Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En skoleholder i Le, der hed Abrahamsen, havde forst været havekarl i Ulstrup, og så blev han ansat som skoleholder. En gang vilde provst Roed i Langå holde visitats i hans skole, og læreren skulde da tale med børnene om det andet bud. Nu står der i Pontoppidans forklaring til dette bud i den gamle udgave skuffe for bedrage, og da børnene nu havde læst...
Der var kommen en ny præst, pastor Hejberg, til Hundstrup-Østerild. Han var meget for at komme ud og lære folk at kjende og gik meget ud. Så kom han en dag til Klastrup, og da han hører, smeden står og arbejder i smedjen, går han derind. Smeden fortsætter med sit arbejde, og præsten tager da ordet og siger: De kjender mig vel ikke". Nej". Ja, jeg...
Nogle skibsfolk strandede her for Harboøre, og vi kunde aldrig forstå et ord af hvad de sagde. Så tager den gamle kone ordet og siger: Ja, I kunde lige så godt sige til os, at vi kunde slikke jer i jer røv, for vi forstår aldrig et ord af det. Men det kunde de lige godt forstå, for de rejste sig og viste os deres røv. Ane Kristensdatter, Myrhøj.
Der var nogle folk til julegilde eller skibsbojel eller én ting forsamling. Da blev der snak imellem karlene om en, der var funden ved stranden, og han havde en pengs-kat om livet. Så siger en af karlene: A, dersom a kunde endda have fundet sådan en!< Da tager en af de andre ordet og siger: Du turde ikke ga til den. Han bandte jo. Da skibsbojelet...
I en samling var der en, som sagde, at lian ikke var ra^d fur at ga ad kirken om aftenen. En anden mand tager ordet og siger: Da tør du ikke gá ad a> begravelse og sla rt siini i en ligkiste uden lygte eller nogen ting . Jo, det turde han nok og kunde også, nar lian havde som og hammer. Summet skuldr sa tindes der um murgenen. Der blev da slået et...
En pige sagde en aften, at hun skulde hen til en skrædderpige og have mål af en ny kjole. Sa tager karlen ordet og siger, at hun skulde blive bange, inden hun kom igjen. Nej, der var ingen, der kunde gjore hende bange. Nu skulde hun over en bro på hjemvejen; men da var karlen gået derud og havde puttet sig under broen, og han havde en stor kjole over...
En mand og en kone var gåede til sengs om aftenen. Da giver det med et et farlig stort skrald, og så siger konen: Er det varsel, så varsl igjen! Med det samme giver hun et skrald nok så stort. Så bliver de noget forbavsede ved det, og manden tager ordet: Da vil a sige det én gang til, for alt skal ske tre gange; da varsl igjen! Så giver hun atter et...
Ved et gilde sad to mænd og fortalte om bjærgmanden for en anden gammel mand, der var så overtroisk, og han lyttede nøje til deres fortællinger. Så du ikke bjærgmanden i aftes?" sagde den ene til ham. Nej, han gjorde ikke. Da var det sært, for da a gik hjem, dandste de oppe på bøjen med nogle bitte røde luer opå". Så tager den tredje mand ordet ug...
En bondemand i Grenå-egnen fik en regning fra sin kjøbmand, og derpå stod f. egs. et pund sukker et pund dito osv. Dito" stod sådan flere gange på regningen. Så spørger han konen, om hun havde fået noget dito. Men hun sagde nej, hun havde ingen dito fået, det vidste hun bestemt. Så tog han ud til kjøbmanden og mente, at regningen måtte være gal, for han...
Gregers Ulvhede og Rode-Jens var en dag kjørende til Ringkjøbing med et læs torv, og så kommer de ind til en kjøbmand og siger til ham, om de kunde tigge en skrå. Han svarer ja. Gregers Ulvhede tager da ordet og siger: Må a så få så meget, som der kan gå i en mund? De svarede ja og flyede ham en hel kardus, hvorpå han gik ud og stoppede den ned hel og...
Før krigen 1848 havde man en kammerjunker v. Krogh til husfoged et sted i Sønderjylland. Han var en munter mand, der gjærne indlod sig på en grovkornet spøg og godt kunde tåle at tage igjen af samme slags. Blandt de mænd, han gjærne indlod sig med, var en mand i Højrup sogn. Når kammerjunkeren kom på vejsyn, skulde hver mand møde ved sit vejstykke, og...
Linkento war æ skalegel, mæn Grohans å Fæelkaren di kast kjæp. Da G. og F. indgik ægteskab, var L. skalegel, som vel er ordet for degn, vidne, forlover eller noget lign. på rotvælsk. De tre navne er vel tillagt bekjendte omløbere. Nik. Christensen.
På Vræet blev sidst i forrige århundrede stjålet en hest, som var på græs, fra en mand i Havndrup. For at få sin hest ledt op bar manden sig ad på følgende måde. Han tog en kjæp i hånden og en pose på ryggen og stilte sig an som en tigger, gav sig derpå på vej ud i landet på lykke og fromme. Da han kom til en by i nærheden af Svendborg, fik han der hos...
Min fader var klaget ud fore, te han lavede selv brændevin, og det gjorde han også da. Så en sommermorgen meget tidlig kommer de kjørende for at fesentere. Der var 8 karle på vognen, og byfogc'en i Skive var med. Vi skulde til at brænde den dag og havde været ved det, hvis vi ikke havde sovet over. Min fader var lige godt bleven dem vaer, en lidt før de...
I en skov vest for Åbenrå er en gammel vældig eg, på hvis stamme er fastslået en plade med en plattysk indskrift. Egen bærer navnet Gale Anderses Eg. Herom fortælles følgende: En person, sædvanlig kaldet Gale-Anders, drev et forvovent krybskytteri der på egnen. Skjøndt han flere gange var straffet og advaret, kunde han dog ikke tæmme sin lidenskab. En...
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal rime, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
Det hændtes en gang i en forsamling i Gludsted, at kvindfolkene sad og snakkede om imellem dem selv og roste sådan af, at de havde da ingen hug faet i dag. Det var der én af mændene ovre ved karlfolkenes bord, som hørte, og han tager ordet og råber over til dem: "Hold bi, det er ikke aften endnu!" E. T. K.
To koner snakkede om. hvem der var mest sparsommelig, og hvor skjønt det var. Den ene sagde, hun kunde pine en pægl, så længe et fireskillings lys kunde brænde. Den anden tager så ordet og siger: "Kalder du det sparsommelighed? Så brænder du jo lyset. Nej, jeg kan drikke en pægl i den tid et lys på en fingerende brænder (og i det samme viser hun på sin...
På Bidstrup boede en gang en frue, som ikke havde nogen videre forstand på gårdens drift eller avlsvæsenet, og hun sagde al tid til folkene: "Ja, det er rigtigt, sådan skal det være!" i hvad så man foreslog hende, og om man end gjorde allertykkest nar ad hende. Men døv var hun og gal tillige med. Så skulde hun en gang have en lade bygget, og gjorde...
Der var en ladefoged på Lovenholm, som hed Jens Krause, han var så overordentlig stærk, og når han red gjennem porten, kunde han gribe fat i en bjælke der og hæve hesten op imellem sine ben. En dag var nogle af bønderne tilsagt at hente teglsten til gården, men flere af dem udeblev. For denne opsætsighed lod herren dem da tilsige at møde på gården en...
