Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
184 datasets found
Danish Keywords: sæt
Han foppet å foppet: fumpede; dæ svar et lille skem sne på jorden: meget tyndt lag; de æ hwallriig falk: meget rige; a vel sæt æ ku m å æ åger: ud på agrene; å æ stæj : lige strags; her i Ry og omegnen siger de altid Himmelbjærg kald, a er nu 75 år og har aldrig hørt andet, min fader sagde det også. 1297—98. Jakob Snedker, Ry.
da.etk.JAT_06_0_01298
I Hornslet siges: Do?ron, låjon, niåjen, spåjen, en plæ/er, ævvel, sm, sæt jæ a dær? st?<el. I Rude: Dåren, låen, måen, spaen, en plæ/el, æævel, snej, sæt jæ opo dæn stue].
da.etk.JAT_06_0_01243
Når én eller anden nævner en af byerne Hillerup Jedsted o. s. v., så kommer ofte følgende remse, nok efter en gammel skomager: Hillerup å Jeste å Darom å dæær omkring, næer a så kommer åp te æ bynder, så sæ^'er di: Kowen, sæt æ k?'el o æ ild, no kommer Knud mæ en pa taffel, å så æ et D. regier mæ en pa støwl te ham sjæ?. Ingeborg Christiansen,
da.etk.JAT_06_0_01229
Der kom en mand til Ludvig Christian Muller og vilde have en dreng konfirmeret hos ham. Som han nu stod og forrettede sit ærende, stod han med bart hoved, og han traf endda præsten ude i gården eller i haven. Muller afbryder ham : “Sæt på hovedet”. Men manden bliver ved: “A vilde gjærne have ham konfirmeret til påske”. Muller siger det anden og tredje...
Når man kom ind et sted i Salling og havde hilst, sagde husmoderen: “Væ så goive å go fræ æ d”er å sæt dæ hæn ve æ skyww å fo dæ en tor kaffe. Go så hæn te æ kåkel ii fo dæ en nø”fuld warrm, ilav a gor ud å lawwer nøj te te di mælldmad”. Lærer Mortensen, Jirandstnip.
da.etk.JAT_06_0_01097
A pust dæ, Batel, var et udtryk, der meget brugtes, mens jeg gik i skole, når vi gjorde hinanden hastig bange. Det betyder: A pudsede dig, Bærtel. - Butdar: spise eller forrådskammerdør. Stutdør: stuedør. Bruges endnu af meget gamle folk. — En mand fra Stokholm i Sale sogn, Harsyssel, havde fået høsttjeneste hos Thomas Andersen i Balling. En...
Biskop Daugård var i Vedersø på visitats. Så skulde de kjøre hen til en af skolerne, og da de nu vil sætte sig op på vognen, lægger pastor Plesner ikke mærke til sin præstekrave, men vil sætte sig på den. Så udbryder bispen: “For Guds skyld, sæt Dem ikke der”. Pastor Plesner bemærker da helt rolig: “De må ikke tage Guds navn forfængelig”. Pastor...
Biskop Bloch i Fyen var oVre at visitere på Als. Det var en meget stræng og myndig mand. Så var der en degu der ovre, der fik lyst til at gå over til nabosognet for at høre, hvordan visitatsen gik af, og for at spare sit sorte tøj tog han det med i en pakke og gik derover i et sæt gråt. Da han kom ind i præstegården, bad han om et værelse, for at han...
da.etk.JAT_06_0_00683
Pastor Birch i Viften var rar og godmodig, hvorimod riiurd i Gjern var ondsindet. Om vinteren ommede han sig ved at komme i kirken, og så skulde degnen læse prækenen. Når folk kom til ham og vilde have én begravet, sagde han: “A, lille venner. I kommer så mænd til at sætte den op i våbenhuset, til det hliver lidt mildere i vejret, jeg kan ikke tåle at...
da.etk.JAT_06_0_00490
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
da.etk.JAT_06_0_00342
Jens Rækby i Trans gik en aften til Fjaltring, og så kom han ad kirkevejen over en bro, der kaldes Ajstrup møllebro og gjør skjel mellem Trans og Fjaltring. Her spøgte det stærkt, og da kommer der én til ham og siger: “Hvor var du, den gang Kristus blev født?” Jens Rækby svarede: “Da var a Fanden bræ/c mæ et te”. Men så bliver han så ræd, da han har sagt...
