Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel degn i Flynder, der hed Josalseu, kom til præsten og fik salmenumrene opgivet til næste søndag. De skulde have: Aleneste Gud til indgangssalme, og den vilde præsten nu altid have. Så sagde Josaisen: Å, hr. pastor, det er da en træls hund at blive ved at trækkes med, kan vi ikke få en anden. Den gamle Jonaise,-,), levede nu ikke i bedste...
Hjemme i Sædding boede en mand, der hed Kræ Kjærsgård. Han var meget vittig, og der er mange fortællinger om ham. En morgen, han endnu ikke var kommen op, kommer hans broder ind ad døren, han boede nabo til ham. Da han ser ham ligge der ved konen endnu, siger han, idet ban slår begge hænderne sammen: Nej, nu har a aldrig kjendt magen, Da kan du her...
En mand og en kone blev gift og sad i et lille bitte hus på Vinderslev hade. De gik begge på arbejde på Vinderslevgård, og så gik de jo hjem om aftenen. Forst havde de kun en eneste bitte trebenet stol, som manden selv slog sammen, og så et lill bitte bord. Sengen var slået sammen af fjæl, og den ene af dem sad nå stolen, og den anden på sengefjælen....
I Sydsalling havde de for mange år siden en gammel post, der hed Lavst Horby, han gik fra Bostrup og til Skivo et par gange om ugen. Langs med landevejen, hvor han gik, fik han jævnlig bud med af folkene. Én sagde: Hør, Lavst, kan du kjøbe os det, og en anden sagde: Kan du kjobe os det. En gang havde han fået vel mange bud samlet sammen, og det gik i...
Deres sygdomme, bryst- og lungesyge samt kolden, pådrog de dem ved at gå barfodede. Brændevin med peber eller peberrod var godt mod forkuldrelse. En historie herom. Sorren havde ligget syg længe. Hans kone og andre kvinder havde givet ham ind, alt hvad de vidste, men han blev stedse dårligere, benene kladrede i ham, og han matte vendes i et lagen. Så kom...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
Da folk selv brændte brændevin, lavede de også noget, der kaldtes spansk brændevin. Der kom spansk peber i brændevinet, og det hændte ikke sjælden, at folk, der drak det, fik delirium og havde alle hånde vilde syner, så det var en farlig drik. j. J., Refsh.
De byttede gadelam ud om majaften, når de brændte blus. De høje, hvorpå det gik for sig, kaldtes gadelams-høje. Nytårsgaverne uddeltes i den første legestue i det nye år, helst nytårsdag om aftenen, når det kunde byde sig, og de unge kunde få plads et sted til dandsen. Den aften gav pigen en kløven kovring til karlen, skulde de gå i besøg til hinanden....
I nytårslegestuen blev karle og piger delte ud imellem hinanden. Da blev følgende vers sunget: Gode ven, jeg byder dig, du vær til os velkommen! du får en nytårsgave kjær med æbler udi lommen; den gamle du forglemme må, alt hvad hun dig har gavnet, og stå på spring og passe på, så skal du here navnet, du til din pige viet er foruden præst og araen, gid...
I en familie var manden en lang og mager en, og konen var gjort noget af æddike og peber. Så gjorde han hans aftenbon i sengen hver aften, og den lød således: "Gud fri mæ frå ildebråend og tyv'háend og nisser og varulve og spøgelser og især den gal" Gret' Springer (det var nu hans kone)!" Konen havde også hendes bon. De havde lidt mark, og da han en dag...
Min kones bedstefader, Lavst Hjulmand i Viv/m østervnark gjorde hove til Avnsbjærg. Han væddede en gang med de andre karle, da de var ved at gjøre korn rent og få af laden, om at han skulde bære 4 tønder rug fra laden og op i borggården. De væddede om en kande peber, det var al tid deres væddemål den gang. Så skulde de binde to sække sammen og hænge dem...
Just i Vistrup tog en gang tre tønder rug på én gang nede i Bro mølle og bar ud i en vogn i gården. Min fader var til stede og så det. Han lagde det på vognen, og der skete ikke anden skade, end at hans ene træsko gik i smadder. Det var et væddemål, vel sagtens om en flaske brændevin, eller måske en kande peber, for de gamle sagde altid: Det må koste en...
Køer, der om Foråret var så magre, at de ikke kunde rejse sig selv, ridsedes i Halen, og i Såret blev lagt Peber og Kalmusrod, og så skulde Dyret have 1 Skæppe kogt Rug. Peder Johnsen Pedersen, Farre (Give S., Nørvang H.).
Margretes Dige begynder ved Sønder Tinnet og går så nør på ad Hammer til. Derefter følger det Vejen ad Nørre-Snede. Det var ved Enden af den Gårds Mark der, som a tjente, og det findes også lige Danske Sagn. IV. 2 øst for Kirken, men det var nu ikke halvanden Alen højt. Dronning Margrete var i Kamp med den svenske Konge. Hun sendte ham en Kande Peber, og...
Når køerne bliver solskådne, så kan der læses over dem. Der tages sod, salt og peber lige så meget som et hønseæg, og det bliver bunden om halen. Der skrives også nogle kors op og ned ad halen. Poder Mikkelsen, Gadbjærg.
En kone på en 44 år har fortalt mig, at da hendes mand for nogle år siden var syg og træt om sommeren, var der en kone, som gik for at være meget klog, og hun sagde ofte til den anden kone: »Din mand har æ sommersyge, og du skal få noget gjort ved ham.« »Hvad skal han da gjøres ved?« ¦ »Ja, det kan a gjærne sige dig. Du skal give ham tre levende lus...
Gamle H. har fortalt om to fregatter, som er forliste her i fortiden. De hed Christian Septimus og Nedrosia. Detene strandede 1760 og havde mange sorte om bord. Det var vist ved dette skib, at bådene, som skulde bjærge folkene, ikke kunde fore dem alle, og da mange svømmede om den og vilde klavre op i den (det var vel mest de sorte), måtte man slå...
Man seer af »Vigtige efterretninger fra Anholt,* at det store skib, bvor fruen stod med pengene, bartilhørt det ostindiske compagni (?) og bar stået i F. Rostgårds tid. Efter de gamle bar 4 af compagniets skibe stået her (alle fregatter, og alle er de blevne her). Det første stod omkring 1760 med peber og kattun, og alt det dyreste, der var til. Det...
