Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Der var mange hylder før, og hvldethe var almindelig. Blomsten skulde plukkes st. hansaften. Man brugte pilebladsthe (de lange smalle pileblade blev turrede og både lignede og smagte som den bedste kinesiske the, siger de gamle). Enebærthe og peberrodsthe var mest som medicin. Bukkeblade kogtes der også the af, men de brugtes også sammen med...
Når man bar kjøbt en gris, skal hovedet af den puttes forst ned i posen. Chr. Møller, Ringive.
Kristoffer Jænn&ww (o: Enøje) gik omkring og tiggede. Da kommer han forbi en dod kat, der var helt rådden. Der ligger mi sæel en gowe rujavvw, siger han, og sa tog han den og puttede den i sin pose. Kasmus Kjær. Villendrup.
Et andet sted i Ersted kom der en stodder og tiggede. Så gav konen ham et par æg, og dem puttede han i hans pose med de ord: "Hvor min pose dog blev tyk af disse to æg". Manden lavede træsko, og idet nu stodderen vilde gå og vendte ryggen til, tog manden den træskoklump, han stod og hug på, og slog ham over nakken med, te han fløj på næse og mund ud af...
En fattig kone gik og tiggede. Så kom konen i huset med en bitte håndfuld mel, og der kan jo sagt være meget i den, og puttede i hendes pose. Så sagde tiggeren: Gav du mig noget, morlil, eller du gjorde ikke andet, end du mjellet (o: melede) din hånd i min pose? Pábøl.
Der var i gamle dage et stort roverkomplot i Blakjær skor. Så var der en stor flok ridende ude at lede efter dem, og da trådte en af deres heste gjennem et lille hul, og da de så kom til at undersoge det, fandt de der røverkulen, som var dækket med ris og blade og lidt jord, så ingen kunde se andet, end at det var skovbunden ret og slet. La)ige-Jens var...
Peder-Jern han kunde binde både orme og snoge. Det var i den tid, betjentene vilde tage folks varer, når de glemte at give det an. Så en dag kommer han med nogle al, og han glemmer at give dem an, og de tager dem fra ham. Næste løverdag kommer han atter, men da havde ban fået både snoge og hugorme i posen. Det går som sidste gang. De råbte: Hejj, mand,...
Ude på Vole Søndermark boede for mange År siden en Skrædder ved den såkaldte Skræddermose. Hans Kone var dårlig til Bens, men han var ikke. Han holdt dog ikke meget af at bruge Benene. Han sagde: »A har kun rendt én Gang i mit Liv, og det var den Gang vor Tøs Mette var falden i Grøften, da måtte a rende, for ellers havde hun druknet.« Konen snakkede tit...
Bonavedde o: Bonden Vedde eller Vætte skal have levet omtrent ved den sorte Døds Tid. Han var noget i Slægt med de underjordiske, idet hans Moder skal have været en Havfrue eller Vætte, hvorfor han og kunde færdes så vel over som under Jorden, men hans Fader var et rigtigt Menneske. Han boede i Skræddergården i Pedersker Sogn. Hver Nat var han på Jagt...
I Hellevad boede en præst, kaldet hr. Lovens. Haner især kjendt for sin uhyre styrke og sin dygtighed til at mane. Til denne præst kom en sildig aftenstund i stærk frost og sne en mand, og sveden trillede ham uagtet den stærke kulde i store dråber fra panden. »Hvad vil du her så silde, og hvordan er du tilredt?« sagde hr. Lorens (Højer). »Ja, det må I...
En gammel mand i Sønder-Harridslev, Simon Ottosen, han havde sådant uheld på kreaturer, øg og køer. Så kom der en gammel Finlap der ind, og han sagde: »I har en slet lykke, faer.« Det vilde manden ikke høre, meu konen gav sig i snak med ham om det og fortalte, at de kunde trække øgene til vand om afteuen, og så kunde de ligge stive i båsene om morgenen....
I gamle dage var der en smed, som havde tungt ved at svejse sit jærn. Så tog han en dag alle de forbrændte stumper jærn, han havde, puttede dem i eu pose og bar den ud til et sted, hvor Fanden daglig gik forbi. Der satte han posen og opho'dt sig nu i nærheden, men lavede det sådan, at den gamle ikke kunde se ham. Nogen tid efter kom Fanden ganske rigtig...
