Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
70 datasets found
Danish Keywords: po
For næseblod. Cardani: Sangvis mane in te sicut Christus in se. Sangvis mane in tuavenasicut Christus in sua poena. Sangvis mane fixus sicut Christus quaudo fuit crucifixus. Læs disse ord tre gange. Alita. Skriv med den syges blod i hans pande. Borge Pedersen. Der kan også stå Cardanus. Der levede på den tid (altså i det 16de århundrede) en italiensk...
da.etk.DS_07_0_01526
Mordet på Ane Sørensdattei, eller som hun almindelig kaldtes, Ane Klemensdatter af Søvind, tirsdagen den 18de Marts 1800. Gårdmand Jørgen Mortensen i Brigsted havde en søn, Jens Jørgensen, 21 år gammel, der i flere år var sygelig, og forældrene havde forgjæves anvendt alskens råd mod hans svaghed. Da kom, kaldet eller ukaldet, en omløbskvinde (de hentede...
O Wålldbårre awten såskaolld hegserente Troms kjerk. Di ka fo-dæm bådde å høør å si dæ nejer ve Hasoend ferristæj ve mendnætstii. Så komme di riend opo liimskawterå ownsråger å skooder å såen nood. Dæwd awten ska falk no bældst ha ed rønnkås i lommen, få hæ;s så ka hegseren ta-e di: »Hæjj, ombotcerl« å hå falk så løst te å kom mæ, så ska di sæjj: »B^ let...
da.etk.DS_07_0_00373
I mand hær i bei, di kaldt Jæus Hawwkrog, han wa we å stev måldt. Så tænd han ild po kjællen, å da han no wa we å brænd a mæ lånnghalm, så kam dæ jet a fruentemeren op o låwte å så, te dær wa såen i fårfærele reg die op. Dænd gang di så skuld te å si ætter e, så har e tænd ild i flågen, som måelte lo åpo. De wa træflåger, di brugt dænd gang å læg måelte...
da.etk.DS_06_0_01202
En mand fra Hannas måtte en gang overnatte på Åggersborggård i Han herred, men der havde man ingen anden plads til ham end et gjæsteværelse, som lå på den anden side af salen, og der oppe gik et spøgelse om natten. Den fremmede var ikke bange af sig; det var mørkt, vejret var dårligt, og han bad da om at måtte ligge der om natten, hvad han også fik lov...
da.etk.DS_05_0_01790
Gjengangeren i Døssing råber, så det svarer igjen i deres tinrækker i Døssing: "Po Døssing måld å onder Palstrup løv wand a Døssing nårmark mæ stor uret. Vi å wåk." Han gik til ting og gjorde ed og tilvandt sig på den måde et stykke jord. lars jensen, vinkel.
da.etk.DS_05_0_01584
Mi mues ålldfa han wa fræ Væng, å han hå fåtå/d, te dænd gang han wa en stue knæjt, da tendt dær en kåel te hans fåes, å han wa komen :å tiele åp jæ" muen å gån ujen få poten. Så so han ]æn, dæ kom kyerend mæ et grome stue læs gjasel, de wa så stue, te han haj ålde sit sJen et læs få. No wa dænd kJel alldti så rask po et, å så søø han: "Go muen, Fåånden!...
da.etk.DS_05_0_00029
Sant-Sååren han sku væ føj i Fælind, de æ hie i sognet. Hans fåe han wa en buundmarød, å så gik han å plåwet, å drængen gik abåg æte fderen å snaket omm å vild væ præjst. Så såå hans f«e : »Ja lisålet ka do blyw præjst, som mi kjæpdæwd ka bæ jeegeblåå te muen — få de war en jeegekjæp, han drøw o hæjstenmæj — å så stak han dænd i joeren. Mæn om muenen,...
da.etk.DS_04_0_00913
Der var en jomfru på Ostergård, hun fik et barn og tog livet af og forvarede det så nedo i askegraven. Men det gik hende alligevel over, og så blev hun muret inde i deu østre ende af borggården. Der var ikke mere plads, end hun kunde stå ret op der inde, og der var et bitte hul, te en kunde lige fly hendes fode ind og række en hånd ind ad. Der skulde hun...
