Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
162 datasets found
Danish Keywords: rage
Provst Povlsen i Vestervig var slem til at spille kort. Han kunde sidde og spille løverdag nat lige til om morgenen, han skulde i kirke. Så kommer pigen og siger: “De har ringet sammen”. Han rager da lige kortene sammen og putter dem ind på brystet, og derefter går ban op i hans studereværelse, men glemmer så at lægge kortene fra sig. Da han nu står for...
da.etk.JAT_06_0_01203
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
da.etk.JAT_06_0_01093
Forhen fyrede de med halm, når de bagede, og brugte en brænd-ad-kjæp til at rage i ilden med. Når den var gloende, havde de fået dejnet et fladbrod, og det svøbte de om kjæppen og jog så ind i ilden, så var brødet bagt i et øjeblik. Dot kaldtes en skoldkage. Henne hos Niels Kjeldsens var folkene meget overtroiske, og det vidste jo troldene (og skjælmerne...
da.etk.JAT_06_0_00241
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: “Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod”. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
da.etk.JAT_06_0_00160
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
da.etk.JAT_06_0_00136
Amtmanden i Viborg var en vinter her syd på en rejse. Da han kjørte hjem ad, var det blevet et stærkt snefog, og da han så var kommen forbi Kristianshede, var vejen bleven så tilsneet, at det ikke var muligt at følge den. Til sidst vidste hverken han eller kusken, hvor de var, og de mat stå af vognen for at se at finde vejen. Det var heldigvis højlys...
da.etk.JAT_05_0_00467
Peder Frederiksen her i Astrup har fortalt mig, at da han i 1850 var kommen hjem fra krigen, traf det sig en dag, han var her inde i byen, at ungdommen var ved at springe buk på pladsen her uden for min butik. Da han nu havde set på løjerne en tid, sagde han til nogle andre, som stod der, om de vilde slå et væddemål med ham om, at han kunde springe over...
da.etk.JAT_05_0_00371
Mine forældre boede i Ølsted by, og den gang brændte de brændevin. Min søster og mig vi sad en gang ved siden af hinanden med udbredte skjorter foran et bord med klapper, og der under det bord var gjenit piberne og det hele. Yi havde alt brændevinstøjet, til gården brændte. Kromanden i Ølsted kro Urup, gjemte sig inde hos os på sodstangen, oppe i...
da.etk.JAT_05_0_00110
Der er Battet et risgjærde randt om midsonnnerstnBet, og dette sted kaidos gadekårøen. lVt bliver gjort i stand til liver midsonimersafton. Det var drengene, der lavede det, og som dreng var jeg altid med. Vi mødto så hver med en ottekantet I ur I af pil eller el, eller hvad vi kunde få, og så nogle pilokjæppo, som barken var tagel af. Dem, der var noget...
da.etk.JAT_04_0_00324
En, der er kommen ud at tjene, må ikke gå hjem på besog den forste sondag efter (efter andre do tre forste sondage), for så render han af tjenesten. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00921
For at tjenestefolk ikke skal lobe bort, sætter de dem på skorstenen, gjennemroger dem dygtig og læser en besværgelse over dem. Nik. Chr.
De brugte forhen ærtebrød, og det var stramt, for her kunde de ingen rug avle, fordi det her var lermarker; de skulde hen på sandmarkerne ved Torsager efter rug. Når der om morgenen blev kaldt til davre, og døren blev lukket op, kunde de lugte ærtebrødet ud i laden. Min bedstemoder fortalte fra hendes fader, at da fjenderne var her inde, vilde de være...
da.etk.JAT_03_0_00213
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
da.etk.JAT_02_0_00243
Min moders bedstefader var ved at kjore mog, og da kom de og tog ham, han skulde ben i kongens tjeneste. De bandt hestene for vognen, sil kunde de tage dem der hjemme, om de vilde, og han måtte folge med dem lige så beskidt, som han var, han blev hverken vasket eller fik rent linned på. Der var ufred i landet den gang, og han var henne i krig en tid. Så...
da.etk.JAT_02_0_00084
Føjes til 531. Ikke gå i tjeneste, så længe bonen skraber på møddingen. De nye tjenestefolk kommer derfor og gjærne forst mod aftenen. Det skal og ej være af vejen ved ankomsten, forend endnu et ord mades, at gå ben og rage i asken med ildklemmen og da forst at hilse og takke for det velkommen, hvormed almuen aldrig forsommer at tage mod en ankommen. H....
For at hindre, at en so bliver ornegal, skal man give den det vand i sit æde, som manden har brugt til at rage sig ved. 1069 og 1070. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_01070
Når rugen kan skjule en rage om Voldborg dag, er det et godt kjende. Rr. Skovmand.
da.etk.JAT_01_0_00730
Når man rager gløderne, og disse udsender mango gnister med stærk knitren, far vi storm.
da.etk.JAT_01_0_00430
Vi havde en præst her, der hed Hee, han var forst møller. Han kunde ikke meget latin. “Mit latin”, sagde han, “det er Fanden ta mæ støvet bort i Holms mølle”. En dag ved ofringen bar en sig galt ad, og da rækkede Hee tungen ud til siden ad ham der oppe for alteret. “Så du det”, sagde en mand nede i kirken, “det var et fejlt træk”. På en rejse kom ban til...
da.etk.JAH_06_0_00896
Pastor Jantzen i Dalsgård kom altid ind til os konfirmanter i bindærmer og med et par halvhoser uden over bugserne. Han var ingen vest i, men han havde et par gode læderpranniseler, dem lagde vi især mærke til, tør de vilde idelig skride ned, og så sad han og hivede dem op på agslerne, så den ene og så den anden. En gang han sidder inde ved os, farer han...
da.etk.JAH_06_0_00864
35