Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en Gang en Greve på Konstantinsborg, og han kvalte sin Datter, for det hun havde haft Omgang med en under sin Stand. Da han så var død og begravet, gik han igjen og viste sig i en Allé, der går fra Hovedvejen og ned til Søen langs med Haven. Hans Lig var bleven nedsat i Haven, og nu kom de i Tanker om at grave et Hul ned og så drive en Stang...
Pastor Niels Fangel i Gudum havde omgang med mørkets magter. Hver aften, når han sent kom kjørende hjem, steg han al tid af ved kirkegården og gik der op og lod kusken, der lever endnu og har fortalt det, kjøre hjem ; hvad han bestilte der, véd ingen. Søren Kristensens moder blev, da hun så ham første gang, så forskrækket over hans djævleagtige udseende....
Man skulde gå med et lig en omgang ret om uden om graven, inden det sættes ned. mors. e. t. k.
Proprietær Nors til Brøndumgård kom en Aften kjørende op gjennem Alleen, der fører op til Gården. Pludselig standser Hestene. Nors står da af og opdager tre hvide Skikkelser forved dem. Han gik nu bag om Vognen og en hel Omgang rundt, men da han atter kom ned om til Hestene, står Skikkelserne der endnu. Han gik da fra dem og hen til Midten af Vognen,...
Herremanden på Avnsbjærg var sådan en Pigejæger. Han gik en Gang over i Sjørslev Sogn og vilde tvinge en Pige der til at have Omgang med sig, men da hun ikke vilde have med det at gjøre, så stjal han hende en Nat og tvang hende til at følge med til Gården, hvor han så murede hende inde i et Kammer der oppe. Vægteren skal til sidst have fået hende ud...
På Boldinggård kunde de se en Jomfru svasse omkring i Spisestuen og så ind i en anden Stue, hvor der var en Havestuedør fra og ud i Haven. Det var en høj slank én med en Silkekjole på, for det skrattede så meget, når hun gik, og de kunde høre den stryge hen ad Stakittet, når hun gik ud i Haven, og det var, ligesom hun løb op og ned der ad Trappen, som...
For 30 år siden var der en del tale om en gjengangerske, som viste sig på og ved landevejen mellem Kværndrup og Egeskov. Ned ad mod Egeskov var der en stor mærgelgrav indenfor hegnet til højre, når vi går mod syd, og her ud fra denne mærgelgrav har der af flere pålidelige folk været set en høj sort dame, der forst stod oppe i hegnet, så ude ved vejen tæt...
I Agerskov ved Karup å var der for en del år siden tre gårde, hvoraf den ene senere er nedlagt, og jorderne lagt under nabogårdene. I denne gård boede en gjerrig mand, der gav sig af med at flytte markskjel. Da han døde som ung mand, fik han ikke ro i graven, men henvendte sig til en kone, som havde været skindød i tre døgn. En aften, hun var gået uden...
Nogle kjæltringer, hvis anfører kaldtes Ulv-Niels, kom en dag fra Solbjærg-siden og gik tværs over markerne, så lige gjennem Blegind by og over efter Iugerslev mark til et hus, hvor Tambur-Niels boede. Hos den mand havde kjæltringerne nemlig deres tilhold, når de var der pa egnen. Sognefogden kom efter dem, og Ulv-Niels krob da op pa sodstangen i...
I en løkke lidt vest for Drigstrup kirke ved Kjerteminde siges at gå nogle og pløje om natten. For mange år siden gik en mand en aften silde der forbi ad gangstien fra Bregnør til Drigstrup. Da han kom ind i løkken, fik han at se, at spøgeriet gik og pløjede der, og da han vilde gå der forbi, kastede pløjemanden tommerne over i hænderne på ham, og han...
Det var forhen skik at våge ved ligene. Ved en bestemt lejligked drak dem, der vågede, så meget, at de fandt på at lege blindebuk der inde. Det var ikke langt fra præstegården, og de gjorde sådan støj, at pastor Bendixen horte det, og så forbød han den skik for fremtiden. En gang spøgte det ved Bulbroen, og næsten ingen turde passere det sted ved...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
