Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
197 datasets found
Danish Keywords: reb
Lollandske udtryk. Lave (Vestb), læje (Østloll.): låge; foretyv: vild rose; tvætætksl: tærskel til at banke tøj med: tobænk: don bænk, hvorpå det vaskede tøj bliver lagt; plæjelsjælle: læderstykket, der forbinder plejlens handel og slagel; grissel: skade ; småbrod : sigtebrod ; grisne brodet før bagningen; lanngvææl: træet mellem for- og bagvogn, når den...
da.etk.JAT_06_0_01081
Da Per Tinding kjører med amtmanden fra Holstebro til Ringkjolling, og de kommer ml pi et stykke hede, binder han tommen og snærer rebene af hestene. Så lober han omtrent sa langt hen som et bosseskud og forestiller, han skulde på naturens vegne. Det varer nu næsten en halv times tid. Da han kommer igjen, spørgor amtmanden, hvorfor han lob så langt. “Jo,...
da.etk.JAT_06_0_00110
Pjalteriborq lå på hjørnet af Åbenrå og Rosenborggade i Kjøhenhavn. Her søgte alle vagabonder til om husly, og vægterne i Åbenrå havde billetter. Ingen blev indladt for at få losi, uden at det betaltes til ham. Der var forskjellige afdelinger, eftersom den hussøgende var rig eller fattig. Et leje på den bare trappe kostede 2 skill., på pinden 4skill., og...
da.etk.JAT_05_0_00459
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
da.etk.JAT_05_0_00413
A har set. at der sad et ben af en hvalfisk ti: pandetræ over en dør. Den var en gang kommen op pá en sandrevle i Katvøvig, og da folk så den. fik de 12 par heste spændt for den for at slæbe den i land. Men som de nu bedst var i færd med* det. rejste det i havet, og så måtte de skjære rebene og se at bjærge sig i land. Fisken fik de ikke mere af. og den...
da.etk.JAT_05_0_00342
I Sjælland har man om fastelavn øvet den leg at bide til bollen. En fastelavnsbolle blev hængt op i en snor, så at en mand kunde nå den med munden, når han hoppede. Hænderne blev bundne på ryggen, og han skulde på den måde forli. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IV. 8. tære bollen. Imens skulde en anden mand samle en snes æg, der var lagt...
da.etk.JAT_04_0_00359
Der er Battet et risgjærde randt om midsonnnerstnBet, og dette sted kaidos gadekårøen. lVt bliver gjort i stand til liver midsonimersafton. Det var drengene, der lavede det, og som dreng var jeg altid med. Vi mødto så hver med en ottekantet I ur I af pil eller el, eller hvad vi kunde få, og så nogle pilokjæppo, som barken var tagel af. Dem, der var noget...
da.etk.JAT_04_0_00324
Som jeg spasered i skoven grøn, under en lind med blade skjønn', der blev jeg vaer så vakker en hind, jeg syntes nok, den var ikke blind, den falden var, jeg dristelig tiltalte samme behagelig: Og du skal med mig vandre hjem, kalender din du ej forglem. Jeg tog til almanakken snart Laurentius navn jeg fandt med fart, nu må jeg først vågen blive, så agter...
da.etk.JAT_04_0_00113
Pintseloverdag var karlene i Lundlæk ude at tage birkelov, og pigerne var med at plukke blomster: kabudskablinger, tjærestikker, noglebånd (vilde primulaer) og andre forårsblomster. Når de så kom hjem, rejste de træet, et forfærdelig stort træ forneden, men det var jo skarret, så der foroven var en spire, og det hele var vel en tredive alen. Vi børn gik...
da.etk.JAT_04_0_00049
På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mellemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til...
da.etk.JAT_04_0_00040
Man må ikke lægge rebet foroven på graven, når den er dækket til, da vil den næste døde blive en hængt. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_01494
I ældre tid fik de mange melgrod her på egnen. Men dem holdt karlen, der tjente hos Jens Jensen i Vrensted, ikke af. En aften, da de havde spist deres nadver, gik lian straks i seng. Han lå i en alkove inde i stuen, og den gang undså man sig jo ikke ved at lade kvindfolkene se på, at man trak af sine klæder, det gjorde han heller ikke, for pigerne gik...
da.etk.JAT_03_0_00950
Kirsten Jenses havde sin næstældste datter boende ude i Åndholm. Den ældste vilde ikke have karlen der, for han var ikke så meget kjøn, men den anden vilde, for det var godt at have lidt at klipp1 og lidt at stripp'. En dag fik moderen et godt stykke kjød sendende fra datteren. Så kom hun ind i gården: “Metf, kan æ låne din store gryde?” — “Hvad vil du...
da.etk.JAT_03_0_00536
I Bovlstrup ved Odder boede en gammel aftægtekone, som hed Bodil, og hun var vidt bekjendt for sit gale sind. Blandt andet provede hun på at skjære halsen over på sin mand, men det nåede hun dog ikke, da ban var så lang, at hun ikke kunde nå, og manden lob da ud. De to tog for resten så tit en torn. En gang de havde været oppe at slås, lukkede han Bodil...
da.etk.JAT_03_0_00532
Stærk hårvækst på bele legemet lover en mand rigdom, inden han døer. J. M., P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00344
Der var en stærk mand nord i Kastrup, ban hed Niels Kristian Iversen. En gang kom der en mand i Sonderty, han havde hørt, at der var sådan en stærk mand her nør, og da gik Niels Kristian Iversen og plejede. Den anden siger til ham: “Kan du give mig besked om. hvor den stærke mand boer?” Niels Kristian svarte ikke med det samme. Han spændte bæsterne fra...
da.etk.JAT_02_0_00190
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: “Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen!” Derpå tog han stenen og bar...
da.etk.JAT_02_0_00178
Der var en stærk mand i Vorupør, de kaldte ham Bitte-Kræn. Han var fisker og roede på havet. En gang fandt han en vinamme på en 5, 600 potter, og den slæbte han op i bjærgene og gik og drak af. Det blev nogle andre kloge på, og de gik også derhen. Han kunde slage dem, og så tog han en dag et stykke reb med sig til havet og vilde bære ammen hjem i. Det...
da.etk.JAT_02_0_00171
Min faders fader, Jens Eriksen i Vitnq), havde fornærmet Frederik Kjær på Børglum, og så bestemte han ham til at tjene kongen. Han fik en gammel krikke at ride på og skulde så ride til Hjørring med et brev. Han kom ind i en stue, hvor der sad nogle, som han skulde drikke med af et bæger, drikke på kongen, som de kaldte det, for kongens navnetræk stod nok...
da.etk.JAT_02_0_00085
Til 14. Husdyrene”. Efter 1036. Man mà ikke vride sikluden af i den mælk, man giver en kalv, som skal opdrættes, for så vil den komme til at æde reb.
da.etk.JAT_01_0_01584
35