Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en gård i Tved ved Fredericia havde de en tjenestedreng, som var meget forfalden til at spille kort. En aften var han kommen om i en nabogård, men da ingen vilde spille med ham den aften, så sad han og faldt i søvn på en stol ved kakkelovnen. Manden i gården havde været af by og kom nu hjem sammen med en anden mand. Han blev ærgerlig over at se drengen...
Margrete Jensdatter er født i Skjødstriij) nord for Århus den 22. september 1813. Hendes fader bed Jens Hansen og var skomager og husmand. Bedstefaderen var ansat ved hoffet, og hendes fader var legebarn med kong Frederik den Sjette. Så blev han oplært til skomagerprofessionen og rejste på håndværket. Altså kom han også til udlandet, og da det var svære...
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
Mølleren på Følle mølle han ejede en lille holm med græsning på, og så havde han en tolv, fjorten stude dor hver sommer. En gammel røgter, der hed Ole Rask, han skulde passe dem, og så havde han tilligemed en ko derovre, der skulde forsyne ham med mælk. Han havde en lille hytte at sidde i, og af og til sejlede han hjem til møllen efter fodevarer. En dag...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
Pastor Feilberg i Husby havde for vane at rykke i hårtoppen på konfirmantdrengene. Han kuude også rykke dem i ørerne og slæbe dem omkring på gulvet i dem. Nu var der en dreng fra Nissum, der var bleven temmelig hårdt behandlet, og han lod så håret klippe af. Næste dag gik det ud over orerne, for nu havde præsten intet hår at rykke i. Da han så kom hjem...
I Ryslimjc var en præst, der var så forfærdelig ved sine konfirmanter og skjældte dem ud og knubsede dem og holdt dem lige fra morgen til aften. En af drengene, der hed Just, har fortalt som gammel mand, at han en dag var bleven så forfærdelig angst for præsten og sad og rystede og bævede. Men så fik jeg sådan en trøst af Guds ord, idet Vorherre indgav...
Der var en præst i Tværsted, han hed vistnok Skibby, og han havde en datter, der blev kjæreste med hans kusk Martin Henriksen. Hun måtte jo ikke have ham, for der var en anden, præsten vilde, hun skulde have, og derfor passede præsten på så godt som mulig, at han skulde ikke komme ud til ham. Men det traf jo alligevel somme tider. En dag blev han klog...
En bonde fortalte Knud He, en bekjendt degn og vinkelskriver, at han havde fundet en agerhønserede med mange æg i. K. H. lagde plan til at fange hønen. Bonden måtte straks vid og opstille en græstorv for reden. I mørkningen fulgte K. H. med ham derud, men K. H. havde imidlertid taget æggene og lagt et af sin egne deri. Bondtn kravlede på alle fire og...
Sorte-Severin pralede også af, at han kunde vise lygtemanden væk. Han var ude til smedens i Rosenlund at kaste mergel, og så om aftenen, ;de kom hjem og havde spist, vilde smeden slå et væddemål med ham om det. Han sagde, at han kunde ikke gjøre det, men Severin sagde jo, og da de nu havde væddet, skulde de jo ud at se efter lygtemanden. Da havde smeden...
Der er fortalt, at karlene i Risby andre siger i Sandvig, en gang vilde stjæle pærer i en mands have. For at narre ham havde de udpyntet en fugleskræmsel en rædemand som de satte op i træet med snore og så rystede de i træet. Manden inde i stuen så det, tog sin bøsse og gik ud i haven. Hvem er du? råbte han. Frakken deroppe i træet kunde intet...
Der har været en kro i Skjæring, og der er endnu et hus, de kalder Krohuset. En gang havde der været marked ved Gammel-Løgten, og så kom der mange folk ind i kroen, der iblandt Klemen. Så var der én, der havde et dækken, der var bleven henne, og han kommer og vil have Klemen til at vise det igjen for en bestemt sum. Han får så alle dem, der var, stilt an...
Der boede en snedker Thomas Siversen i Hobro, der var byens bajads, og han drak sig mange snapse. En morgen kommer han ind til mig og beder mig skrive en klage for ham til byfogden, og han dikterede den selv således: Salvo titele, Deres pestilents. Skal det ikke være Deres excellents? sagde jeg. Ja, det kan være lige meget, Nu går vi videre:...
Da Per Tinding kjører med amtmanden fra Holstebro til Ringkjolling, og de kommer ml pi et stykke hede, binder han tommen og snærer rebene af hestene. Så lober han omtrent sa langt hen som et bosseskud og forestiller, han skulde på naturens vegne. Det varer nu næsten en halv times tid. Da han kommer igjen, spørgor amtmanden, hvorfor han lob så langt. Jo,...
Der var to brødre i Hjemsted, den ene af dem ked Adolf og var sådan en spilopmager. Den anden vilde så gjærne gå ud om aftenen, og det kunde Adolf ikke lide. Deres moder kun var enke, og så kom der en aften en handelsrejsende o% lå ved dem om natten. Så siger Adolf til ham: Må a ikke hine din pels og dine lange støvler i aften? Jo, og han kommer i det...
En dreng i Fovslet varede på kræet for sin fader, og så havde han taget faderens klokke med ud i marken for at se, hvornår han skulde hjem til middag. Men der kom ingen dreng. Så gik faderen ud for at kalde på ham, og da havde han taget uliret fra hinanden, så det var ikke sært, han nu ikke kunde passe tiden. Faderen blev vred, da han så, det var skilt...
Der var en mand i Store-Lime, der hed Søren Jakobsen, han boede der, mens Nordmanden var pa Engelsholm. Så var det i forårstiden, lav Søren Jakobsen var ved at så havre, da kommer han hjem en middagsstund og vil have hans middagssøvn. Nu havde han en bitte hylde inde i stuen lige tæt ved sengen, hvor han havde hans natlue liggeude. og han vil række op og...
Der gik én om og tiggede, de kaldte Lange-Grehog én, de kaldte Studenten, fulgte hende. Hun var 'edst til at i betle, for han forlangto ikke andet end en dram eller en skrå, men hun derimod krævede dygtig ind. En gang kom de til Grove til en mand, der hed Søren Govl. Lange-Grete forlangte rask væk. Så sagde konen omsider: Nu får hun ikke mere i dag....
Knud Kjællingbjærg var stodderkonge her. Han var en tid ridende og havde en gammel afbrugt sabel med sig. En dag kom han til Bertel Madsens gård i Sønderby. Da kom der et kvindfolk halende ud af gården med en sæk på nakken og galopperede sonderpå ad udmarken. Kongen bag efter med morgenstjærnen, hentede ind på hende tid efter anden og nåede hende omsider...
