Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
42 datasets found
Danish Keywords: respekt
Ligtøjet bliver klippet i hønsefødder; han kan liig gåt kukkel wå fåer: sætte ham i respekt. Jens Pedersen, Jævngyde.
da.etk.JAT_06_0_01300
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: “Hor, æ troer, æ vil et lille...
da.etk.JAT_06_0_00856
Der har været en kro i Skjæring, og der er endnu et hus, de kalder Krohuset. En gang havde der været marked ved Gammel-Løgten, og så kom der mange folk ind i kroen, der iblandt Klemen. Så var der én, der havde et dækken, der var bleven henne, og han kommer og vil have Klemen til at vise det igjen for en bestemt sum. Han får så alle dem, der var, stilt an...
da.etk.JAT_06_0_00202
Det var omkring ved 1840, da levede der i Horsens en mand ved navn Per Springer. Han var en begavet person for resten, men vilde altid spille fin mand uden at bestille ret meget, og sørgede altid for at være godt klædt. Som ungt menneske, lav han var soldat, var han pæn og velskabt og så godt ud i uniformen. En dag, han gik på Østergade i Kjøbenhavn, så...
En ejer af gården her, der hed Frederik, var meget stærk. Hans nabo havde en karl, der var så ubehagelig og ustyrlig. Så en dag Frederik kom derom, sad karlen på bænken inden for bordet og var helt uartig mod sin husbonde. Da tog han i ham og trak ham over bordet og smed ham ud i gården. Så fik folkene respekt for ham. Frøken Marie Skau, Sommersted.
Rasmus Knudsen boede i en Tvillingg;1rd i Otterup og var en lille net karl, men han var stærk og modig. Han var endnu ungkarl, og så var der en husmand, der hed Jørgen disen, ban var en grov stor én og havde været hestgarder, de var begge to til bove tilligemed andre på Ørriislevgård at gjore korn af (sådan kaldes det her at rense korn). Do andre kunde...
da.etk.JAT_02_0_00268
Der var en herremand på Engelsholm, de kaldte ham Nordmanden, og han havde for skik sum andre at slå hovfolkene. Så var der en gårdmand i Lille-Lime, der hed Jens Rasmussen, han skulde gjore hove på gården, og så skulde han en dag have prygl. Herremanden kaldte ham op til sig, men Jens blev ham for stærk, og herren fik et slemt gilde. Han hujede og...
da.etk.JAT_02_0_00044
En mand her i byen, der hed Lars, tog altid et stykke brod med i sengen om aftenen i den tid, kukken kukkede, for at han ikke skulde blive gjækket. Et år havde nemlig kukken gjækket hans moder, og det år havde de sådan et farligt uheld der i gården. Forst faldt der en væg ned og slog et får ihjel, så blev kvien ovsen og blev ikke boldt til tyr, så blev...
da.etk.JAT_01_0_01449
Ved Kyndelmisse, når karlene havde optorsken, skulde de om eftermiddagen ud med knipler og mode for kreaturerne. Karlene stod i lange kjæder, og når en af de ældre koer vilde bryde igjennem kjæden, gav de den én over hornene med knippelen. Det havde de respekt for. Koerne gik nemlig ude, om der end var en halv alen sne, og så gik de og kradsede i den og...
da.etk.JAT_01_0_00995
Jeg kjørte en gang med pastor Leth i Nimtoft til Lyngby seminarium, hvor der skulde være dimissionsexamen. På vejen ytrede pastor Leth, at han vilde da meget gjærne se den meget omtalte præst i Kolind, og vi var også meget heldige med det, for vi traf ham ude i marken. Jeg kjendte ham godt og vinkede ad ham. Han kom så hen til vognen og sagde: “Nå, det...
