Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Orre løber en å, Løverå kaldet. Et af de største heller i denne kaldes æ røde høl, og navnet kommer af, at en rover efter at have myrdet en kone og hendes lille barn, stod oveofor heilet med ét ben på hvert land og vaskede sine blodige hænder og sin kniv, Blodet farvede vandet rødt i det store høl, som så siden kaldtes æ røø høl. Et lignende sagn...
Præsteu i Lyngå lå i uvenskab med frueu på Helstrup, som den gang var en herregård. Hun kaldtes Rødedands (Røødåens). I særdeleshed oprørte det fruen, at han aldrig mødte til bestemt tid i kirken. Flere gange bebrejdede hun ham dette, og han satte sig da for at være mere akkurat med tiden, men kunde alligevel ikke få bugt med siu slemme vane. Da hun så...
Jæn gåwg stråånd dær en do hawwmand ve æ Vcecesteriiaw Hig uv får Huusby. Æ beborøerer i Huusby slu en kiist sarøel te ham å begrawer ham o æ kjæregor. Mæn han war alder så snor komen i æ jowr, får dæ blow saren en sanndknåg, te jæ?i ku hwærken si væj hælder stæjj. Så gik di te æ præst å spowwr om, huren di sku bær dæm ar, mæn han swåår å såi, te di sku...
Fra Borglum by til Vollerup by går der en stor hede, som kaldes Skrolles kede. Den er rundt ombygget af steder, og i et af dem boer en nisse, som passer mandens køer om vinteren, så at de ser meget bedre ud end andres. Men nissen vil også heve sin Ion derfor, han vil have et fad sødgrød med smor i, og træffer det sig, at der er lovlig lidt, så hævner han...
Der var lige sådan en dreng, som var kommen med ellefolkene i Havreballe skov. Heroppe i Lovpåren {Lovpurrerne) ved Kyvlingshoj har der også været ellefolk. De brændte miler, men kunde ikke have dem i fred for de kanaljer. Det var nu de Tebstntpper, der brændte der, og min fader var med. Så kom ellekonerne og vilde varme dem. En karl fra Tebstrup tog en...
Der var en gang en gammel pige, de kaldte An Ovster (Ovesdatter), hun satte sig oppe vesten for Sønderlem by, og der faldt hun i dumsen. Så var der én, der sagde: "Ånn, Ann, An' Ovster." Hun fortalte os det bag efter der nede i byen. "A tyt Fan uløk," sagde hun, "te det kund et vær ajer end di smo bitte nåwer mæ æ røø luer o." Hans Kirks kone, Rødding.
