Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
Der var en Mand på Kobberbøl Gård, der hed Vest, og han var så sær. Han havde altid Penge nok, og Folk skyldte ham da for, han var Frimurer. Han gik så grov meget om Natten og særlig, når det var rigtig mørkt, og så satte han over Tværmarker og alting. Når han så havde et bitte Smule Ærinde et Sted, så kom han ind og forrettede det. Han havde sådan et...
Kandidat A. Ingerslev, der havde en Gård ved Vordingborg, som hedder Skovlængegård, var Dobbeltgjænger, og når han var rejst til Kjøbenhavn, kunde man alligevel se ham sidde hjemme på sit Kontor på Gården og arbejde. Folk havde megen Respekt for ham, og han var hård ved sin Kone og pryglede hende, sagde man. (Præstø A.) Lærer H. P. Hansen, Utterslev.
For en 15, 16 År siden var a ved Hæsum Skole i Hornum Sogn at arbejde, satte Glas ind og male. Så gik a hjem om Aftenen, og da a kommer forbi nogle Høje på Hæsum Hede, der kaldes Folhøjene, da horer a noget komme slæbende ved højre Side af mig, det lød ligesom en kom med et Stykke Mogfjæl, der slæbte med Enden på Jorden. A vender mig lige om og siger:...
Pastor Momme i Gammelby havde man dyb Respekt for, skjøndt hans Liv ikke indbød dertil, ti han spillede og svirede de fleste Søgnedage hen og kom ofte om Morgenen fra et sådant Gilde lige til Kirken. Men man sagde, at han prædikede ganske udmærket, og hans Mage fandtes ikke viden om. Han var i alt Fald en højt begavet Mand og havde fået Embedet, et af de...
Tæt øst for Stybbæk By er nogle Løkker lige til venstre for Vejen, der kaldes Flyg, og der flygtede Beboerne med Kvindfolk og Børn ind, lav Taterne var her. Den eneste Mand i Stybbæk By, der ikke var ræd for dem og kunde sætte sig i lidt Respekt hos dem, var en Mand, der hed Thaisen. Peter Jørgensen, stybbæk. Ensted S., Åbenrå A. Jeg har selv set de...
Da Svenskerne var her på Fyen, var der en Godsejer nede på Hvcrringe, der hed Krabbe Juel. Han var en stor Tamp og pantserklædt, og han havde en Lue, som hans Tjener knap kunde løfte på hans Hoved. Tillige med var han skudfri og kunde vise de store Kugler fra sig, de små kunde jo ikke gjøre ham noget, for det han havde Pantseret på. Han gik i et Par...
En Bondemand lod sin Tjenestedreng gå med Øghøvederne om Natten i Vejgrøfterne og ved Digerne, hvor der var noget Græs det kalder vi jo at søge dem, og herved fik han næsten ingen Søvn. Undertiden kunde det da hænde, at han sad og faldt i Søvn, og Hestene nyttede Lejligheden til at gjøre sig til gode i en nærliggende Kløver- eller Kornmark. Men han...
Der er en Bakke i Gaverslund Skov, der kaldes Trindbakken, og Folk har fortalt, at der boede Bjærgfolk i den, og de har om Natten hørt Skrald i den, ligesom der blev slået Kister i Låse. Man har også set Fejeskarn ligge ude på Bakkeskrænten, uagtet der ingen Huse findes i Nærheden. Der er en lille Lavning eller et Hul oppe oven i den, og har altid været,...
En kone boede i Oplev i den gård, hvor Kristian Terkildsen nu boer; hun kaldtes Jåån Gjøruppes og var da udråbt for en pulverheks. Hun havde to sønner, den ene kunde hun ikke lide, men den anden var hendes kjære ven. Så var hun bleven ilde til sinds og vilde drukne sig selv, og hun gik ned til åen til et høl, de kalder Knaphøllet, det er imellem...
