Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Per Smed fortalte, at han i sin ungdom havde tjent en præst, der var så slem til at drikke og spille kort og sad og spillede om natten, så han i regelen kom meget sent hjem. Så var det da også en løverdag nat, han havde været ude i selskab og drukket og spillet, og så kjørte han hjem i morgenstunden. Nu sad han jo og småsov i agestolen eg nikkede, vågner...
Hjemme i Vrondiug havde vi skrupaftener, det var* hver 8de eller 14de dag. Da skruppede vi uld, og det skulde karlene og drengene med til. Der stod en stonnimand i midten af stuen, det var en klods med en stage, der stod opret i den, og øverst på stagen var anbragt en gaffel til at sætte en prås i. Det var altså vor belysning. I tiden mellem disse...
En kone ude pa Sildeballen sad over en rugopotto og spandt bør og nikkede og småsov, for hun var bleven or af den damp, der kom fra potten. Da listede nogle drenge sii>- ind og løftede hendes skjorter op og puttede en svanefjer med noget krudt i ned i potten. Konen blev helt forbrændt på underkroppen. S. P Degn, Nordby.
Biskop Tage Midler var en grundærlig kristen, stræng imod andre, dog mest imod sig selv. Han skal en gang, da han opholdt sig i Stege, om natten have hudflættet sig selv. Han var en mørk, tung natur, og mange forstod ham ikke. Han troede at gjore ret. da han opdrog sine børn med den største strenghed, men det førte til, at flere af dem skejede ud. En...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
Den gamle Balleby i Hove var en dårlig lærer. Når vi skulde hen og høres på vore lektier, så sad han og nikkede og sov, og gik én så i howt i det, så vågnede han op og sagde til vi andre: Hvor langt kom han? Ja, så sagde vi det. Kunde han det? Ja. Så var det godt. A har næsten blot gået i skole til ham og kjendte ham derfor temmelig godt. Når han...
I Oslos kro var der et værelse, som ingen turde ligge i. Så kom der nogle markedsfolk og blev indkvarterede der, for det var ondt vejr, og de kunde ikke komme videre. Ud på natten kom der en og vilde også have logi. Ja, det er godt nok, siger kromanden, men jeg har kun ét værelse tilbage, og det tør der ingen ligge i. Den sidst ankomne var en...
Om den samme frue på Bidstrup de kaldte hende til daglig brug: Døww-Såffi fortælles en anden lille morsom historie. En dag var hun kommen ned til mejersken i mælkekjælderen, og der slæbte hun skjorterne af ét fad mælk og i et andet og skjældte ud i en syndig tid. Så nikkede mejersken ad hende og skjældte ud igjen og kaldte hende Døve-Sofie og et...
I en gård i Lyne manden hed Niels Frandsen viste der sig noget højst mærkeligt ved en alkoveseng i dagligstuen. Først kuude de se noget, der kravlede eller hoppede under dynen, og man kunde tydelig skjønne, at det var fem fingre. Af og til kom der et strå pippende frem, og det nikkede ad tilskuerne. Dernæst kom der nogle blodige fingre til syne, som...
Der var en gang en præst i Havdrup, som folk kaldte Skidt-Ole, han havde gået i den sorte skole, og derfor var han ualmindelig klog, så han kunde helbrede syge folk. Da han døde, blev han begravet i Kirke-Skjensved kirke, for deu gang hørte Skjensved og Havdrup under ét pastorat. Der blev lavet en grav i kirkegulvet, som der blev muret gulv over igjen,...
Om fru Sofie på Bidstrup de kaldte riende til daglig brug: Døiuiv-Såffi fortælles en anden lille morsom historie. En dag var hun kommen ned til mejersken i mælkekjælderen, og der slæbte hun skjorterne af ét fad mælk og i et andet og skjældte ud i en syndig tid. Så nikkede mejersken ad hende og skjældte ud igjen og kaldte hende Døve-Sofie og et svin,...
Under st.-Olai kirke i Helsingør er der nedgravet en stor kridhvid hest, som kaldes kirkegrimeu. Om den plejede den gamle tåruvægter Jorgen, der døde ved 1819, at fortælle, at hver nat ved midnat, når han havde råbt klokkeslættet ud ved lugerne stod kirkegrimen med forbenene på det øverste af stigen, der førte op til lugerne, og nikkede. Så længe den...
