Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvor vinden er påskemorgen, der vil den holde sig det meste af den kommende sommer. Kristian Andersen, Kj. påsken. M. G. Krag.
da.etk.JAT_04_0_00301
Påskemorgen siger man, at solen leger eller dandser rundt af glæde over frelserens opstandelse. M. G. Krag.
da.etk.JAT_04_0_00300
Når træerne drypper påskemorgen, så giver det et godt hørår. H. P. Hanssen Nørremølle, Sundeved.
da.etk.JAT_03_0_01372
Når træerne drypper af dug på påskemorgen, bliver sommeren frugtbar. J. H. Riis, Barsmark. Mette Marie Nissen. Ørderup.
Stærk dug i træerne påskemorgen er tegn til et godt larre- (boghvede-) år. J. Schiørring.
da.etk.JAT_01_0_00284
Når træerne drypper påskemorgen, bliver det et godt hørår. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_01_0_00141
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
Det var forhen skik her, at de skulde tidlig op påskemorgen og springe baglænds over den bæk, der går gjennem Jævngyde, og jage skaderne af rederne. Langs med den bæk stod der nemlig nogle store eller, og der bygte skaderne i. De drenge, der kom først op og gjorde det, de blev de flinkeste og dueligste den sommer. Jens Andersen, Kairis. Gamle folk kunde...
Skjærtorsdag skulde man altid have kàl til middag, lavet af ni slags. Aftenen før tløj alle skaderne til Bloksbjærg, hvor troldhegsene brugte dem til drikkebægere. Når man gik i seng den aften, skulde man altid vende bunden i vejret på sine træsko, for ellers tog en troldhegs dem og red på til Bloksbjærg. Langfredag spiste mau rugmelsgrod til middag. Den...
da.etk.JAH_04_0_00447
Sognefogden og hans kone i Engelstrup de tarsk deres korn ved lys morgen og aften, og de havde mange børn, så konen havde ikke tid til at hjælpe ved det andre tider. En påskemorgen var der ingen ting i huset, hverken ost eller smør eller andet tilmad. De fik ollebrød til davre, til onden og til natter, for der var ikke andet i huset. Kristen Nielsen,...
da.etk.JAH_01_0_00131
En mand havde stadig uheld med sin avling, den slog fejl for ham, og han søgte råd hos en klog mand, der fortalte ham, at hans agre var forheksede. For nu at få at vide, hvem der vai skyld i det, skulde han læsse et læs gjodning og kjøre ud på en bestemt ager og lade den stå der påskenat over. Påskemorgen sad der så en kone og red på moglæsset. Det...
Når man fejer stiltiende, før det bliver lyst påskemorgen, er man fri for lopper det år. P. K. M.
da.etk.DS_07_0_00682
Påskemorgen skal man spise et æble på fastende hjærte, så får man ikke holdfeber. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02182
Når man fastende spiser et frisk æble påskemorgen, bliver man ikke syg det år. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02161
Stenen over døren i Nødager kirketårn er sat der til en amindelse om en junker Niete Mår (eller efter andre Niels Høeg), som boede på en gård øst for Stabrand, kaldet Tolstrupgård, og hans broder, Jonas eller Jens Mår, der boede på en gård ved Mårup. Dem, der kalder den ene Niels Hoeg, de taler da ikke om broderskabet. De var vældige jægere og agtede...
I Nødager kirkemur er indsat en sten, i hvilken to riddere er udhugne tilligemed deres tjenere, den ene med en økse, deu andeu med et sværd. Der siges, at det er Niels af Tostrup og Helenus Mår af Mårup, som i en tvekamp begge omkom med deres heste og tjenere og hunde. Resen VI. 589. (Efter Trap var disse riddere Niels Mår af Tolstrupgærd og Jens af...
Der var en kone fra Vole, som fortalte, at mens hun var hjorde og skulde passe høvderne ude i heden imellem Vole og Sorring, kom hun en dag til en stor flad sten med skrift på. Men i det samme skulde hun hen at møde, og så lagde hun hendes meldmader på pladsen for at finde den igjen. Men alt det hun så ledte og ledte, kunde hun dog aldrig tinde den sten...
I Grydby uden for en bondes gård står en høj, bred og slet sten oprejst på bondens agerende, og den bonde, som i gammel tid boede i samme gård, lod flytte denne sten ind i sin gård og vilde bruge sig hannem til nytte og bedre gavn, end han skulde der stået; straks blev han stenblind. Han lod føre hannem ud igjen af sin gård og på sin gamle sted igjen lod...
På Bovbjærg har fiskerne den skik hver påskemorgen at gå ned til havet, for solen kommer; de mener da at kunne se, hvorledes det kan gå dem det år. For flere år siden gik nogle af fiskerne dér, og en anden, der også brugte havet, sagde, at de ikke måtte sætte der, hvor de hr.vde i sinde. De blev ved deres; men det væltede båden i landingen, og de...
da.etk.DS_02_H_00535
På Bovbjcerg har fiskerne den skik hver påskemorgen at gå ned til havet, for solen kommer. De mener da at kunne se, hvorledes det vil gå dem det år. For flere år siden druknede nogle af fiskerne der, men en anden, der også var på havet, sagde, at de ikke måtte sætte i land der, hvor de havde i sinde. De blev ved deres, men da væltede båden i landingen,...
da.etk.DS_02_H_00287