Til Præjst-Jens i Gjødvad kom en gang en mand, som boede der i nærheden, og klagede sin nød, et skarns menneske havde om natten overskåret hans plovås, (den gang var en plov for største delen af træ), og han bad ham nu om at sige ham, hvem gjerningsmanden var. Præjst-Jens var kjendt i mange miles omkreds for at være en klog mand, der havde gået igjennem...
Om Kristen Spåmand, i Ty fortælles, at han var en stor slagsbroder, der kunde sætte sig i respekt i kroer og værtshuse, som han jævnlig besøgte, og det må da vel have været efter hans affære med heksene i Hørdum, der jo fik ham forført til et vildt levnet. Gode kræfter havde han til enhver tid, men når det kneb for ham, drak han af en lille flaske med en...
På Tølløsegård havde man en gang en barnepige, der kunde lidt mere end sit fadervor. Da bønderne en dag var til hove at pløje, gik det så rask, at herremanden morede sig ved at stå oppe på en forhøjning i baven og se på dem. Barnepigen gik med hornene der ude, men hun narrede dem, og det kunde herremanden ikke lide. Han sagde da: »Du er en slem én, du,...
Om et ældre menneske, der tjente som hyrde på en større gård i Nibe egnen, fortaltes der, medens jeg var barn, at han ofte morede sig med at lade køerne bisse. En gang de således ordentlig foer omkring, sà vel naboernes som gårdens egne, nogle i kornet andre i mølledammen bag ved gården så langt ude, at de var nær ved at svømme, kom manden...
I Karlby ved Grenå var et boelssted, hvor der døde en kone, og hun gik og spøgte både ved nat og ved dag i hendes gamle klæder og med reb om livet, akkurat som hun havde været vant til i levende live; hun plejede nemlig at snære hendes klæder sammen med reb. Hun gik i huset og i kostalden og gav en klynkende lyd fra sig og jamrede stadig. Undertiden stod...
På en gård i egnen syd for Hobro var en gårdmand, der havde en eneste datter, og hun blev frugtsommelig. Det blev jo dulgt, men folk tvivlede nok på, det var sådan. Så kommer jo tiden, at hun føder barnet, men det sker sådan, at moderen tager hende op i storstuen og er hende behjælpelig dermed. De havde to piger, der nok kunde forstå, at der var noget...
I Aversi var der for mange år siden en præst, som var magister og gjærne kaldtes »magisteren«, det var vist Kofoed, han hed. Han var så umådelig lærd og var stærk i at binde tyve. En af pigerne blev ud på aftenen så svært lysten efter en slurk af præstens godtøl, så hun tog lyset og gik ned ikjælderen, hvor hun tappede en hel skummende kaude fuld, men da...
Om fru Ane Søe, Kjølbygård, begravet i Tisted kirkes kapel, høres mange vidunderlige ting. Hun ejede foruden Kjølbygård i Ty også Vesløsgård, Hannæs. Til denne herregård hører endnu den dag i dag et stykke mark, der kaldes Trædejord, og navnet skal være fremkommet derved, at den stridbare frue på en mindre pæn måde skal have lagt dette stykke jord til...
På gården Urup var en grev Jørgen, der ejede 7 herregårde foruden Urup, og nærenstid han kjørte i stiv stads, så havde han 8 hvide hopper for. Gården var bygget svært op, og der var vindebro ind til den. Portstolperne og hammeren de var af hvalben, og vindekarmen var hugget af fine sten. Men denher grev Jørgen var en liderlig svend, med respekt at sige,...
På min faders mark ligger to høje, der kaldes Kaphuje, og i nærheden af disse en bakke ved navn Kiste!, hvor der går og altid har gået spøgeri. I den største og sydligste af disse Kaphøje har en Nordmand, der gik omkring som tigger, spået, at der ligger syv pund guld. Og det troes fuldt og fast af mange, ti Nordmændene var meget kloge folk, og de har...
