Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
148 datasets found
Danish Keywords: påstå
Nogle unge folk gik en aften sildig forbi Magleby kirkegård på Langeland. En af pigerne påstod, at hun godt turde gå op i benhuset og tage en hjærneskal. Det væddede de andre med hende om. Hun gik så derop og fik efter nogen famlen fat i en hjærneskal og skulde afsted mod den, da der lød en rost henne fra et hjørne, som sagde: “Det er min”. Hun kastede...
da.etk.JAT_06_0_01175
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: “Vogn Pedersen, hvad er der ved det?” — “Hå!” siger han, “slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
da.etk.JAT_06_0_00727
En bonde i Åby ejer en gammel flaske. Pastor Bondorff havde en avlskarl, som var en rigtig skjælm. En dag satte præstekonen flasken fuld af brændevin for Jens og sagde: “Nu er flasken fuld, når du har tnmt den, kan du få mere”. Avlskarlen påstod, at den ikke var fuld. “Jo, mænd er den så”. Jens påstod, at der endnu kunde gå en pægl i flasken, han vilde...
Da jeg i mit syvende år som andre børn skulde til at gå i skole, havde jeg af mine legekammerater, som var ældre end jeg, fået at vide, at jeg, når jeg kom der den første dag, og skolelæreren spurgte om mit navn, skulde sige: “Johannes den Dober”. Jeg syntes ikke, det kunde* passe, men de påstod, at det var sådan, og sagde jeg ikke sandhed, så fik jeg...
da.etk.JAT_06_0_00327
Jeg havde en aftægtskone, de kaldte An' Kragens, hun var plaget af onde ånder, påstod hun, og når hun sad og spandt, så hængte de i rokkehjulet. Men der var to slags, de onde trak hjulet tilbage, men de gode drev det frem. Når de blev alt for utålelige, foer hun op og greb ildtangen og slog op mod loftet. Samtidig lukkede hun dørene op og sagde så: “Til...
da.etk.JAT_06_0_00196
Lavlunden (o: Niels Lavlund) boede i et bitte hus vesten for Blåkilde. Han havde lokket en pige, og så blev han tilsagt at mode for herredsfogden. Men han forsikrede for, at han havde aldrig haft med en pige at gjore. Så .blev hun kaldt ind, og hun påstod, at der var ingen andre fader til hendes barn end ham. “Så har De jo alligevel haft med hende at...
da.etk.JAT_06_0_00178
Der boede sådan et par sære folk ved Vorvadsbro en halv mil syd for Mos so, altså lige ved (luden å. De kunde have en hest og et par køei Der var kun to stuer, og i den første stod hesten og begge køerne. Hesten havde en dragkiste til krybbe. Manden hed Søren Fris, og han påstod, at en lille hund en gang havde frelst hans liv, derfor holdt han så meget...
da.etk.JAT_06_0_00135
Anders Post boede i et sted lige vesten Kjærshoved, og han var slem til at stjæle. En gang var han til Gjelleruplund marked og kommer til at stå bagved et par mænd, der lige havde fået handlet og skulde ind og have lidkjøb. Så skulde manden til at betale studen, han havde kjøbt, men da står Anders Post bag ved og snapper en femdalerseddel fra ham. De...
da.etk.JAT_05_0_00447
Der var en gårdmand i Saltofte, han hed Niels Madsen, og han havde været med i den gamle krig og blandt andet i slaget ved Gadebusch. Han hørte til hestfolkene, og en kammerat af ham var ved fodfolket, De to kom så i trætte om, hvilken våbenart der var den vigtigste, for hestfolkene kunde lettere klare sig i kamp. Den anden påstod, at når hesten blev...
da.etk.JAT_05_0_00424
På Flamsted hede boede der en mand, de kaldte Sallingboen. Han blev en gang mistænkt for at have taget noget polse i Flamsted, men det var ikke den forste gang, han var mistænkt for sligt, det borte næsten til dagens orden. Folkene søgte altså derhen, når noget var stjålet, for at efterse hans gjemmer. Men polsen fandt de ikke. Han kom da til Bælum for...
På en gård i Kalundborg-egnen boede i slutningen attende århundrede en gammel militær, major Påske. Han fik ord for at være en krækkelhas, der levede i idelig ufred med do omboende bønder, fordi de ikke rigtig kunde komme i gang med at holde deres kreaturer på deres eget, og majoren lod dem optage og lod sig betale efter lovens stræughed. Nu havde en af...
da.etk.JAT_05_0_00200
Skomager Christensen boede i Barslev by, Hvidbjærg sogn på Tyholm, og han var fuld af spilopper, der somme tider var temmelig ondartede. Den gang brændte de næsten brændevin i hver gård, og da det så blev forbudt, kjørte jo betjenten om for at undersøge, om forbudet blev overholdt. Så kom de også til Hvidbjærg. Hen imod aften kom de til en gård i...
da.etk.JAT_05_0_00196
Der var stærk klage over, at folkene på et vist apoek var så sene at få op. En matros påstod, at han skulde nok få dem op. Han ringede sa forste gang og anden gang. Endelig lukker der én et vindue op. “Hvad skal De have?” — “Må jeg bede om for lire skilling lakrits.” — “Er det da sa nødvendigt at få det ved nattetid?* Nej, det var det ikke, det kunde...
Mændene her kjorte næsten alle til Ålborg med træ og solgte for at få pengene til udgifterne og til brød, de havde nemlig aldrig korn om sommeren. Men træet stjal de. En gi. mand fra Solbjærg var kommen ned i Yiffertsholm skov med to vogne og vilde have træ. Da han var ved at skove så stærkt som han kunde, så kom ejeren, Kristen Testrup, og hans skytte...
da.etk.JAT_05_0_00039
Der var en karl i Boost, der blev beskyldt for en pige, og de vilde tvinge ham til at tage hende. Men det vilde han ikke, for han var uskyldig, påstod han, og det var ban nok også. Så skulde han sværge sig fri for hende. Men da siger han: “Næj, så svær æ til Leipzig, så tæer æ minsæl Karen”, og han tog hende også. De levede sammen ,i mange år. Da hun var...
da.etk.JAT_03_0_01783
(iainle folk påstår, at når et menneske doer i et hus, doer der også gjærne et kreatur tamme sted. Annette J.
da.etk.JAT_03_0_01479
En mand kom kjorende til Horsens med et læs torv. Så kommer der en kjøbmand ud til ham på gaden og spørger om, hvad han vil have for dem. “Ja”, siger bondemanden, “dersom De vil give mig til frokost alt hvad a kan spise, så får De at have dem”. Kjøbmanden slog til, og så kom manden ind og fik sig en rigtig god frokost. Nogle dage efter blev der i byen...
Ved 1780 før stavnsbåndets losning da levede der i Skårup en mand, som hed Hans Hansen. Han havde en søn af samme navn, og en dag var han taget ned til Logismose med nogle landgildeydelser, hvor iblandt var en fjerding smør. Men husholdersken vilde ikke tage imod det, hun påstod, at smørret var fordærvet. Karlen vilde hævde, at smørret var både frisk og...
Om hvordan bonderne i Stadil kjøbte hele Sonderraiig gods fortælles folgende: Den dag, da sognets Bkatteligning skulde lægges, A-ar herremanden samlet med nogle af sognets bedste mænd, og medens den enkelte af de tilstedeværende skulde sa-ttes i skat, matte han gá udenfor. Herremanden matte ogsl udenfor, og da han kom ind igjen. havde man sat hans...
da.etk.JAT_02_0_00153
10