Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Nu har vi fastelavn igjen med løjer og plaser, så bliver hver mand glædens ven, når de får glas at se. Skal fastelavn vi holde, vi må ha' puns og bolle, vi må også synge hurra for fastelavn.
Bindebrev til Jeppe Christensen, bunden på tamperd&gen af P. M. Nielsen. Ja, gode glade dage jeg altid ønsker dig. som hjærtet kan behage, lev stedse lykkelig. Plaser i ungdomsalder er livets halve lyst, hvad man uskyldigt kalder opmuntrer sind og bryst. Ej kunstig er den måde, du loser dette på, og dersom jeg må råde, jeg frihed snart dig spår, gjør...
Længe at leve på jorden med ære ønsker vi dig af Gud Vorherre, vi ønsker dig og meget gjærne nåde og lykke både nær og fjærne, men efter almanakkens lydelse kommer vi med vor indbydelse og vort ærende at udrette med hast, at binde dig med et bånd så fast, dog ikke med bast eller strækkebånd, men med det brev du tager i hånd, og dets indhold du får at...
Det var sådan et smukt vejr den dag, den gamle Jacobi kans kone blev begravet. Så sagde han: De er sågu en plaser mit de liig in de køøn væær. Da kan blev gammel, sagde han: Ja, no gæær de sågu påldunder mæt mier. Pold : bakke, polduuder skal være ned ad bakke. Jacobi var skrædder i Varnæs. N. Gammelgård, Varnæs.
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
I Vogn by, Mosbjærg sogn, var en gang en stor pulverheks, især var huu bandsat til at tage folks brændevinslykke. Når nogen af dem, huu havde pik til, vilde brænde eller »klare«, så kunde den, der vilde stille sig i linje mellem deres huse, lugte en stank af bræudevin, der lob ad heksens hus til, enten det så var med eller mod vinden. Somme tider havde...
En husmand i Bromme kunde ikke få mælk af sin ko og hentede derfor den kloge mand i Søltofte. Denne gik ind i stuen, slog en sytråd ved hjælp af en syl fast i bjælken, satte sig på gulvet og begyndte at malke mælk af tråden i en strippe. Derpå spurgte han folkene, om de havde lyst til at se deres skadesmand. Husmanden brød sig ikke større om det, men...
En løverdag i høhøstens tid indtraf foraudring i vejret, just som Mads i Rettestrup med sine folk var i færd med at age høet i hus. For nu at få sa meget tort hø hjem som mulig undlod Mads at sætte høet sammen på stænget, men lod blot folkene kaste det op over bjælkerne, og det sidste læs kjørte man iud i portrummet og lod det stå der. Imidlertid var det...
I Brovst sogn i Øster-han herred, lidt vester for Nørøkse er en lille sø, og der er en gård manet ned. Slagtet en gammel so. Vilde have plaser af præsten. Blev så opbragt, at han straks forlod gården, idet han sagde til dem, at hvis de vilde redde deres liv, var det bedst, at de straks forlod gården, men de ringeagtede hans advarsel. Da præsten var...
Hvem, som har været ved Næstved, har sagtens sét de store sandbanker, der er ude på den østre side af byen. Om disse fortælles, at der var en gang en trold, som var bleven vred på en kjøbmand i Næstved, og derfor gik han ned til stranden og fyldte en forfærdelig stor sæk med sand, som han vilde dølge byen med. Men da han så kom noget ud ad vejen til, så...
Der er en ridende skytte, der rider i luften her ved Engelsholm. Han rider over moser og krat, men a har aldrig set ham. Himmelhundene er vel hans. Det var en mand, der havde sagt, at det var hans storste plaser at jage på jorden til evig tid. Hans Pedersen, Rostrup.
Kusk-Jakob'es son, Kusk-Mads, fik en ellevildelse, mens ban som stor dreng var hjemme ved hans fader i Bjatrup. Når det kom på ham, rendte ban ned i en torvemose mellem Stilling og Bjatrup, de kalder Norre-mose, og der var nogle kvindfolk, der tog imod ham og daudste med ham. Så vilde hans forældre have præsten i Blegind derover og følge med ham derned....
