Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
448 datasets found
Danish Keywords: række
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen — til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
da.etk.JAT_06_0_01228
Tro ikke hører Sig alt ser Gjør hvad vil Hævn du kan Kristen Pedersen Havbjærg, Torsted. Den midterste ordrække ned ad skal læses hver gang. Man begynder med 1ste ord i 1ste række, føjer dertil hele auden række og (iider med første ord i sidste række.
Degnen i Hellevad han hed Niendahl, og han valen gang kjørt til Åbenrå med en bonde. Så blev han fuld der inde, og da de nu skulde hjem, kunde han ikke godt finde sig i at sidde på denhor agefjæl og fandt det mest bekvemt at lægge sig ned bag i vognen. Men som de kjørte, gik bagsmækken af vognen, og bonden tabte ham på vejen. Da han nu kommer hjem og...
da.etk.JAT_06_0_01219
En præst havde en tjenestepige, der hed Maren, hun var aldrig ræd for nogen ting. Der var mange karle, delprøvede hende af, men de kunde ikke kyse hende. Så en gang fik præsten besøg af en ung student, og han vilde da også prøve at kyse hende. Nu havde han præket i kirken om søndagen, og så kommer han ind til hende og siger, te han havde glemt en bog...
da.etk.JAT_06_0_01177
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
da.etk.JAT_06_0_00825
For en 70 år siden boede der i Bjerge herred en præst ved navn Momme. Pin skjønue dag får han skrivelse fra biskoppen i Århus, at han onskede sig ud i Bjerge herred på visitats, om han vilde være så venlig at holde på Jørgensens hotel i Horsens den og den dag og det klokkeslæt og så der afvente hans ankomst og kjøre ham hjem. Pastor Momme moder med en...
Biskop Fog var meget åndsfraværende. En dag skulde en række af børn døbes. Det første græd meget, og så siger han: “Læg det barn om på maven. Da han nu vilde havesagt til hver enkelt: “Er barnet hjemmedøbt”, men var kommen til at sige det andet, blev ban ved hele rækken igjennem: “Læg det barn om på maven”. — 'Morgenen efter at han havde haft bryllup,...
da.etk.JAT_06_0_00686
Der var en præst i Vang, der hed Knud Munk. Når det var ondt vejr, vilde han ikke gå op på kirkegården for at kaste muld på. Så snart ligfølget var kommet, så lukkede præsten sit vindue op og viste sig, iført slobrok og med pibe i munden, vinkede ad ligbærerne og råbte: “Kom så med ham”. Kisten blev nu sat ned uden for præstens vindue, degnen rakte ham...
da.etk.JAT_06_0_00631
Pastor Bruun i Sagsild sagdejtil sin karl: “Nå, Jens, nu skal vi have det 6-radede byg høstet, ellers så kan der komme en Satans storm, og så kan vort korn ryge Fanden i vold”. — En sondag var saddelmager Schleisner til alters. Idet Bruun rækker ham brødet og siger: “Dette er Jesu sande legeme”, føjer han til: “Og så kommer du til mig i morgen”. Dermed...
da.etk.JAT_06_0_00610
Pastor Bang i Losning var meget dygtig både som præst, doktor, jurist og landmand. Så i høstens tid mærkede han, at der blev stjålet af hans neg på marken, og en aften lagde han sig da ved avnen for at tage tyven på fersk gjerning. En tid efter kom en gårdmand i nabolaget (Niels Jepsen) og bandt et forsvarligt knippe sammen, som han så fik på nakken. Nu...
da.etk.JAT_06_0_00552
Når pastor Molbech i He katekiserede med børnene, plejede han at sige: Jeg vil have svar, om det så skal ud af sidebenene på jer”, og når han ikke fik svar, sagde han altid: “Så kjender I ikke et eneste ord af jer bibelhistorie”. En gang var han til eksamen i en skole i den nordre del af sognet. Så siger han blandt andet: “Kjender I en munk?” Nej, intet...
da.etk.JAT_06_0_00541
Pastor Reilmann i Bjærgby på Tåsinge, der døde 1879, holdt en dag en prædiken over den gjældbundne tjener og formanede i den anledning menigheden til at udvise langmodigbed og eftergivenhed. Endelig eftei prækenen lyste han som sædvanlig til kirkestævne. Det var nemlig skik der på egnen at gjøre det fra prækestolen, og der blev indført i tillysningsbogen...
Den gamle Troels Kragh, der var lærer i Nørre-Bjært for en 80 år siden, gik med en rød lue på hovedet og fodrede selv sine køer. Pia skolestuen var der en lem ind til dem og så krøb han ind til dem ad den. Nu kunde det hænde sig, at han havde sig en lille gnist, og mens han var borte, gjorde hornene temmelig meget sjov derinde. Så kunde han jo række...
da.etk.JAT_06_0_00392
Folk sagde om Årøe, der ejede Ågårdsholm i Torum i Salling, at han gik altid og snakkede med Vorherre, som om det var en kammerat. Når rivelsen lå og blev fordærvet og ingen ting duede til, kunde han række den op imod himmelen og sige: “Er det noget at byde os?” N. Wahl, Silkeborg.
En gang havde a været et ærinde i Gravlev. Det var noget ud på aftenen, da a gik hjem, og så var der noget i luften, der tog på og skreg: “Knokkeråk, knokkeræk!” A troede jo straks, det var knarkwenen, og begyndte at læse mit fadervor, skjøndt a var ikke mere end en knægt. Det var lidt tåget, men a så op og fik øje på en række grå fugle, der fløj oven...
da.etk.JAT_06_0_00270
A var ovre i Ugilt sogn ved Egebjærg-skrædderen at ælte torv. Den aften a blev færdig, sagde han: “Det er dejligt vejr at tåtte ål i”. — “Ja, a har ingen tåtter”, siger a. Jamnien han havde to, så vi kunde nok hver få én. Vi gjør os så færdige og går ned og tager en båd af Holmens, der lå i åen, og vi begynder at tåtte. Men ålene vilde ikke bide. Så...
da.etk.JAT_06_0_00269
En præst i Pedersted, lir. Esberg, var berygtet for at kunne mane. I sin have havde han en mængde dejlige svedskeblommer, og så havde de en størrisknægt i en gård, der lå ind til, han kommer i tanker om, at han vil have nogle af dem. Som han skal til at plukke, hører han noget. “Så, nu kommer den Satans gamle hund !” hvisker han og render hen og vil...
da.etk.JAT_06_0_00268
En gammel mand, Mads Østergård, var meget overtroisk. Han kunde tydelig se bjærgfolk og kunde se dem stå i en hel række fra gården til møllen. En nat vågner han ved, at der er en skrumlen oppe i storstuen. Han troede jo straks, det var den Gamle selv, der' var på spil, og kaldte på konen: “Gjertrud, kom op og tænd lys”, og han kom også selv op og...
da.etk.JAT_06_0_00242
Ved en sten, der lå i en dam imellem Herborg og Sæding, sad et fruentimmer og svøbte sit barn, og folk var rædde for at komme der forbi. En søster og en broder havde været i Herborg til gilde, og hun var så ræd og trykkede sig ind til ham, for de skulde lige der forbi. Da han kom lige ud for, rækkede han ud med sin kjæp og sagdo : “Hvad sidder du der...
10