Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En bedefredag skulde mand og kone på Enerisgård til alters, og så var der en gammel kone at passe på, mens de var borte. Hun så mange blodpletter både på en gammel lænestol, der stod i kakkelovnskrogen, og i deres forstue og udenfor døren. Da de kom hjem, spurgte hun om det. De foregav, at de havde været ved at slagte en høne, og den var fløjen omkring...
Ved skjellet mellem Lunde og Kirkeby sogne ligger galgebakken der før kar været brugt som rettersted. Man fortæller om en mand og hans kone, som blev halshuggede her, at da de blev ført op på højen, var manden dånefærdig, mens konen derimod var yderst fræk og sagde til tilskuerne, at når de nu vilde vente lidt, så kunde de få blod til sort pølse. En...
Der var blevet strid imellem mølleren i Alling mølle og herremanden på Allinggård. Denne sidste vilde så hævne sig på mølleren ved at bygge et dige tværs over åen for derved at skaffe mølleren bagvande. Mølleren, som blev underrettet om sagen, forholdt sig helt rolig, og lod møllen stå, mens diget blev bygget. Efter 3 dages forløb var det færdigt, og så...
Jeg red hen til pastor Spliid for min fader, der led af en forstoppelsessygdom. Han tog på ad mig, som han skulde have revet hovedet af mig, og sagde: »Jeg er ingen doktor.« Men han bad mig så ind i stuen, og så kom han med mediciner og gav mig. »Men,« sagde han, »han må ikke få brændevin i den tid. De plejer altid at drikke brændevin, når de er syge,...
I Langå liber daticus findes: Søren Rhod, 17781817. Han var en husmandssøn fra Langå by, men som allerede tidlig ytrede gode anlæg og lyst til at lære. Som bymændenes svinehyrde stod han en dag med sin hjord ved landevejen til Randers og prædikede fra en torvestak for landsbyens øvrige drenge, der havde samlet sig om ham. Komtesse Scheel fra Ulstrup kom...
I forrige århundrede var her i JeLjærg en præst, som hed Patberg, om hvem der fortælles meget. Da min bedstefader var dreng, hørte han med sine forældre til Astrup gods, som ejedes af etatsråd Lassen. Forældrene var i armod, og drengen måtte ud med tiggerposen. Han kom til en herregård på Himmerland, hvor manden sagde til ham: »Hvorfor går du store dreng...
På Krajbjærg mark blev der forlang tidsideu bygget en kirke, som bed Borup kirke, men det, som de byggede omdagen, blev revet ned om natten. Til sidst, da de begyndte at bygge både dag og nat, blev kirken færdig. En søndag, da præsten kom kjørende til kirken, ringede klokken, og han sagde da: »Nu ringer de Borup klokker, Gud lad mig for sildig ej komme*....
Møller på Lønborggård havde været amtmand, og havde frihed af kongen til at slå penge en dag i hver måned. Der står en mølleaksel på hans penge, min fader har set af dem. En af hans sønner skal have aflivet en jomfru inde i et vandhus. Ingen vovede siden at komme på det, for der gik spøgeri der inde. Så blev det muret efter. En gartner på gården puttede...
Nordvest for Nordby kirke i bakkerne er der store forskandsninger fra Engelskmændenes tid, og der er nogle vældige dito yderst ude på revet. Man kan se, hvor deres landgangssted har været. Pastor Meulengiacht, Onsbjærg.
Vest for Bisgård ligger Råbehøj (Rååvhøw). Der fortælles, at da Orvarod og Hjalmar stredes med Angantyr og hans brødre, kaldte de bymændene i Onsbjærg til bjælp imod roverne, og dette skete fra denne boj, derfra kunde deres råb børes ind til byen. Så korn bymændene dem til hjælp med deres møgkroge af træ. To bymænd slog sig sammen og sloges med hver af...
Der har forhen været flere mindre skove på Samsø. På heden har der været en temmelig stor skov, på Taftebjærg mark har været en skov, og en mark vesten for byen kaldes endnu Vesterskoven, og tømmeret i en gård i samme by siges at være hugget i denne skov. En holm i Stavns fjord, som ved landets hævning dog nu er landfast med heden, kaldes Hesselholm...
Der har været en storskov her fra østergård i Brovst og så hen til Bomhuset, og den gik norden og vesten om, hen efter Lerup i bakkerne. Der havde røvere ret deres handel, og der var også et hus, de kaldte Roverhuset, der boede de jo. Så var der også ulve den gang. En pige gik fra et bitte jordløst hus ved østergård hen ad Bomhuset til, og da hun så...
Den østlige fløj af hovedbygningen på Kjærgård har været et stokværk højere, men det blev revet ned af Bolwig. Det hele var muret op i skjelkalk, og man kunde ikke få muren ned på sædvanlig måde. Mureren sad uden på den i et lille trug og spaltede da en rad sten ud af muren, idet han hug dem itu med mejsler, dannede således et spor og kållede derefter...
En frøken gik ud til en sø, der var norden for borggården ved Timgård, og vilde to sig, og der tabte hun hendes guldring i søen. Hun klagede sig ved det, da hun kom ind igjen, for den kunde hun jo aldrig finde, det var lige så umuligt, som der kunde blive bygt en borggård der. Så varer det til dagen efter, da kom fiskeren, og han havde tæjen en fisk, de...
De dæmmede pladsen op, hvor gården Spøtrup skulde bygges. Et læs kostede en mark sølv, og de byggede så meget under jorden, at det varede syv år, inden det var færdigt. En ridder byggede det slot for at behage en jomfru, som kastede sin ring ud i moradset og der befalede ham at opføre en borg. Breinholt har revet store stykker af voldene ned, og da de...
Bjørnholm skulde have været bygget i Obdrupgårdens nuværende have; men alt det, der blev bygget om dagen, blev atter revet ned. Så var der en mand, der rådede bygmesteren til at opsøge det sted, hvor en bjørn havde sit leje, og der skulde han bygge gården. Han fandt også lejet ude i den sump, hvor gården så blev bygget, og der gik arbejdet godt fra...
Når man sejler fra Langeland til Korsør, så er Boeslunde kirke det første, øjet opdager på Sjælland, derfor er den bleven et mærke for de søfarende. Men efter bygmesterens bestemmelse skulde den endda have knejset højere, ti sagnet fortæller, at man begyndte at bygge den på Borrebjærg. Revet ned o. s. v. Kom til én, der skulde bygge kirken, når han kunde...
Kirken i Lindelse sogn på Langeland skal efter sagnet være bygget af en trold. De havde ingen kirke, og da de gjærne vilde have dem én, fik de samlet nogle penge sammen og begyndte at bygge; men hvad de byggede op om dagen, blev revet ned om natten, så de til sidst tabte tålmodigheden og opgav arbejdet. Da gik en aften en mand op på bakken, hvor kirken...
Da Krogsbæk kirke imellem Karlby og Skjørring blev bygget, var de enige om, at den skulde have ligget i en af byerne, men alt det, de stillede op cm dagen, blev revet ned om natten. Så blev de enige om at spænde et par stude for en stenslæbe og lægge en sten på, og så lade dem råde dem selv. Hvor de så lå om morgenen, skulde kirken bygges. Det var i...
Vrejlev kirke skulde have været bygget et par hundrede favne længere oster, end den nu står; men . . . revet ned . . . Det var nær ved tvende høje, som var beboede af troldfolk, og så mente de, at når de forstyrrede arbejdet, kunde de blive fri for den klemren. Så blev kirken flyttet hen på sin nuværende plads, og troldene måtte da flytte deres vej....
