Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
En aften var vi unge samlet til bindestue i Isenvad hos Jens Kristian Olesen. De havde rå lervægge i stuen, og dem var det let at støde hul i. Der var som sædvanlig i den egns gårde en smal bænk langs ydervæggen, og indenfor bordet, og der sad en hel del på af dem, der havde fået deres tråd målt af. Det lå i store dynger på bordet forved dem. Men vi...
Den mand. Søren Sal i Brandsirup kjøbte gården af, kaldte de almindelig den slemme Per Krogstrup, for det han var så fuld af spilopper og gavtyvestreger. Søren Sal fik gården for spotpris, for det ingen turde kjøbe áen og så Jage ham på aftægt med del samme, hvilken forpligtelse jo fulgte med. Gamle folk har fortalt meget om 'den samme mand. Her er et...
I august 1868 gik to piger ad landevejen fra Egemosedam til Bukkerup og gik altså syd på. Da så de. at der kjorte en vogn hen ad himmelen, og den forsvandt gradvis, ligesom den kjorte ind bag noget. Himmelen var ledt klar imens. Som de nu stod, kom der atter en på samme sted som den forrige : den var langt læsset med et rundt stykke, hvorpå der sad to...
Der var en tyvebande her på egnen, og Thomas Stald og Wolle Ast de var hovedmændene, de boede i Lystrup Treide men ikke i ét hus. Alle Lystrup mænd var mistænkt som tyve og hælere, og de sagde, at der kun var én ærlig mand i byen, og det var en tyrk, men den mand hed også Tyrk. De kjorte omkring og stjal, og de lagde dyner på vejen at kjøre på for ikke...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Der var en mand i Store-Lime, der hed Søren Jakobsen, han boede der, mens Nordmanden var pa Engelsholm. Så var det i forårstiden, lav Søren Jakobsen var ved at så havre, da kommer han hjem en middagsstund og vil have hans middagssøvn. Nu havde han en bitte hylde inde i stuen lige tæt ved sengen, hvor han havde hans natlue liggeude. og han vil række op og...
De vilde have til, der var bleven slået en kreaturhandler ihjel ovre i Velling, han blev da i alt fald henne, og de fandt ham aldrig. En gårdmand i Velling, der hed Jesper Skraldhede, blev mistænkt for det og sad i arrest en tid. De mente, ban havde brændt ham i ovnen, for naboerne havde set, der havde været ild om natten. Da de var i forhør, sagde...
Peder Baltsersen i Asdal havde en gang været i Ålborg og kom på hjemvejen forbi nogle bakker, som kaldes Galgebakkerne. Han havde et par gode heste, som slet ikke tålte pisken. Nu havde han nok hørt, at der skulde være røvere i de bakker, og havde ikke sa få penge ved sig, så han brød sig slet ikke om at komme i kløerne på de fyre. Lige med ét ser han en...
I Skjørring overskov boede en slem tyv, de kaldt Tyve-Ove. Han stjal folks får og gik ind og malkede folks køe om natten, og han brød også ind i folks overstuer og stjal. E gang gik han ind i en gård i Skjørring, hvor han træffer kone og en nabokone, som sidder og drikker kaffe. Konen giver ha en kop kaffe med og giver sig i snak med ham. Hun spørge...
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
Di skhvter ed mæ æ tænd, lissom Stjænns mænd. Denne talemåde har følgende oprindelse, Mændene i Stens var slemme til at smugle over grændsen, men så blev den ene mand kjed af den håndtering og gav sig til at spidse ud (o: mælde til kontrolløren, hvor der var kram i gårdene, som skulde smugles over). Altså mælder han, at den anden mand nok vilde til at...
Der var syv karle fra Friscnborg-ogaou, der skulde til sessionen i Horsens. Så havde en af karlenes husbond lånt dem en befordring, så de kunde kjore derud. Da de kom til porten, sagde betjenten: Har I nogle toldbare varer? ->Ja, svarte de, vi har syv ferske tunger, skal der gives told af dem? Ja, vist skal I det, lad mig se dem! Så vendte...
Jeg fulgte på jagt med en gårdmandssøn fra As, der hed Just. Vi gik ud om eftermiddagen for at træffe harer i snedriverne, og så kom vi ud til en stor drive, der var fugen sammen med en høj kant. I læ af den sad der en mand, som også var på jagt, og hans lådne hue rækkede lige over kanten. Da Just nu ser den, så troer han naturligvis, det er en hare, der...
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Ved Flakkebjærg brugtes 182030 at lobe bruden af lavet. Den første bryllupsaften straks efter måltidet stillede alle sig i en række med lommetørklæder imellem hænderne. Spillemanden foran, der stadig filede den melodi: Den, du har væ't, den bli'r du aldrig mere, og alle istemte teksten. Så gik det gjennem hele byen og ind gjennem alle huse. Brylluppet...
Når en dandser syvspring, står en i to lange rækker. Herre og dame, der står lige overfor hinanden, rækker hænderne E. T. Kristensen: Det jyske, almueliv. Tillægsb. IV. 7. url og overkors, tager fat og løber så rundt om hinanden. D stiller sig igjen i to rækker, hænderne i siden og balancerer. Så giver det første par stamp i jorden med højre fod....
Mens jeg var hjemme i Vrinders på Mols, mødtc de karle, der havde slået sig sammen for at ride fastelavn, på fastelavnsmandag, og de var alle til hest. Både karl og hest var adpyntet, og der var tillige en nar med sin kone, som også var udsmykkede, men på en særegen løjerlig måde. De begyndte så at ride og red ind i hver gård og stillede sig i en række...
I Farup gik både mænd og karle og drenge indtil for omtrent tyve år siden omkring og skod nytår ind. De gik i to dage, og pigerne fulgte med karlene; hvert sted de kom til, blev de satte til bords og beværtede med spise og drikke, og mange steder stod bordet dækket fra morgen til aften. Når de kom til et sted, stillede de sig op i række på stenbroen...
Der stander en lilje i min moders have, jeg troer, det bliver til petersilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror kjærlighedens vilje. [Peder Hansen]s hjærte brænder inderlig hårdt, slet ingen kan det udslukke undtagen [Sine Nielsdatter], ihvor hun går, Gud råder for begges lykke. Der sejler, der sejler, der sejler en due, der sejler...
