Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
212 datasets found
Danish Keywords: rytter
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
da.etk.JAT_06_0_00825
En uhrmager i Bjertrup gav sig ud for at kunne vise igjen, og når nogen havde taget noget, søgte de til ham. En gang var der stjålet noget på en gård, og så blev ban hentet. Alle folkene skulde så sætte sig om et bord og lægge hænderne på bordet. Så hentede han en langskaftet økse og forklarede dem, at den vilde falde ned og hugge hænderne af den, der...
Aen mellem Orum og Gammel-mølle skulde rettes, det var lodsejerne bleven enige om, og alt det fyld, der blev gravet op, skulde fores hen i de gamle huller. Men da de ikke troede, at Danskerne forstod sig på at grave, så indkaldte de Tyskere til at gjore arbejdet. l'er Rytter, Tostrup.
da.etk.JAT_06_0_00021
Der var en gårdmand i Saltofte, han hed Niels Madsen, og han havde været med i den gamle krig og blandt andet i slaget ved Gadebusch. Han hørte til hestfolkene, og en kammerat af ham var ved fodfolket, De to kom så i trætte om, hvilken våbenart der var den vigtigste, for hestfolkene kunde lettere klare sig i kamp. Den anden påstod, at når hesten blev...
da.etk.JAT_05_0_00424
Fra gammel tid var Grindsted meget ringere end nu, sognet var usselt og ubeboet, og de havde ingen heste. En dag kjorte sognefogden med sine stude til Vejle, og da han nu kommer til skjellet imellem Grindsted og Billum, da ligger der et fruentimmer i vejgroben og er sygt, hun skulde fode. Det var jo en af deher natmændsfolk, hendes mand var gået fra...
Vi havde forhen en prakkerfoged, og han skulde passe på bosserne og jage dem ud af sognet. Til tegn på sin værdighed havde han en plade på armen, og så gik han på omgang og fik kosten. Den sidste hed Anders Daniel, og den forrige Mathias Rytter eller Mathias Samsted. Samme Mathias fik sig en gang en morgenstjærne, en mand her i byen lavede ham den, men...
En mand fra Ålborg rejste tit til Nørholm og på tilbagerejsen kom han om ad Svenihtrup mølle, hvor kroen ligger tæt ved siden af. Han var nu ikke ræd af sig eg red tit ved nattetid. Så siger kromanden en gang til ham, det er netop min farbroder Mads: “Hvad ligger du og rakker der i Norholm for, a var tilfreds, Fanden kom efter dig en gang”. Det svarte...
I den engelske krig var her som øverstbefalende over det herværende kjorende artilleri en løjtnant Fensmark, der boede på Bisgård. Han var en meget streng mand, som hyppig pryglede folkene og i det hele behandlede dem slet, og når han havde tildelt dem en korporlig revselse, skulde de endda takke for nådig straf, hvilket jo måtte falde lidt hårdt for en...
da.etk.JAT_05_0_00178
Dette her hus kaldtes i gamle dage Rytterhuset, og der er også en fenne, som kaldes Rytter fennen. Militærhesteno var udsat på græs på landet, øg så var altså her rytterstalden, for huset var blot en stald. Men da det hørte op med hestene, blev der indrettet beboelse i huset, og der kom siden en mand til at bo i, som fik navn efter dette og kaldtes...
Det var gjærne den anden bryllupsdag, der kom to og to ind og var pyntede som mand og kone, og de forestillede at være komne langvejs fra og bad om noget. Det var jo for ene grin. Undertiden kom der en ridende ind. Det var et vittigt hoved, der snakkede tysk og vrøvlede, men det varierede jo meget de forskjellige steder. Hestene var to karle, der vendte...
da.etk.JAT_04_0_00183
Det er heldigt varsel at mode en hugorm på vejen. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_01102
At mode en ung mand eller et læs møg giver lykke på rejsen. C. A. Th., II. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01098
Når de kjøbte et træ i skoven og så fældede det, så de efter at få det til at falde over i et andet og hænge der, så kunde de jo ikke få det ned. Ja, så skulde de til skovfogden og klage deres nød. “Ja”, siger han, “I får jo at give lidt foldet andet træ, og så kommer I til at skove det også”. På den måde fik de et træ mere for en billig pris. Per...
Den kommission, der var sendt ud for at sælge ryttergodset, rejste fra by til by for at holde auktion over det. Kegjeringcn gjorde alt. hvad den kunde, for at bønderne nu kunde blive selvejere, men de kunde jo ikke forbyde herremændene at byde med. Gehejmeråd Holstein på Langesø havde udset sig tre byer, som han vilde kjøbe, nemlig Korup, Trøjstrup og...
Her i Viborg har uogle driftige unge gjennemrodet i foråret den gamle rakkerkule og gjort daglige ypperlige fangster, man siger 40 lispund daglig. Til sidst går vel menneskebenene med i denne industrianstalt, og vore forfædres relikvier slæbes til England. — Fra Amsterdam er 11 skibsladninger komne til Hull i foråret med denne moderne vareartikel. Man...
da.etk.JAT_01_0_01742
Den gamle mand fra Ballegården i Kolind kunde huske ulvene. Et sygt får skulde de aldrig tage, derimod bed de det i balsen og lod det gå straks. Sæ havde folk den tro, at fåret kom sig. per Rytter, Testrup.
da.etk.JAT_01_0_01305
Når kosten begyndte, var det først, konerne blev glade, for så skulde koerne have lov at gå i stubberne, og så skulde man ret til at samle smør. Der var nemlig meget mere græs i stubberne end på agrene. Per Rytter, Tøstrup-
Når solen skinnede så længe Kyndelmisse dag. at en rytter kunde sadle sin hest. bliver der ingen krig det år. F. L. Grundtvig.
Når solen Povls dag skinner så længe, at en rytter kan sadle sin hest, får vi ikke krig det år.
da.etk.JAT_01_0_00583
Når solen skinner st. Povls dag så længe, Søren Rytter kan sadle sin hest, kaster det alle julemærkerne. C. Gr.
da.etk.JAT_01_0_00579
35