen går...
Tårs Kirke, det er nu sådan en stor Kirke, og der er også mange, der søger til den. Så en Søndag, der var Gudstjeneste, da var der nogle af Kirkegjængerne, som sad langt oppe i Kirken, der hørte et Barn græde nede i Kirken, men dem, der sad neden i Kirken, de hørte det også, og de tykte, det græd oppe foroven i Kirken. Det hørtes nu tre Søndage i Træk....
Der var en Snedker her ovre i Byen, hans Kone hed Mariane, og hun var en Degnedatter fra Hadbjærg. Hun fortalte mig, te der var en Gårdmandskone der ovre i Hadbjærg, som gik og stjal så meget i Århus; og hendes Mand vidste slet ikke af det. Det blev hende så overbevist, for de tog hende ved det der ude, og der blev fesenteret der hjemme i Gården. De...
Der er et værelse på Tjele, hvor ingen kan væie om natten, det kaldes Jærnværelset (hjørneværelset?) 1 det lå ritmesteren, mens han var levende. Så kom der en fremmed herre i besøg hos den gamle kammerherre, den nuværende ejers fader. Om aftenen blev der tale om, at ingen turde vove at ligge på det værelse. Denher fine herre mente, at det dog nok kunde...
Til herregården Ørbæklunde i Fyen kom der en ung fyr sidst i forrige århundrede .som skriverdreng. Han var snild og tjente sig snart op, så han få år efter blev ridefoged. Det viste sig nu, at han var et ondt og slet menneske, og da han døde, kunde ingen være der på gården, da han gik igjen. Folkene måtte til sidst søge hjælp hos præsten. Han kom da op...
Samtidig med Niels Ufødt i Mosbjærg boede der en Herremand på Baggesvogn, de kaldte Junkeren. Han førte så forskrækkelig vildt et Levnet, turede og sjovede, kort sagt, han var i med alle Laster og Skidt. Endelig kom hans Regnskabsdag; men aldrig så snart han er død, så stiller han i Gården igjen, og så snart som Solen var nedgåen, så holdt han udenfor...
På en gammel Herregård i Fy en var der et Værelse, som var berygtet for Spøgeri. Den Gård skal en Gang have været beboet af en Engelke Galt, som efter Sagnet skal have dandset sig ihjel. I Begyndelsen af forrige Århundrede blev der på Gården afholdt et Bal, og blandt Gjæsterne var en ung Dame fra en anden Herregård, som fik det berygtede Værelse anvist...
En løjtnant, som boede uden for en kjøbstad, besøgte tit en præst, som boede i byen. En aften, de to sad og snakkede, kom de også til at tale om overnaturlige ting. Præsten vilde ikke tro, at der var sådant noget til, og vilde da først blive overbevist. Løjtnanten siger så, om han vil følge med ham hjem. Det vilde præsten godt. De går nu ind og sidder og...
To milebrændere havde hver sin mile at passe om natten i Virklunddal, en dal, hvori det altid spøger ved midnatstid. Da disse to mænd om aftenen havde efterset deres miler, gik de hen til en tredje, som havde en mile et stykke derfra. Selskab er jo altid rart, især om natten i en stor og mørk skov, og derfor søger milebrænderne altid sammen, når de tør...
Lærer Lyngby her i Volsted, en gammel underofficer, var en del forfalden, og provsten var derfor noget utilfreds med ham. En gang mødte han fuld i kirken, og da han skulde hjælpe præsten messesærken på, kom han selv i det ene ærme, og præsten i det andet. Da han fik tilhold om at søge afsked, sagde han til folk, at han havde fået det tilhold, fordi han...
Den Banke lige her norden for Gården, som nu er plantet til, kaldte de i gammel Tid æ Femedhwolbanke. Min Bedstefader kastede Vejen igjennem den, og han fandt Potter der. Per Jakobsen fandt der et stort Søm med et Blyhoved, så stort som en Tokrone. Han smeltede Blyet af det, og så var der et Jærnhoved inden for. Egnens Folk havde i den Bakke søgt Tilhold...
Der var en Kone, som var så forfærdelig begjærlig, og så gik hun og skrabte en hel Del Penge sammen, som ingen vidste af, og gjemte dem på et hemmeligt Sted. Så gik hun hen og døde, og det blev ikke opklaret med Pengene, for hun havde ingen fortalt det til. Altså fik hun ingen Ro i Graven, og hver Nat kom hun farende ind gjennem Huset og gjorde en...
Når om efteråret stormen pisker havet, da plejer "Knopmanden" at lade høre fra sig. Langs med stranden nord for Liingerhuse, omtrent midtvejs imellem Langerhuse og Knopper, der bor "Knopmanden." Hans egentlige hjem var æ Knop, en høj og prægtig klitbakke, som forlængst forsvandt i "den blå ko"s grådige gab. Men stedet vil altid være kjendeligt, da man...
