Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: Hun er itte moden. Men Hejnsen siger: De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
Lav a gik i skole i Hjerting, stod skolebordene på pæle, der var rammede ned i jorden, og der var kun fire borde i alt. De stod i en firkant, så der var åbent i midten. Drengene sad ved den ydre side af dem, og pigerne indenfor, og degnen sad altid midt for det fjerde bord. Vi sad jo og rokkede med bænkene så længe, til de faldt over, og alle hornene på...
De har fortalt, at der skal bo en gammel kjælling ved et treskjel imellem Em og Vrå. A skulde netop gå den vej en set. Hans aften, og det er jo en slem aften at gå ude i, for da skal alle heksene være på færde og ride til Troms kirke på en hund, eller hvad de kan finde på. Som a nu går, får a kjællingen at se, hun stod på skjellet og rokkede. A tænkte,...
En mand i Brei, der hed Frederik Eefsgård, kaldtes den stærke mand. Node på Barritskov havde de fået en hest, der ikke vilde lade sig beslå. Så var der en af tjenestekarlene der nede, som sagde, at når de kunde få ham derned, så kunde ban nok holde den op. Så kom der også bud efter ham. Godsforvalteren spurgte nu, om han kunde holde den hest op. Ja, det...
De Søtrup-rakkere blev forlovede i kroersteder og kastede kjæppe. Alle karlfolk og kvindfolk havde kjæppe, og hver kjendte sin. Så kastede de dem, og de to, hvis kjæppe kom til at ligge sammen, de skulde følges ad en tid. Der vankede jo et godt lidkjøb både ved forlovelsen og ved ægtevielsen. Grisen, de havde med dem, kaldtes en kjæltringgris. Børnene...
Til julen skulde al rugen tærskes og al ulden spindes. Så skulde rokken op på loftet. Kvindfolkene stod op kl. 4 om morgenen og satte sig til at spinde. De gik i seng kl. 10. Min fader sad om aftenen og gjorde træsko, mens kvindfolkene spandt. Povl Sørensen, Vole.
Jens Sehested på Rydhave blev gift med Sofie G-yldenstjærne til Holmgård, og da hun var af højere adel, forlangte hun, at han skulde stå på hendes venstre side og vies til venstre hånd. Hendes mand døde en tid efter, og hun blev da ved at råde over alt, som før hun blev gift. Bønderne var jo fattige, og når de ikke kunde betale landgilde, så tog hun...
I Midten af forrige Århundrede levede to Mænd i Løjt Kirkeby, som hver ejede en Cyprianus og forstod deres Sager helt godt. En gammel Kone i Kirkeby, hvis Spinderok gjorde sig balstyrig, og efter hendes Mening måtte være forhegset, henvendte sig i sin Nød til den ene Mand om Hjælp. Han lovede at bringe Sagen i Orden. Han ordrede Konen til at gå hjem og...
da.etk.DSnr_06_0_00739
Der boede en gammel Kone i en Gård her norden for, hun hed Marie Dorte, og hendes Mand hed Thomas, det var i Nørre-Holsted. Så døde Manden, og hun sad så Enke i mange År, men døde endelig i 1865. Samme gamle Kone havde Ord for at være en Hegs. Hendes Nabomand, Kristen Sørensen, sagde, at hun kunde gjøre sig til en Hare, og den havde jævnlig Tilhold i...
Det var i Bræstrup, der spøgte det slemt i en Gård, det kylte med Kvindfolkenes Rokke og med Tørv og Træ og alting inde i Stuen ved Folkene, så de kunde sidde om Aftenen og se på, hvordan det flyttede sig. Det var en Gang, det boldrede da så meget slemt oppe på Loftet, og så vilde Konen da op ad Trappen og se, hvad det var, og en af Folkene skulde gå med...