I Mølgård i Tolstrup boede en mand, som kaldtes Mads Molgård. Det var en meget original personlighed, og tilmed var han meget rig. Han gik gjærne med sin tegnebog hos sig fuld af penge, og han kunde godt finde på at lægge sig til at sove med den ude på marken, men ingen vovede dog at stjæle den fra ham, da de havde sådan respekt for manden. Han var en...
da.etk.JAH_06_0_00568
Da Engelskmanden var her, skulde borgervæbningen omkring i kjøbstæderne stå skildvagt, og i Ringkjøbing var Jens Harpøth borgerkapitain. En aften skulde en svensk garversvend stå skildvagt, og nogle lystige fyre fik da en figur stilt an som et kvindemenneske og med et reb på sig, som de kunde trække i for at få den til at bevæge sig. De fik ham jo også...
da.etk.JAH_06_0_00335
Lærer Jakobsen i Tisted, der har gjort sig bekjendt som landbrugskonsulent, sad en dag og læste i en gammel udgave af Holberg, trykt på titelbladet med store røde bogstaver. I det samme kom en bonde ind, som vilde spørge ham til råds om en syg gris, han havde, den led af indreskjærelse. “A”, siger Jakobsen noget kort, da han ingen lyst havde til at give...
da.etk.JAH_06_0_00252
Gamle-Hans var en gedigen kjæltring. Han havde to sønner: Smalle-Hans og Anders. Anders blev gift i Skive med et kvindfolk fra fattiggården der. Han fik et godt udstyr og klingende mønt for at tage hende. De lejede sig så et kjoietøj med to trompetere bag på og kjørte under musik gjennem byen og så meget af sognet, de kunde. Ovenpå gjorde de et stort...
da.etk.JAH_05_0_00690
Der var et sted i Vrove sogn, hvor kjæltringerne samledes meget. Sa kom de som tid for mange hold sammen og fik for meget brændevin, så de kom op at slas. Der kom da bud efter sognefogden. Endelig blev han kjed af den gang, tog et par stærke karle med sig og en tændt lygte. Han satte sig nu og gav sig til at skrive ved lygten, alt mens han sagde: “Nu...
An Kjæstin Udstruppes var i sin tid stodderkonge i Lading. Hun boede på noget, de kalder Stentrappen, i Lading by. Hun kom gående med en kølle pa ryggen, der var besat med pigge, og så var der et skaft på en halvtredje alens længde. Når hun så tiggerne, sagde hun: “Da skal a Sæten piske mæ lææt jer aw bøjen!” Nu løb de jo, men det var ikke langt, for de...
da.etk.JAH_05_0_00527
I Hårby havde de en vægter, der hed Xiels Frederiksen, og ham fik de på folgende måde. Som folkene i Sjelle en søndag står uden for kirken og venter efter præsten, ser de et syn hen efter Hårby, og det var for deres øjne, som hele byen stod i lys lue. Det var om sommeren og om hjemlys dag. Peder Skriver i Sjelle stod også ved kirken og så synet, og nu...
da.etk.JAH_05_0_00056
Min kones fader, Knud Kristensen, lærte forstvæsenet på Rydhare. De kaldte ham Først spotvis "den grønne dreng". Det var en gang, folkene i loen havde bundet to tønder rug sammen og vilde prøve, hvem der kunde tage dem på sig og rejse sig med dem. Da kom han sulten og træt hjem fra jagten i det samme og stod og så på dem og siger så, at det troede han,...
da.etk.JAH_02_0_00420
Den gamle Palle i Voldtim var en dag til hove, og de var ved at kjøre korn ind. Det var vanskeligt vejr, og hovbønderne vilde gjærne have deres eget korn ind, men de skulde jo kjøre deres ind på herregården først. Nu holdt de jo der en hel række, 12, 13 i rad, med læs på bag efter hinanden og vilde gjærne have læsset af, men de skulde jo ind ad hovporten...
da.etk.JAH_02_0_00040
De havde en Hegs ude i Lindeballe Skov, der hed Dorte, og hende havde de megen Respekt for. Når hun kom et Sted og vilde tigge Mælk, så havde de en Stoppenål, der aldrig havde været Garn i, og den blev lagt på Dørtræet. Når hun så gik derover, så havde hun ingen Magt til at forhegse dem, der var i Huset. Lindeballe S., Torrild H. Ane Marie Nielsen,...
35