Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
En ungkarl i Tyrkjær var dod, og hans broder skulde besørge begravelsen, for han havde gården. Sæ kom han til præsten i Smeds trup for at gjøre aftale med ham om det. A vilde gjærne selv bestemme ligteksten, siger han, og a vil også betale godt for det. Nej, det kan ikke tillades*, siger præsten. Nu stod præstekonen der inde, og så sagde hun: Det...
Ved en auktion var der så mange mennesker samlet, at fuldmægtigen ikke hurtigt nok kunde komme igjennem til sin plads. Han udbryder da noget brøsigt: Må jeg komme frem! En husmand tog da ordet og svarede: Ja, De ligesom en anden mand. j. m. Jensen.
En klog kone var bleven hentet hen til en syg ko. Så gik manden efter hende derud for at høre, hvad hun sagde. Hun sagde da: Æ be;er a mi bryygi, æ sææner dæ, ryygi, gjør et engen gåt, så gjør et da hæ/der engen undt. Da tager manden ordet: Hæær stor æ groskjæggi we wæggi mæ låung kjæp i hæænd æ lægrer Kjæn Ges øwwer hende læænd, å gjør ed engen undt,...
På tamperdag skrev man bindelsbreve og søgte ved list at få den, man vilde binde, til at tage ved brevet med hænderne, og kunde det ikke opnåes, var det også nok, når han på en eller anden måde kom til at bære det. Brevet måtte ikke tillukkes, og det skulde afleveres, inden solen gik ned. Efter den tid kunde ingen bindes, så vilde han sige, når man...
ATed pintsefesten kjøbte de unge et højt, rankt bøgetræ med en smuk grøn krone, jo højere jo bedre. Dette blev opgravet og kjørt helt hjem til byen og plantet om natten uden Jfor det hus, hvor gildet skulde stå, ti majtræet knejsede højt over byen. Indtil den tid holdtes det hemmeligt. Om eftermiddagen forsamlede de unge sig af begge kjøn og dandsede...
Når en får hælene slået af sine træsko (f. eks. på isen), bliver en lokket. Mors. Kjærestem død.
En mand fra Ville7-slev skulde hente jordemoder i Visby til hans kone. De andre koner, der var hentede, syntes, det varede for længe, inden han kom med hende, og så sendte den syge kones fader bud hen efter manden. Han traf svigersønnen på vejen, han var ved at handle om nogle sild, en mand kjorto omkring med, og de var ved at drikke et lidkjob på...
da.etk.JAT_03_0_00513
Når der i Nordby pa Samso gravedes bronde, indtil i ard 1880, mødte de unge karle fra hele byen til dette arbejde, og der gravedes da et stort firkantet hul, ca. ti alen i kvadrat, og i reglen til en dybde af ca. tyve alen. Ojonnem sandlagene måtte der spærres med tommer, og siden sattes bronden op med rullesten, rund som sædvanlig. Ved sådan en...
Min fader fortalte meget om, hvordan de gjorde hove til Kitvadgård. En gang var de der for at kjøre kom hjem, også gav det tordenregn hen på eftermiddagen. De blev lige godt ved at kjore, til herren kom ud, så skulde de jo boble op. lian gik i gule skindbukser, og så råbte han til dem: Hold nu op! Da var der en bonde fra Kisum, han hed Kram Jensen og...
I ældre tid brugte bønderne at skjære den helme om søndag morgen, der var bleven samlet fra ta'iskningen i løbet af ngen. Den blev skåren i hakkelsekisten og sæ lagt op i et gulv, som de kaldte en helmbænk, og der blev den trådt sammen. Det var som sagt mest arbejdet om søndag morgen inden kirketid. De brugte dem til hestene, men forst sent på vinteren,...
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Amtsprovst Schmidt fra Væær var på visitats i Åle. Da er der en bondemand, der siger: Kan det gå an, at vor præst drager af by og lader æ degn kaste jord på æ lig?u Provsten besindede sig på, hvad han skulde sige til det, men så tager han ordet: Så han det, min gode mand?" Ja misæl så a det". Ja, så så han jo og, det kunde gå an". Dermed måtte...
Pastor Gjølby var præst i EstvadRønbjærg 185964 (Bulov kom der i december 1864) og vil sent glemmes. Han var kommen i vane med at sove om dagen og våge om natten, og plejede at drikke sin morgenkaffe kl. 5, 6 om eftermiddagen, spise til middag ved midnat o. s. v. Sognefolkene traf ham sikrest hen imod andres sengetid, og tiendeyderne foretrak at lade...
Pastor Corydon i Vem var til ynk og latter både i og udenfor sin præstegjerning. En gang han var på Vosborg, kom det på tale, hvilken salmebog der brugtes i hans kirker. Det havde han ikke begreb om, og da så pastor Tang, som også var til stede, vilde hjælpe ham så godt det lod sig gjøre og greb en salmebog med de ord: Se her, Corydon, De kjender den...
Gamle pastor Vittendorf i Hvirring havde været skibspræst. Han sad en gang og fortalte: Jeg tror på sjælevandringen. Jeg tror, at jeg bar været på en anden klode, før jeg kom her. Jeg er sikker på, at jeg bar været en hest, og jeg kan lige så tydelig huske, at jeg stod bag døren. Men nu er jeg præst og er stegen i værdighed. Så havde han en søn, der...
En kone i Himmerland, som de kaldte Maren Himmerig, havde for skik at gå til alters, hver gang der var varet til. Præsten fandt dette upassende, og han besluttede derfor at gjøre hende kjed af det. Da hun derfor en gang var til alters, sagde præsten, idet han gav hende brødet: Det er ikke Jesu sande legeme, uden at hun dog mærkede forandringen i...
Pastor Katrup begyndte en brudevielse med de ord: Hvad skal barnet hedde? til stor forbavselse for brudefølget. Han holdt en gang en ligtale over et dodfodt barn og begyndte den således: Næppe var den ene fod på jorden, før den anden var i himlen. Så stod der en gammel mand ved graven, som tog ordet og sagde: Da var den da Fandens vid i æ skræv. En...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Der var en i Lindum, de kaldte Kristen Toft, hans broder var degn der, og ham gik han ved og tarsk hans korn og paste køerne, og når degnen var fra by eller i Hobro, holdt han skole for nederste klasse. Han var værkbrødt, og derfor kaldte de ham dels Kræn Skoler, Kræn Skoleholder eller Kræn Howlskolder. Han holdt en dag skole for mig også. Så skulde vi...