En otte År før min Fader kom til Marvede som Præst, skulde Laden bygges om. Inde i den gamle Lade stod en Spøgelsepæl, som den kaldtes, og den løb Børnene og legede om, når der ikke var Korn i Laden. Den sad meget hårdt, så den slet ikke var til at rokke. Da nu den gamle Lade blev reven ned, blev også Spøgelsepælen gravet op, og underneden fandtes en hel...
Der står to Ledpæle ude på Nørreby Holme nede ved Åkragsbroen over efter Nørå til. De står på højre Side af den Lande vej, der går efter Grundløse til og er af Skovgrene af gamle Ege, som er gåede ud. De er, ligesom de altid har været, jeg kan ikke se, de rådner. Under den ene af dem er der én nedmanet, men jeg har aldrig bort Snak om, hvem det var. Når...
Nogle Drenge løb på Is i Degnekonemose, og så rorte de ved Pælen, som stod der. Da sagde det der nede: »Rokke rokke rokke I Ida Gjertrud Kirstine Møller, l'tterslev. Horslunde S., Lollands Nørre H.
Der er nedmanet en Degnekone i en Mose, som ligger en halv Fjerdingvej sydvest for Horslunde Kirke, og som kaldes Degnekonemose. Det var vistnok af den kloge Præst, Schlegel, ovre fra Karleby, som manede alle Spøgelser her fra Egnen. Der blev drevet en Pæl ned over hende, men den er nu forsvunden. Den stod der for nogle År siden, og jeg har set den mange...
I 1739 fandt en Fordeling Sted af Vej skifterne på LøjtSønderskov-Vejen. Det gav Anledning til en Proces mellem Skovby og Løjt Kirkeby. Skovby vandt Processen, så den pågjældende Vejstrækning blev tildømt Løjt-Kirkeby. Det Stykke Vej blev så ved hver Ende forsynet med et Led, som var anbragt på Stenpæle. De er først borttagne ved Året 1880. Vejen strakte...
Der boede en på Hvilsbjærggård, der hed Munk. Så var der et lille Hus tæt ved, og Folkene der skyldte ham nogle Penge. Han går da derind en Dag og vil have disse Penge, men så var der ingen andre hjemme end to Drenge, der sad og spiste Vælling af en Jærngryde. Der var Lergulv der inde, og et stort Hul var der i Gulvet, så tager han Gryden og smider...
En Greve, der ejede Konstanlinsborg, gik igjen, efter at han var dod. Så blev der tre Præster tilkaldte, den ene var fra Ormslev, og den anden var Biskoppens Famulus. Men Klemmen Ufødt, der var skåren ud af hans Moders Side, ham havde de ikke haft Bud efter, og han kom selvbuden. Så spurgte han de tre Præster efter, om de var værdige for det, de havde...
A har også nok hort Historien om Manden på Hvilsbjærggård. Han gav Børnene Mælk og Brød i en Træsko og sagde så til dem: »Æd nu, I Hundehvalpe!« Da han gik så slemt igjen, blev han sat ned i en Dal vesten om Munkebjærg, og der stod en Pæl over ham i min Tid. Vi turde ikke rokke ved den, for når nogen gjorde det, så sagde det der nede: »Rokke rokke bæjer...
Svend Felding opholdt sig i Egnen omkring Åkjær. Så en Aften han gik om efter Bilsbæk til, det er en Gård, der ligger der omme. og kommer over den rode Bro, så træffer han lige ved Broen så meget et underligt Fruentimmer. Da han nu havde hilst, så spørger hun om, hvor han vil hen. Ja, det siger han. Så tager hun igj( d Ordet og siger, at dersom han vilde...
En gammel Murer, Lavst Dam, havde prøvet på at tage Skatten ud af Kirkemuren og pilke Stenen med Bjærgmandshatten løs, men så begyndte det at brøle i Kirken. Han havde fået den så løs, at han kunde rokke den, men måtte lade den sidde. Den fik dog ikke ret sin Plads igjen. Gjertrud Marie Kristiansen. Oruni. Ørum S., Fjends H.
