Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Meyer i Verninge var både oldgrandsker og matematiker. En gang lå ban på alle fire ved Odense-vejen og så på de runesten, som står der. Da kom en proprietær kjørende hen ad vejen: Hvad ligger du der for? råbte han til præsten. Ja, det kan Do jo se, jeg ligger jo og læser på de sten. Kan du læse det? Ja, ban vilde da forsøge det. Hvad tager...
Det er store steder der ovre i Hover (o: Højer), og de har gjærne to karle. Nu er det en dag, de er ved at slagte på en gård der ovre, og andenkarlen det var sådan en avnspont (o: pudsmager), han skjær et lille stykke tarm af på et kvarter, og det binder han for den ene ende af og fylder så den stump tarm med blod, og dernæst binder han for det med en...
Jens Hansen arbejdede en gang nede i Branderup mølle, og der havde do samtidig en skrædder at sy. Ham skulde Jens Hansen sove ved om natten, og det var han kjed af. Den første aften, lav de havde været i seng en lidt, så står Jens Hansen op og går from og tilbage ad guivet med hans store økse i lianden, den stod nemlig der inde i kammeret. Så giver han...
Ane Marie Nielsen er født 1836 i Forstballe i Nør up. Hun er et uægte barn og kom ud at tjene i sit 9. år. Siden har hun været ude at tjene hvert år. Hun gik til præst fra Jens Kristensen i Sødover og var i den plads i 8 år. Det valen udmærket mand, som huu bar meget at takke. Hun har været gift 2 gange. Første mands forældre boede i Ast og siden i Grene...
En gammel degn ovre i Jærne, der hed Biltoft, skulde have bispevisitats. Bispen begyndte at eksaminere, men hornene kunde ikke rigtig svare. Så vender han sig til læreren og siger: Jeg kan ikke rigtig få noget ud af Deres børn. Det kan nok være, det kan nok være, siger Biltoft, han gjentog nu gjærne sine ord. Ja, De siger, det kan nok være, men...
Pastor Esmarch (Cognac) i Lem sagde til degnen en sondag, da de havde siddet i kirken og ventet længe, at han skulde gå ud og se, om der kom ingen folk. Han går ud. Nej, der kom ingen. Han går atter ud. Nej, der kom endnu ingen. Ja, det kunde han ikke forstå, at der kom slet ingen. A, de passer vel deres ho, siger degnen, da det er så godt et vejr i...
Vi havde for nogle år siden en pastor Dam i Høstrup, det var sådan en tværdriver, og han kunde aldrig vise venlighed imod folk. Når de kom til ham og vilde have bryllup eller begravelse, så passede dagen ham aldrig, som de havde bestemt. En gang kom en arbejdsmand fra Rorkjær, hvis kone var død, og vilde have hende begravet, men den dag, manden ønskede...
Kusken Jens Kjærgård, der tjente min fader for kusk, og som han havde i mange år, sidder en aften inde i folkestuen og fortæller således : Da vi i aftes kjørte forbi Rammedige, blev hestene helt tåbelige, og a kunde aldrig få dem af stedet, de stod og klemte dem ind på hverandre. Så ågde præsten til mig, a skulde holde alstille, og da et hitte stod er...
En gammel døv skrædder i Tranebjærg tjente om høsten ved en mand. der drev hans lod. Så siger manden en dag: I morgen så kommer a ud at så rug for dig. Skrædderen mente, han spurgte om, hvor han ellers arbejdede, når han ikke var der, og svarer så: A er nede på Per Jensens sandagre. -A, du er en døv pranger, Syv skjæpper, Han mente jo, han havde...
Jens Dige var fra Digegård i Nors, og det var en rigtig spilopmager. Han var kjendt med min bedstefader. Så havde de en gang aftalt med hinanden, at de skulde kappes til Tisted. Bedstefaders kone ser, at han klæder sig så forfærdelig let på, og spørger ham så om, hvorfor han gjør det. Jo, han skulde i følge med en gal mand. Den anden kommer omsider og...
Helligdagsfogderne i sognet og præsten udgjør fattigkommissionen. I byen udover helligdagsfogden en art politiopsigt, passer på snekastning o. s. v. Agerskov. K. J. Lyngbys saml.
Di skhvter ed mæ æ tænd, lissom Stjænns mænd. Denne talemåde har følgende oprindelse, Mændene i Stens var slemme til at smugle over grændsen, men så blev den ene mand kjed af den håndtering og gav sig til at spidse ud (o: mælde til kontrolløren, hvor der var kram i gårdene, som skulde smugles over). Altså mælder han, at den anden mand nok vilde til at...
Der har boet en mand i Hveddeboren i Tårn, de kaldte Hveddeborensmanden, han havde en kalv, han havde fedet på og vilde til Hjørring med. Men forst kom han en stor gul hund i en sæk og tog af sted med. Hvad der? sagde toldbetjenten. Min hund. Det er Fanden ikke din hund. Jo, det er. Nej, det er en fed kalv, det må vi have undersøgt. Sa...
Her findes urhøns med deres kyllinger i moserne om sommeren. Om foråret, når urkokken skogrer, passer de, som har lyst at skyde ham, på. hvor deres skoggerplads er. at gjøre sig en hytte med nogle huller på. at lægge sig udi og have flinten ud af et af hullerne. Når nu kongen, som er den først mand, der kommer i dagbrækningen på skoggersted, falder, skal...
Anders Ure i Ikast agerede også handelsmand, og så var han en gang oppe i de nordlige sogne og kjøbte svin på leverance, så de skulde leveres en bestemt dag på et vist sted. Anders blev godt beværtet hvert sted, og det var jo det, det gik ud på. Til bestemt tid mødte bønderne også med deres svin, men det eneste, der så manglede, var kjoberen. På samme...
Det var forhen skik at våge ved ligene. Ved en bestemt lejligked drak dem, der vågede, så meget, at de fandt på at lege blindebuk der inde. Det var ikke langt fra præstegården, og de gjorde sådan støj, at pastor Bendixen horte det, og så forbød han den skik for fremtiden. En gang spøgte det ved Bulbroen, og næsten ingen turde passere det sted ved...
Når et barn er født, skal det altid straks lægges i sædeløben, som er bleven tagen ind i stuen netop til det brug, og i de forste dage skal det ligge der. Derefter kommer det så til at ligge i vuggen. Den, der bærer et barn til dåben, skal passe på, at lade solen skinne på det, så bliver det kjønt, og hvis hun passer på, når præsten læser, at læse det...
Madam Hansen var jordemoder og boede i Lindeballe. Så tager Ole Pedersen hen til hende en dag og bestilte hende til at komme der for at betjene hans kone, når den tid var. Det var, lav a tjente til Jens Jessens, og så kommer Ole derind på tilbagevejen, og mange sad der, for der var lidt krohold. Nå, Ole, siger én, der hed Per Jensen, hvor mange børn...
I Kragelund en fjerdingvej her sonden for Bramming boede en mand, der hed Per Smed, og hans kone hed Ane Marie. Når de havde fået fra molle, så plejede de at få rugmelsgrød, og de var jo sorte og grimme. Så havde hun da en gang fået nogle lavet, og hun kalder så på manden, han skal komme ind og få nogle af dem: Pæjer, kom nu og få dine mjælgrød. Han...
