55 results
Danish Keywords: søge
Præstens køer i Glensirup var forheksede. De faldt om og døde, allerbedst som de stod. Folkene søgte alle mulige råd, men der var ikke noget, der kunde hjælpe. Så beder karlen præsten, om han må nu ikke have lov til at søge råd. Han går da til Lars i Gjetrup og får ham også over at se på kreaturerne. Så siger Lars, te der boede en kone i samme by, og når...
Under Hals præsts ophold på Søndestrupgård var det en morgen, da folkene var iude at få davre, at præsten gik i folkestuen ved dem, hvilket han gjærne plejede at gjore. Fra folkestuen kunde der den gang sees ud i gården heu ad eu gangsti, som gik til gården fra Bejstrup , ad den kom en gammel kone fra Bejstrup, som havde ord for at kunne hekse. Denne...
da.etk.DS_07_0_01401
Et sted i Lild sogn er en gammel tornebusk, som har forgrenet sig vidt omkring og hæver sig til en anselig højde. Der siges, at vejen her omkring slet ikke er rar at færdes ad om natten, da der blandt andet viser sig en hovedlos kalv for de rejsende. På den plads lå for en del år siden en bondegård, hvor konen var berygtet for en heks. I en anden gård...
Når de på Bornholm ikke kan få smør, er det taget ud af mælken. Der er nogle koner der sender smørbarrer ud, og desuger smørret ud af køernes yver, meu tager ikke mælken. En sådan smørbarre består af tre harvetænder og et strømpeskaft. Heksen går ind i en skorsten, stiller de tre tænder sammen som en trefod og sætter strømpeskaftet der oven på. Så læser...
Der var en kvinde, der havde et ondt øjensyn, og så kommer hun da også til Kristen Spillemand en gang og vil søge råd, for en heks kan jo også komme galt af sted. For nu at være vis på, at hun var sådan én, så fik han hende til at se ind i et spejl, og så blev der to mørke pletter i det, som ikke var til at få væk. Det har han selv fortalt mig, og han...
En mand fra Ovstruv og hans kone var en aften ude i besøg. Da de skulde hjem, var det et pegendes mørke. De vilde nu gå over de tvære agre hen til vejen, men da ser de en hare løbe forved dem, og de blev ved at se efter haren si længe, til de vidste slet ikke, hvor de var på marken. Djs længere de blev ved at følge den, des gladere blev haren, den...
da.etk.DS_07_0_00046
En mand på en herregård havde en sti over hans mark og vilde gjærne have den aflagt. Så træffer han en gang smeden inde midt i kornet og giver ham nogle prygl. Men nu lavede de brændevin på gården, og så blev det rent spliudergalt, det slog hatten af, og et par karle blev noget skoldet af det. De prøvede det anden gang, men det vilde ikke gå. Så var der...
Man kan af guldsmeden (den lille mariehøne) få at vide, til hvad side man skal søge sin kjæreste. Den sættes på hånden, og man synger eller siger: »Guldsmed, guldsmed, hvilken sid' æ mi' kjærest ve'?« Retningen angives da til den side, hvor billen forsvinder. p. Korsgàrd.
da.etk.DS_07_0_00998
Her i Egnen var der for nogle År siden en Husmand, der havde en Ko, som malkede temmelig godt, men så skete det en Tur, at hver Morgen han kom ud til dem, da var den malket. Han holdt nu Vagt i Kostalden for at se, om der var nogen, som kom der. Men der kom aldrig nogen, og Koen var alligevel malket. Så gik han til en klog Kone, og hun sagde, at han...
da.etk.DSnr_06_0_00553
Mine forældre havde det i lang tid så strængt med at få smør, at der var ingen mulige ting, der vilde hjælpe. Så måtte min fader til sidst hen til en klog mand for at søge råd, og det fik han også. Han skulde bare gå ud på sin mark deu og den morgen tidlig, den første han så vilde møde, var et fruentimmer. Hende skulde han se at få givet et slag i næse...
Hr. Hans Jakobsen kom efter hr. Jens. Om ham findes dette optegnet af M. Jakob Madsen: A« 1596, d. 4. december lod velb. frue Margrete si. Haus Johansens berette for mig ved sin tjener, Anders Henriksen, skriver på Oregård, at Jørgen Ibsen, fordum foged på Ore, og hans hustru Karme havde for tingdom udlagt hr. Hans Jakobsen, sognepræst til Ore kirke, at...
