Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand i Stejlund i ølgod, der hed Jens Kristian Svend og han var noget slem til at drikke. Præsten vilde have ham til at klippe sig, og så gik han og pralede af, at han kunde knibe præsten i ørerne og få ham til at sige slipørc. Han drev også flere spilopper med pastor Læssøe. Sådan var han en gang^ved at stille sig from an ved at få præsten i...
En gammel mand i Ugilt, Thomas Hatholt, havde altid vittige svar på rede hånd, og der er mange fortællinger om ham. En dag gik han tværs over en mands rug. Gårdmanden kjendte nu Thomas, og så råbte han ad ham: Hor, Thomas, hvordan kan det være, du går lige tværs over mit rug. Jo, te det bares jo endt, a kunde komme til at gå på langs. Thomas siger...
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Sorte-Severin pralede også af, at han kunde vise lygtemanden væk. Han var ude til smedens i Rosenlund at kaste mergel, og så om aftenen, ;de kom hjem og havde spist, vilde smeden slå et væddemål med ham om det. Han sagde, at han kunde ikke gjøre det, men Severin sagde jo, og da de nu havde væddet, skulde de jo ud at se efter lygtemanden. Da havde smeden...
Knud Vad boede i Karstoft i SkarrUd, og han kom en dag ind til hans nabo, der var en lun broder, og vilde have en tår øl. Men han klagede sig ved, de havde intet øl, for de skulde lige til at brygge. Så sagde Knud: Hav a sad for æ gård, da havde vi katten ta' mig altid to slags drikke på æ bord, vi havde altid mælk nok og altid noget godt øl. Så siger...
Mathis i Bindeballe kjørte over i Engelsholms dyrehave Og vilde stjade et træ. men blev snuppet, og sa blev heste og vogn taget fra ham. Det blev siden solgt ved auktion. Mathis fik så sin broder Mads Eriksen i Daldover til at mode ved auktionen og kjøbe det til ham. Mathis belønnede ham for den tjeneste ved at kjore ned i broderens skov og stjæle den...
Et sidestykke til Storm i Feldballe var Ravn i Alsø, som også var en forulykket student, men der var dog den forskjel, at Storm var meget enfoldig, men Ravn meget vittig, og han blev meget søgt på de omliggende herregårde for hans lunefulde indfald. Det traf sig, at Kristian den 8de som kronprins var ude på den egn, og så vilde han til Alsø for at se...
På den 21/i mil lange strækning klitland mellem Bjærghuse og Fjaltring ligger der nu en mængde huse, der beboes af hskere; men for 30 år siden var der ingen. Det er de store sluse- og digearbejder og den bedre sikkerhed mod vandflod på grund af Thorsmindeslusens anlæg og havets udelukkelse fra fjorden, der har hidført bebyggelsen. Men for ca. 200 år...
En gammel røgter i Hagenstrup mølle, der hed Jurgen, havde været soldat i århundredets begyndelse, og han havde nok også været med ved Sehestedt. Om det slag fortalte han således, og man kunde tydelig mærke, han selv troede det fuldt og fast. En eftermiddag sådan ved aftenstider blev vi omringede af en umådelig masse fjender. De lagde dem til ro om...
Enevold Urede i Yding havde været i Frankrig, og det fortalte han meget om. Sådan fortalte han: A havde en gang en halv pægl ved den ene side af mig og et halvt kalvehoved ved den anden. Så sagde a til mig selv: Nu har du Dævlen støde mig nok, til hvad side du ser. Han pralede af, at han havde noget at sige hos de andre. Når a sagde: Læg jer nu ned,...
Der var en mand på Dueholm på Mors for et par hundrede år siden, han havde bygget sig en mægtig stor lade. Ingen håndværkere i Danmark forstod at hugge sådanne, for den skulde være i sådan nymodens stil. Så fik han en Nordmand her over til at hugge den, men det var ikke mesteren selv, det var en mestersvend, og han skulde sta fore det tillige med en hel...
Mads Grøntoft i Bedsted gik og pralede af, at han kunde lære Folk at hegse. En Nabomand, det var netop Gartner Ovesen, vilde ikke ret tro at det passede, og sagde at han vilde da nok lære det. Mads sagde så til ham, at de skulde op til Kirken St. Hans Aften, og så skulde de først gå ind på Kirkegården og tage tre Håndfulde Jord i deres Lommer, så kunde...
Mads Grøntoft har et Fruentimmer fra et Skib stående i hans Have. Så var han nu inde på, at han havde skruet den så fast, at ingen kunde tage den derfra, men den blev alligevel stjålen en Nat og sat op udenfor Gravers Larsens Sovekammervindue, det er ham, der boer i Kirkegården. Mads troede nu Gartneren til det Spilop, og han gik og pralede af, at han...
da.etk.DSnr_06_0_00396
Der var en Dynge Halm oppe på et Loft i Tjele Gård, og der skulde ligge en sort Hund i. Pigerne var bange for at gå derop om Aftenen. En Juleaften sad en af Karlene i Folkestuen og pralede af, at han turde godt gå op imod Spøgelset, og han var nu i det hele slemt forvoven. Han fik så en Pisk i Hånden og gik. Men da kom der noget og klemte ham sådan, at...
En skal ikke spøge med Djævelen. Sådan var der i en Gård i Vinten vesten for Horsens en Pige, som pralede med, at hun ikke var ræd for nogen Ting, ikke en Gang for Fanden selv. Om Julen havde Karlene efter gammel Skik standet en Julebuk, og da JuleaftensNadveren var spist, spørger de Pigen, om hun turde dandse med Bukken ude i Laden, når det blev Midnat....
Det var i 1808, de havde Spaniolere og Franskmænd i Indkvartering i Tyrslcd. De kaldtes for Resten de belgiske Husarer fra Frankrig. Beboerne var tilsagt at møde ved Kirken for at modtage dem, de skulde have, men Værterne var ikke alle heldige med at finde dem, da de ikke kunde forstå hinanden. Sådan var der også en Gårdmand, der hed Peder Bæk, han kunde...
Min morfaders gjæs ovre på Langø blev klippede af Marker Larsen på Langø. Han pralede selv af, at han kunde gjøre det. Anders Kr. Kristiansens moder, Tarup.
Der var en mand, der stjal et par heste ovre på Pyen, men var ikke nået ret langt med dem, før han mærkede, at der var nogle på spor efter ham. Hau red så alt hvad hestene kunde løbe ud over Laugeøre, som forbinder Helnæs med Fyen, til han nåede Boyarden på Helnæs. Han red hen til vinduerne og råbte ind til manden, som var gået i seng, at han var en...
På Sinding Østergård tjente en karl, som havde den vane at sige: Panden ride mig, og så gik han og pralede af, at han ikke var bange for Fanden selv. Da traf det sig en aften, at han på vejen foran sig så en mand gå, og han råbte da til ham, at han skulde bie ham, de kunde følges ad. Men manden foran blev ved at gå. Karlen råbte flere gange, og til sidst...
Gravelsmoer opholder sig ved Bundsgårds træer og i Urbakken. Det er farligt at soge deres stiskab for ofte. £n mand, som hed Anders Væver, besogte dem tit, men blev til sidst vanvittig. Han kunde ofte blive længe borte, og ingen vidste, hvor han var. Når han kom tilbage, talte han aldrig om sit opholdssted, men han pralede bestandig med sin rigdom og...
