Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvad er det sorteste af det sorte? Det er en kulsort neger, der i en bælgmørk nat sidder i en ravnsort kj ælder og spiser sort pølse og drikker blæk til. Lærer S. Thygesen Schmidt, Fredericia.
Der var en gammel degn i Kavshindc, der hed Blumensådt. En gang havde han uheld med hans kaive, de døde den ene efter den anden. Så klagede han hans nod for smeden, der boede i nærheden. Smeden sagde, at det kunde der let blive råd for. Ja, hvordan da? siger Blumensådt. Jo, han skulde blot begrave den næste kalv, der døde, i indviet jord, så var det...
En stakkels bedragen husmand, Jens Olesen af Mørke, har til amtet indleveret en klage, hvorefter en bedragerske, Sidsel Rolundsdatter, der nu hensidder i Randers arrest, havde indbildt ham, at hun, da hun en nat havde sovet i hans lade, to gange havde haft besøg af en hare, der havde indgivet hans hest en drik, men da haren kom tredje gang, havde hun...
Han bar tyet sig en ny klædning: anskaffet den' de æ så æsselt: forskrækkeligt; hun er så nil: om den, der er let at fornærme; vandslap: vandmand; æ flæsk æ galstre: om den ejendommelige lidt harske smag, flæsk bar, når det bliver gjemt længe-, Pe Nit: Ole Lukøje; kroogmand: en person, der opholder sig i vandet, og som man ræder børn med; Jakob Låjj: én,...
da.etk.JAT_06_0_01014
Pastor Ågård i Gjørding gik i tre par underbukser, og så var de yderste endda vatterede. Han havde også tre uldtrøjer på, og så i det hele ud som en pølse, så udstoppet var han. Sveden drev af ham, så han måtte skifte undertøj tre gange om dagen, og han havde et regiment af stole der inde i sovekammeret, som ban lagde stykkerne på ét for ét, når han trak...
Pastor Høegh var sådan en morsom én. Han sagde en gang: Ja, jeg véd nok, hvordan bønderne de vil have det. De gider helst lidt korte prækener og lange pølser. N. Gammelgård, Varnæs.
da.etk.JAT_06_0_00508
Pastor Asmussen i Emmerlev kom en dag tidlig fra kirke. Han kom ind i kroen, Højkro. Så siger kromanden : De blev tidlig færdig i dag, hr. pastor. Ja, jeg kom sandelig i tanker om, at jeg havde nogle pølser hængende hjemme i røg i skorstenen, og jeg må hjem og have dem ned, for jeg har ikke sagt pigerne besked. Dermed lob han. Han prækede tit for...
Ejeren af Bobøl, Hjardemål hed han, der var nabo til Ane Astrup, vilde have løjer med hende. Når han kom og samlede kvægtiende og spurgte hende om, hvor mange lam de havde, svarede hun: Ja, vi har mange. Hvor mange? siger han. Ja, wi håer da en hal hunder nå trøje (o: nærmere tredive), En gang, hun syntes, Hjardemål havde været dem vel nær med...
Jeg har hørt betegnelsen for fangsten således i mit hjem i Alstrup. Når deringen var fanget, sagde man: Bommeskrald eller: Tus. 1. Niels te Kræens eller: Tus (?). 2. En par. Eller: Ham, dæ lo grimm Jakkob go lus. 3. Nok. 4. Frisk op. 5. Paris. 6. Jeppes kywlinger. 7. Klavs. Eller: En og halvanden og to og halvtredje. Eller: Den knavvere skrædder...
Gammelmadsfad er et fad. hvorpå ved påske- og juletid, især om julen, man fremsatte kjødmad (det var af porcollæn eller ler). Derpå var saltet og røget kjød, flæsk, pølse. Maden kaldtes gammolmad. Lodderup. K. .1. Lyngbys sand.
Den forste dag, når gjæsterne var blevne satte til bords, kom der to karle ind med et stort messingfad (havde de ikke det, så et stort trug), der var fuldt af kjodmad, og midt på lå en stor flæskeskinke, omgiven af pølser og fårelår i pyntelig orden. Skinken var der sat pinde i, og på dem var anbragt blomster og grønt, æbler og kulørt papir og flag, som...
Bryllupperne her stod i tre dage, og hver dag skulde bruden i en ny kjole. Anden dag skulde hun have kappe på, og det var fine kapper, de den gang brugte. Der blev givet sendelse, som bestod af et fårelår, en pølse, en snes æg, et pd. sniør, to, tre kreaturer (ved kreaturer forstår man altid her fjerkræ, altså høns, ænder o. s. v.). Stod brylluppet i...
Når brudefolkene skal kjøres til kirke her, så sidder bruden på én vogn, og brudgommen på en anden, men når de tager hjem, sidder de på brudens vogn tilsammen. Ved min broders bryllup fra Jetsmark da var der sejsten forridere. Bruden havde en kunstig krands på af tøjblomster med roser iblandt, I Ty havde brudepigerne også brudekrands på. Så var bruden...
Kostmanden havde kort, blå trøje og lange blanke støvler. Når han kom i gården, slog han et stort smæld med pisken for at lade folkene vide, at han var der. Så sagde han : Go daw, go daw, æ dæ flier a jæt falk i jæt hus, så mo æ be dæm om å kom ned å høør, hva æ hår å sæjj. Så er jegda i Guds navn kommen for at hilse og indbyde til bryllup for tvende...
I Farup holdtes et -gilde før brylluppet, som kaldtes brudeseng. Det var, når de kom med foon. De blev så beværtede med sort pølse og varmt øl. F. Mikkelsen, Mejlby.
I Føvling gik en flok koner sammen ved fastelavnstider og stjal fra de andre koner. Nogle gik ind og snakkede med folkene, og andre gik ind og stjal af røgkammeret fårelår og pølser o. s. v. Det hele blev så samlet, og når de vilde have det igjen, skulde de gjøre et lille gilde. Det holdtes oftest i hjemmene og var ledsaget af dands, når der var plads....
Her i byen lod de en dreng gå lien og låne en tækkesaks. Mads Hansen, Farup.
Furboerne klippede ikke deres hår, del hængte ned ad ryggen på dem. De kom tit til Aggersund i mine drengeår og var inde hos mine forældre. Min fader sagde til én af dem : Hvorfor klipper du ikke dit hår af? Hnn svarede: Tror du, Kræjsten, Vorherre bar ladet os få hår, for det vi skulde klippe det af. De var så gode til at synge, og når de medede...
I Dronninglund kjøbte de om sommeren et helt læs sild. og dem vindtørrede de og havde dem så til smørrebrod til meldmader bele året igjennem. Somme tider havde de så mange sild, at de ligefrem hyt dem ind i foldhusene, hvor deres hoveder gik om somnuren, og så skulde de gå og ælte dem i gjodning. De slagtede ikke ret meget, men havde lidt spegepølse af...
A er født det år. de skrev de tre syvtaller, akkurat på Voldborg dag. Min fader det var en bondemand ligesom a, men ban bavde æpå hans død at sige den fejl, de han vilde gjærne have for mange dråber af det klare. Min moder hun var kommen ud af den store ende af ægget, hun havde nemlig en gammelmoder, der havde været præstedatter en gang, men der var...