Der boede en mand i Krustrup, som kaldtes Stor-Thomas. Han havde en god hestebesætning på 7, 8 stk.; men så blev de syge én ad gangen og døde alle sammen. Mange dyrlæger og kloge folk havde kureret på dem, men intet kunde hjælpe. Da hestene var døde, begyndte køerne at dø, og tre af de bedste var døde, da endelig en mand sønden Ålborg fra fik sygdommen...
da.etk.DS_07_0_00178
Om Kristen Spåmand, i Ty fortælles, at han var en stor slagsbroder, der kunde sætte sig i respekt i kroer og værtshuse, som han jævnlig besøgte, og det må da vel have været efter hans affære med heksene i Hørdum, der jo fik ham forført til et vildt levnet. Gode kræfter havde han til enhver tid, men når det kneb for ham, drak han af en lille flaske med en...
da.etk.DS_07_0_00029
I TAgéholt i Sindal mist de så meget, forst en so og så det bedste af deres øg, ja, de mist syv heste ét år, og alle deres høns og ænder. A sad til leje i et hus ved siden af og véd, at det er sandt. Så søgte de eu heksepiner oppe fra Giøntved i Mygdal. Siden han kom så, blev der sendt bud efter synåle, og der blev lagt tre nåle under hver luge og hver...
da.etk.DS_07_0_01272
For en 30 år siden levede en husmand, Mads Slæbhjem, der kunde stille blod og løbske he6te. Eu gang fik en gårdmand fra Vestermark blodstyrtning, og en karl blev til hest hurtigst mulig sendt til husmanden for àt søge hjælp. »Ja, han skal nok komme sig«, var svaret, og netop i samme øjeblik, som den kloge mand havde udtalt de anførte ord, var blodet...
Mordet på Ane Sørensdattei, eller som hun almindelig kaldtes, Ane Klemensdatter af Søvind, tirsdagen den 18de Marts 1800. Gårdmand Jørgen Mortensen i Brigsted havde en søn, Jens Jørgensen, 21 år gammel, der i flere år var sygelig, og forældrene havde forgjæves anvendt alskens råd mod hans svaghed. Da kom, kaldet eller ukaldet, en omløbskvinde (de hentede...
At Give sogu har været berømt for sine hekse, er endnu i frisk minde, da det kuus er henved en 40 år siden, at den største heks Hyttede fra sognet, og30 år siden en mindre heks dode. Den fremmeligste afheksene boede i et lille forfaldent hus, der lå på heden syd for Give by, hun var kjendt under navnet Maren Hus. Det var ret et uhyggeligt menneske at se,...
da.etk.DS_07_0_01394
I Nørre Bork var en Kone, der havde Ord for at kunne hegse. En Nabokone til hende blev så grov syg og kunde ikke en Gang trække i hendes egne Klæder. Så kom de i Tanker om at søge Råd oppe i Give. De kjørte hende i Sengeklæder derop, men hun sad i Agestolen hjem, så dygtig var hun bleven. Manden der sagde til hende: »Når du kommer nu hjem, så vil der...
da.etk.DSnr_06_0_00731
Stumpe-Jon i Helle var min Moders Morbroder. Han gik omkring og kjøbte Tintallerkener og loddede og støbte Knapper. En Gang kom han gående ved Nattetid med hans Pose på Ryggen og vilde hjem til Helle. Han kom sønderfra, og da blev han en Hare vaer. Han var så nær ved den, te han tykte, han kunde gribe den mellem Hænderne, men så forstak den sig i noget...
da.etk.DSnr_06_0_00517
En moster, a havde i Resen, hun havde en ko, der var syg, og så står deu en tid og bliver helt afmagret, inden hun søger råd for den. Først var der dyrlæge ved den, men det gjorde ingen godt. Så traf det en dag, at en mand i Flynder var i Resen at skjære plage, og hun går da hen til ham og får ham med. Da var koen døden nær. Han så på den og kunde snart...
da.etk.DS_07_0_00487
171