da.etk.JAT_06_0_00231
Der var en gammel vejmand fra Råstcd, der hed Lavst Ove, ham var der altid store ord ved. En dag skulde han ud til Randers at hente hans løn, og da han så går hjem igjen. kommer der en mand til ham og siger: “Hvor har du været henne i dag, Lavst?” — “A, a har været ude i Randers at hente 40 daler, a gik op ad Randers gade med dem opå mig. dor var ikke et...
da.etk.JAT_06_0_00176
Hads herreds mænd de havde nu ord for at være sådanne grove kroppe til at slås. De kommer fra Skanderborg en af deher fastelavns-torvedage, og da de kommer ud til Skanderup kirke, kommer de i mode med skytten fra slottet. Enten han var galsindet eller ovsindet, véd a ikke, og han kom ridende, som han var gal. Så råber de efter ham: “Højj. mand med din...
da.etk.JAT_05_0_00450
En mand fra Engum, Ole Mogensen, kjørte ude i Vesteregnen med nogle kyrasserer. Så overnattede de et sted derude, og om morgenen de kom op, horte Ole konen sige til datteren: “Maren, sæt en lort over æ ild til din fader til hans dovre”. Sognefoged N, Nielsen. Vinding. De må jo have fyret med tørrede kokaser. Det er dog vist ikke ti fældet i Vesteregnen,...
Søren Spillemand i Over-Isen gav sig ud for tanddoktor, og han lod sig lave en lang tang på næsten en halv alen, som ban trak tænderne ud med, og han kunde da godt stå ved den ene side af et bord og trække tænder ud af den, der sad ved den anden side. Så var en mand også bleven ilde holden af tandpine, og søgte til ham for at få tanden ud. Men i stedet...
da.etk.JAT_05_0_00372
I den tid da bønderne selv brændte deres brændevin, var øvrigheden altid ude om at finde ud, hvem der brændte, og så gik det løs med angiveri, og kontrollører var omkring på landet altid spejdende efter lejlighed til at gribe bønderne på fersk gjerning. En dag kom en sådan kontrollør til Jekxcn og gav sig i snak med gamle Frands og begyndte at fritte ham...
da.etk.JAT_05_0_00112
En skrædder i Brande havde ord for at bruge vel meget af det tøj, der blev ham leveret, og en dag, da nogle mænd var samlede, og do kom til at tale om skrædderen, sagde en tilstedeværende: “Det skal a nok lægge ham af”. Han gik så hen til skrædderen og sagde, om han vilde ikke komme op til ham og skjæie et sæt tøj, som han skulde sy til ham. Men de kunde...
da.etk.JAT_05_0_00016
Alle de sager, vi laver her på egnen, regnes efter sæt, når vi skal have vor betaling for det af pottehandlerne, og beregningen er da sådan for det altsammen: Tre af de største fade er to sæt. Lidt mindre fade er tre til et sæt. Vaskeskåler regner vi tre til to sæt. Mindre vaskeskåler er tre til et sæt. Tallerkener regnes tre til et sæt. Af de store...
da.etk.JAT_05_0_00011
Bryllupsindbydelse. Jeg skal hilse meget flittigt fra ungkarl N. N. og pigen N. N., at da Gud har behaget at sammenføje deres hjærter af kjærlighed til hinanden, da er det deres begjæring, at I vil mode alle hos N. N. på fredag formiddag og følge dem til kirke for at høre på den kristelige brudevielse, som skal ske imellem dette par, forhjælpe dem til...
da.etk.JAT_04_0_00364
Ved begravelser har de her fået følgende traktement. Først kjød med peberrodssovs til. Så kom suppen med suppekjød i. Derefter kom forskjellige slags stege, især aude- og oksesteg. Så forskjellige kager, deriblandt mandelkæs, der spistes med skeer. Det var en slags budding med a?g og hakkede mandler i og med vin på. Så kom der bergfisk med sniørsovs til....
da.etk.JAT_04_0_00236
10