Der førtes proces mellem de Kare mænd og grevinden på Gammel Estrup om Kareholm. Til sidst gik hun ud på holmen og gjorde ed på, at hun stod på sin egen jord. Hun havde fyldt sine sko med jord fra Gammel-Estrup. Til straf for den mened farer hun hver nat mellem Kareholm og GI.-Estrup. Flere arbejdere fra Stenalt har fortalt mig, at de har hørt eller set...
da.etk.DS_04_0_00791
Polakkerne, som nu var henved 9000 mand, var de grusomste, og de synes at have raset mest 1659 i disse egne, og de gejstlige led såre meget af dem. Der fortælles om præsten i Vedsted, Hr. Gert Vilhelmi, at han døde i Haderslev i det fatale år 1659, efter at Polakkerne havde mishandlet ham ret tyrannisk, udplyndret ham, bundet ham bag i deres hesterumpe...
Her nede i byen (Gestrup) var et sted, de kaldte Suusvind, og der boede en smed. Det var i Svenskertideu, og de havde fået en Polak i indkvartering. Nu vilde denher Polak ikke lade smedens kone være i fred, men det forstod smoden forkert, og så tog han eu forhammer og slog Polakken for panden, og derefter begrov han ham bagved et gjærde. Stedet vises...
da.etk.DS_04_0_00443
Her nede sønden for byen har været stor skov. Vi kalder det nu kjærene, men det var den gang i én skov og morads. Der var en gammel mand, som fortalte mig, at lav vi havde æ Polakker eller Kosakker, a véd ikke, hvad det var, da rømte nogle af folkene her af byen ind i skoven, for de var rædde for dem folk, og der var nogle, som gik hjem om natten for at...
da.etk.DS_04_0_00431
Ved stenten mellem to gårde i Jandrup voldtog en Polak en pige, og er det siden den tid galt med spøgeri der. Hos Beunette Frandsens døde en Polak, og han blev begravet i det nordlige hjørne af toften, hvor endnu gravstedet sees. Der er det også galt med spøgeri. H. M. L
da.etk.DS_04_0_00429
I den tid Polakkerne var indkvarterede i Elling, tjente der en karl i Vestergård, som var kjæreste med en pige, men en Polak vilde også spille kjæreste med hende. Derover blev karlen så fornærmet, at han slog ham ihjel og red ned med ham og begrov ham under Polakker stenen. Da fjenderne drog derfra og efter Satrup te'n, holdt de mandtal ved Satrup, og...
De wa i oren imæld syw å fjåwten, to Ængelsmændeu lo mæ de Hood hæe we Sams, å så k«em dær en boe i låånd å taw i drærig, dæ wa uui i marken å molk de kow. Dænd stue tæt ve hawfl åpå Øørbø; mark. Så taw di båe dræ?igi å nuelken mæ dom om huer. Drængi fåstowe slæt eki å ou;r ow, hwa di sa te ham. Mæu så hæn imo åwteu sat di ham i loond igjen å ha føldt...
da.etk.DS_04_0_00281
Æ bete kon noueren få gåri Mosbak i Øste-Brøjsle ær/ær i høw, di kalde Galebaki, å dize bløw tywen hongen å aje skit falk, næe di sku å-mæ lywe; å ne?e di så ha hongen dær en ti, så bløw di put nier i e hwål æ bete kon søjen å osten får i ej lawwning, di kalde Dammhåål. SJen omtrændt fæm hujer ål noueren å osten få dehæer Galebak dæe leger åse i høw, wi...
da.etk.DS_03_0_01677
Få en snes oer siin gik lanndwæ/en fræ Grønno å te Oorhus Hig nueren om Oelse kjærk end gjænnom be/en å toiv dæn nej lanndwæj let wæsten få. Mæn ded war omm, hwodan dænd kjærk æ blewen te, at te a wild fåreel. Dæ Wa i mand, som hied sant- Lawws, som wil beg en kjærk i Oelse, mæn åldt hwa han begged om dawen, ded blevv rewwen n/er om natten. Som han no...
da.etk.DS_03_0_00953
På korbuevæggen i Kjærby kirke fremkom ved kirkens ombygning 1891 en indskrift, der tidligere havde været overkalket. Døbefonten har stået lige tæt ved. Hoc loco gestn reno0 est bapti vatu cvb sterium po dno seve situm anno rino Fabri 1624 et cio 25 o abare cvm sa ctobris.
Dæ wa tow feskere, dæn jænn han bower hæær i Ætbølle, å dæn-åån han bar e hus kp we Nø/moll po Saleng, å di lo hær udenfå Trcennd å feske fløuder, å så so di e hys, dæ kam fræ wæjster imælld Ly«? å Far, å di so, de stræbe sæ bwer imoued de oste land å skræj end te dæ?id dal, dæ kaldes Lånngdål, de ær imæld Æibøle å Træund. Mæn enden de kam end i dale, så...
da.etk.DS_02_J_00145
0