Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand der boede på den østerste gård i Tvile, Astrup sogn, han havde en stærk hingst, og sa væddede han en gang med nogle om, at han nok turde vove at tøjre den ude i Ulvdal en nat. Folk påstod ellers, at dér kunde ingen heste stå for ulvene. Den blev også tøjret derude, og om morgenen, de kom ud til den, havde den sparket sytten ulve ihjel, og den var...
Nogle påstår, at kvægpesten var her ga 8om$ø L745, hvilket ifolge en gammel skattebog fra en gård i Pilemark ma betegnes som aldeles rigtigt, og meget kvaig dode da. På Bisgård addøde hele kvægbesætningen med undtagelse af en ko og en stud, og i den nordre gård i Vadàtrwp dode alle kreaturerne. Ejeren af den sondre gård lykkedes det derimod at redde lude...
Når det sætter tordenen ud i Vesterhavet, påstår de gamle, at den kommer igjen inden (eller om) tre dage. Lærer Søe, Gudum.
da.etk.JAT_01_0_00442
(bimle søfolk påstår, at jo nærmere nytænding og måneskifte tinder sted tor kl. 12, desto større sandsynlighed er der for stadigt vejr, men i modsat tilfælde (jo længere fra kl. tolv er der udsigt til ondt vejr. A. P., Samsø.
Den byggeplads, som i disse dage er kjØbt til et forsamlingshus i Yolc, blev for noget over 50 ar siden kjøbt af en smed, der hed Smed-Hans. Det var fællesjord. alle bymændene var lige gode om det; smeden skulde have jorden for 15 rigsdaler. Han kom nu ellers i tanker om, at det var temmelig meget, at han skulde give, og bymændene kunde beller ikke...
Bispen var på visitats i Lem i den travle høbjærgningstid. Der var næsten ingen andre i kirke end ungdommen, som var tilsagt. Efter tjenesten beklagede bispen, at der var så lidt kirkelig sands. Dertil svarede præsten, den bekjendte pastor Esmarch: Jegpriser pinnede dem, der passer deres hø. Lærer Madsen Videbæk, Uldum. Anmærkning. Hvad jeg i sin tid...
Lærer Hemsen i Hemmed var en forsømmelig lærer, og der blev endelig klaget over ham, at han ikke mødte til tiden i skolen. Så kom præsten Henriksen for at tilse sagerne. Men han kunde ikke gjennemføre noget og havde blot en særegen hvas måde at fare op på, dermed havde han også gjort, hvad han kunde. Han møder altså en morgen kl. 9. Men der var ingen...
Vi havde en degn her, der hed Saxo, og han havde en søn, der gjerne skulde være degn efter ham. Så gik han og sønnen på jagt efter et dyr at forære skolekommissionen, men de kunde ingen skyde. De gik i flere dage og fik endelig en med dem, der hed Nikolaj, og som var bekjendt for en god skytte. Men det hjalp lige meget, skjøndt der var dyr nok. De kom...
En gammel præst kom en gang til en bondekone, hvor han skulde beværtes. Konen, som vidste, at han ikke kunde tygge, satte blommer for ham. Men præsten påstod, at han ikke kunde få dem ned. A hvad, sagde konen, de er så bløde som en 1 . . ., man kan slubre dem ned. P. Jacobsen.
En kjøbmand kunde hverken skrive eller fore ordentligt regnskab, og alt, hvad han absolut skulde fore ind i hans bog, gav ban en figur, som han tykte kunde passe. En dag kom en mand og vilde have en slibesten. De fandt omsider én, der var ham til pas, men han havde ingen penge med, og kjøbmanden skulde da skrive den. Så tegner han en rund indretning i...
Der var en kræmmer nede fra de tyske byer, der gik og handlede med hægter her og i Mors og andre steder. Så blev han forelsket i en pige her nede og bosatte sig og kjørte omkring med ål, for den gang fiskede de med pulsvåd, og han kom til at leve i forfærdelig små kår, da han nu blot havde småhandel. De holstenske kræmmere handlede jo også med kniplinger...
Da min moder tjente i < Ilsemagle præstegård, skete det, at hun en mørk aftenstund havde glemt noget tøj nede i haven. Da hun gik for at hente det, så hun en lang hvid en, der stod og rakte armene ind gjennem vinduet til karlekammeret. Min moder, der ikke var bange, troede heller ikke. at det var et spøgelse, men derimod, at det var en tyv og skjelm....
Niels Knudsen i Fjelstervang skrev op, hvad brændevin de brændte i hele byen, hvilket han sagtens kunde, da mændene stadig samledes på det sted, hvor der brændtes, for at smage fordråberne. Da brændingen var aflagt, sendte de bud med ham til kjøbstad efter brændevin, og han sagde da, at mændene endnu drak lige så meget brændevin som for. Der var jo...
I en by 3, 4 mil vest for Vejle var det en gang skik, at man om julen udklædte en stor dukke, som skulde forestille Jesusbarnet, og man drev nu sine løjer med den ved legestuerne. Den sidste gang de brugte den skik, drev de deres kådhed meget vidt. Forst dandsede de i laden og havde deres morskab med den der. Derpå gik de ind i storstuen, men glemte at...
Et sted boede der en meget gjerrig mand, som aldrig kunde få nok ud af hans folk. Så en morgen i hostens tid siger manden, da folkene havde faet deres davre. "Nu må vi helst få vores onden med det samme, for vi har ikke tid til at tøve efter at få den i dag.,L Det havde folkene heller ikke noget imod, og sa fik de onden. Men så siger karlene: "Lad os nu...
Der var en gjerrig præst, som ikke kunde unde hans folk nogen søvn, han sagde, at den kunde helt undværes. "I kjender jo nok ordsproget, at løwn å søwn æ li som en vænner sæ te. < Jo, det kjendte de nok, men man kunde da ikke helt undvære søvn, og hver ting skulde have sin tid. Men han bliver ved at påstå, at en kunde godt vænne sig fra sovnen, og så...
En kone påstod, at hun holdt sa meget af sin mand, at hun kunde dø for ham, om det sa skulde være. Sà vilde han nok sætte hende pá prøve. Derfor kom han en aften hjem og siger til konen, at døden havde ladet ham vide. at den og den nat vilde den afhente ham. Men hvis hun vilde lægge sig i sengen i hans kammer, sa vilde han lægge sig i hendes, sà tog den...
I en gård i Smidstrup by er et stykke af to øgsenhuse, som har stået i Refstrup. Den store lade der blev tømret i Norge og skibet her over. Men sa var der ingen her omkring, der kunde sætte den op. Nordmændene har vel ment, at folk her nok kunde samle det. men det kunde nu ikke lade sig gjøre. Sa matte de have bud efter tømmermanden i Norge, og han kom....
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
Der har en gang været en ejer af min fødegård Skrumsager i Sønder-Bork, som var ret et slemt skarn, de kaldte barn "den røde ridder". En dag, hans hovbonder ikke kunde bestille nok for ham ude på markerne, blev han så gal, at æ galle (o: galheden) slog i hovedet på ham, og han måtte have en af pigerne, der gik og tog op, til at sætte sig ned, for at han...
