Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
109 datasets found
Danish Keywords: plante
Peder Nielsen, almindelig kaldet Peder Hjulmand, er født den 26. juli 1812 i Forlev. Hans fader hed Niels Lavrsen, og moderen hed Ane Marie Basmiisdatter. Han kom til Mjesing at tjene og kjøbte senere jorden her i Tåstrup og byggede på den. Nu har han boet i huset i 58 år og selv plantet alle træerne i haven, fremelsket de store æbletræer af kjanner 0....
Ane Kristine. Jakobsdatfcr er fodt 3 uger før Mikkelsdag og skal være fyldt de 77 år, men véd ikke nøjere, hvor gammel hun er. Hendes fodesogn er Langeland, 8 mil vest for Gøteborg. For 30 år siden om majdag kom hun til J3'lland og fik plads som tjenestepige på Sofienlund i Hjerm. Hun har været gift 2 gange, første gang i Sverrig og siden her i Jylland,...
da.etk.JAT_06_0_00879
Inde i Hads herred boede en gammel jovial degn, der hed Thomas Vissing. I nærheden var en herregård, som hedder Åkjær, og der boede en kammerherreinde Luttichan. Hun og en selskabsdame kjedede dem en dag, for det var regnvejr, og de kunde ikke komme ud. Så sagde de: “Lad os få Thomas Degn herop.” Han var ved at grave i hans have, da der kom bud efter...
Den gamle Niels Hansen i Torp, Kongsted sogn, havde en nabo, som var skrædder, og det var en underlig person, derfor havde Niels Hansen tit lidt sjov med ham. Han gik nu ellers under det tilnavn silkeskrædderen. En dag kommer Niels Hansen derom, og da havde han smidt synålen og taget fat på spaden og var ved at plante nogle træer. “Goda>r. skræjer”,...
da.etk.JAT_05_0_00373
Der er Battet et risgjærde randt om midsonnnerstnBet, og dette sted kaidos gadekårøen. lVt bliver gjort i stand til liver midsonimersafton. Det var drengene, der lavede det, og som dreng var jeg altid med. Vi mødto så hver med en ottekantet I ur I af pil eller el, eller hvad vi kunde få, og så nogle pilokjæppo, som barken var tagel af. Dem, der var noget...
da.etk.JAT_04_0_00324
ATed pintsefesten kjøbte de unge et højt, rankt bøgetræ med en smuk grøn krone, jo højere jo bedre. Dette blev opgravet og kjørt helt hjem til byen og plantet om natten uden Jfor det hus, hvor gildet skulde stå, ti majtræet knejsede højt over byen. Indtil den tid holdtes det hemmeligt. Om eftermiddagen forsamlede de unge sig af begge kjøn og dandsede...
da.etk.JAT_04_0_00052
Den skik vore piger har, når de sætter planter, da sættes nogle, som de kalder leveplanter, for den og den at se, hvor længe han skal leve. Item st. Hans dag urter, de sætter under bjælken at kjende, hvem der skal do først, hvis urt der visner forst. David M.
Når kålplanterne sættes, planter man én for hvert lem af familien. Bliver der en hvid imellem, skal den dø, inden året er omme, hvis plante det er. L. Fr.
da.etk.JAT_03_0_01661
Taber bruden sit lommetørklæde, mister hun sin mands agtelse; taber hun sin buket, mister hun hans kjærlighed. H. V. R.
Ved år 1841 kom en Preusser, som handlede med humle, til Fiskholm i Arrild sogn, hvor han på sine tidligere rejser havde stiftet bekjendtskab med en pige, og med hende blev han gift. Parret fulgtes ad til Preussen, og året efter kjøbte de det hus på S vin høj, som ligger nærmest ned mod Lindet skov, øst for studevejen. Konen forte da med sig syv store...
da.etk.JAT_03_0_00128
Den gamle Peder Klode fortæller, at han har været med til at plante efter i sandflugten og til at så ellefrø der i det nogne sand. Den gang var der plantet marehalm. De tog så en håndfuld fro op af lommen, skrabte med den anden hånd et lille hul i sandet og lagde frøet deri. “Vi tog hele håndfulde frø og lagde på et sted”, siger han, “for des hurtigere...
da.etk.JAT_02_0_00031
Hvem der bader byld og planter pil, den får hverken ro eller hvil'. j. p.
da.etk.JAT_01_0_00233
Der må ej makkes, mens man planter kal. ellers galder orm i dem. Pigerne stedes aldrig til at sætte hvidkalsplanter. ti man tror. at disses hoveder da vil revne. \ |jr
da.etk.JAT_01_0_00195
Kvindfolkene må ikke plante hovedkål, for sa gror de ikke sammen.
da.etk.JAT_01_0_00194
Hønsene vil jo gjærne æde kålplanterne om sommeren, dette forhindrer man let, Når man under den forste plante, man sætter, lægger lidt aldeles frisk hønsegj fedning.
da.etk.JAT_01_0_00193
At sa hal/ni. Læg frøet i jorden Qrtgorii aften, sa kommer der ikke orm i kålene. Item: Sa det st. Brudtes aften, om du kan for frost, eller blænde det med jord. Item; Sa det Vor Frue aften eller Langfredag og sæt dent den forste dag i aprilis sa kommer der ikke orm pa dem, Sa vinterkai st. Ham aften, sæt planterne mod Mikkelmiue forst i neden. Sæt...
da.etk.JAT_01_0_00192
Skolens nuværende have er de gamle plantebedo, hvor hver mand havde et lille firkantet stykke at så planter i, og det var indstængret med pæle. Når planterne var rykket op, la stykket til fællig. Det lå sa til næste forår, og svinene tumlede og rodede i det, for de gik jo på gaden. Søren Sørensen Mosegård (Greve Søren), Nordby.
da.etk.JAT_01_0_00099
Plantebedet var den åbne plads i Nordby, hvor tidligere hver havde sit bed til grønkalsplanter. Når der om foråret skulde såes, kom hver med en fjæl eller to, eller en pæl til at indhegne pladsen med. Når planterne var tjenlige til udplantning, blev det tillyst, hvad dag de måtte tages op, og før den bestemte dag måtte ingen tage sine planter. Dette blev...
da.etk.JAT_01_0_00098
I SloreBrøndum havde alle bymændene en plændtgård til fælles. Hver fik sit stykke, og der såede de deres planter. Den plantegærd lå midt i byen og var indhegnet med et jorddige. Den la også lige ved det bækløb, der løber gjennem byen. sa havde de jo det fornodne vand. N. P. Hansen, Lyngby.
Skulde mændene i en by give deres erklæring i en eller anden henseende eller vedtage et fællesarbejde eller udrede bidrag f. eks. til brandlidte, da samledes de gjærne på stævne — en plads i byen, hvor der stundum findes plantet et træ med stenkreds omkring — ved lyden af et horn, som oldermanden opbevarer og må svare til. Ved sådan lejlighed n.vdes vel...
da.etk.JAT_01_0_00005
35