Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vi havde en husmand her nede, han hed Niels Agger, og han havde en god tidligbærende ko, som han vilde sælge. Så trækker han til marked med den i Lemvig, men nu var det hans skik, te han gik og snakkede med sig selv, og så kom han også i handel med sig selv om koen. Ja, siger han, dersom a kan nu blive bøjen 1(5 specier for dig, så skrider du Fanden...
To mænd var i handel om en hest. Ejeren vilde gjærne unde den anden den, for den kunde få det godt ved ham, men de kunde ikke blive enige om prisen, skjøndt ejeren var enig med sig selv om, at den anden skulde have den, hvis han på ingen måde vilde give mere, end han havde budt. Så bliver der marked, og kan trækker derhen med hesten i det håb, at han...
Knud Pot i Nørre herred var bekjendt for en hel mestertyv. En gang gik han hen og stjal en mands ko, og så trak han til marked med den. Men ejeren var allerede kommen der og kom hen til ham og siger: Den ko, du der trækker med, den ligner meget én, a har. Ja, der er meget, der ligner hinanden, sagde Knud Pot, vil du ikke lige holde ved den en...
Man må ikke holde garn for et kvindfolk, sa taber man krediten. Nis C.
Der siges, at Niels Kristian Iversen i Kåstrup hk hans styrke på følgende måde: Han tjente som bitte dreng ved en stor gårdmand, der havde to følog. Det ene føl døde, og så sugede han mælken af det ene hors, og deraf blev han så stærk. Han var en gang ved at kjøre mog og havde en plag fore, der ikke kunde tra'kke læsset. Så spændte han den fra og sig...
Bymændene i Hestlnnd, Bording, var bilsidst blevne sa forarmede, at de måtte skillinge sammen om en pægl. Det kom af, at de var fordrukne og sad i kroen og satte al ting Hl. Kvinderne måtte, udfore alt arbejde på marken, de pløjode, og de harvede, såede og høstede, mens mændene sad i kroen. Derfra hidrører talemåden: Hestlund er menneskets sidste...
Når man rider ud af gården med en hest, der skal sælges på et marked, kan man se på dens ører, om den bliver solgt (dier ej, alt efter som de vender frem eller tilbage, j. H.
Per Timling boede i Timling i Asp og levede omkring ved 1800, nogle mener tor, andre senere. Alle gamle folk der i egnen véd at fortælle en masse historier om ham. En gang var han opkjober for en svinehandler sønderfra. Det traf sig da. at han kom til Sejbjærg i Favsing for at kjøbe svin. Lavst Sejbjærg havde også netop nogle svin, han vilde sælge, men...
Et år gik a til Nimtoft marked og kjøbte et kreatur for 5 daler. Så slagtede a det og solgte hud og tælle for de fleste af pengene. Der blev 10 lispund kjød. Så hørte a, te en mand i Skiffard havde været til Grenå marked med et kreatur og ikke var bleven budt mere end fem daler for det, men da han ikke vilde sælge det ringere end halvsjette, havde han...
Nar en mand i ældre tider skulde til marked for at sælge en hest. trak konen i sin allerbedste stads, tog alle de smykker af guld og andet metal, hun ejede, pæ sig og stillede sig i porten, nar manden kjorte. Sa kom hesten til at se meget bedre ud pa markedet, end den ellers gjorde. Folketro Ira Vindinge ved Nyborg. N. Madseu. Vorgod.
Glavind var den største heksemester, der var inden for mange herreder og sogne. Jeg skal her fortælle noget om ham. Han var udskreven til at tjene kongen for kyrasser i Horsens, og der gjorde han sig fortjent til en rigtig god dragt prygl. Ritmesteren befalede så en underofficer at give ham 24 stokkeslag og bød Glavind træde ud af rækkerne....
Jørgen Birkebæk knappede blot den øverste del af hans vest, og folk fortalte om ham, at han havde gjort akkord med den Slemme, og han måtte komme og tage ham, når han blev færdig, men på den måde blev han aldrig færdig med at trække i klæderne. Han var en sær tvær én til at svare. Én spurgte: "Hvordan er dit boget i år, Jørgen?" "Trekantet." "Jamen...
En fattig hovbonde i Malling havde ikke en gang en beslået vogn Da børnene blev store, blev han så villele, at han fik en beslået vogn med hvide vægger til bagsmække (o: af flettede pilegrene). Så var det en vintermorgen, den ene af sønnerne skulde tidlig op, for ban skulde hen st have brådet Faderen jog sig i et par bukser, tog sin fedtede lue på og gik...
