Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En madamme, som ikke var så farlig godt lidt, døde og blev begravet. Hende var det ikke så nemt at gjøre en passende gravskrift over, men så fragede de en gammel Nordmand, om ban kunde ikke lave en. Jo, det kunde han nok, og den kom da til at lyde således: Der ligger hun, den forfyldte mær for alle de penge, hun haver fortær, på dommedag skal hun igjen...
Der var en mand i Borup, Brande sogn, som hed Kristen Bjærge, ban var klog i hans egne tanker. Navnlig glemte han ikke at fortælle af, hvordan han altid kunde tumle al slags spøgeri og trolddom. Nu var der måske nogle, som ikke troede, hans klogskab gik så vidt. Så var der i byen en mand, som havde flere børn, men vi bryder os kun om de to af dem, og de...
I Vinkel fattighus sad to gamle kvindfolk i et kammer og kom ellers godt ud af det. Men en gang kom de i en slem trætte. Den ene, hun hed Ka' Blæs, skyldte nemlig den anden for at have taget tre mark fra hende, og hun sagde nej og blev meget fornærmet over den beskyldning. Den, som havde mistet pengene, går så om til Kristen Mørk, der som så mange andre...
Manden i Krnde mølle havde et stykke lærred, ler var blevet henne. Det får to skjælmer at høre, og så snakker de sammen om, at de vil spille molleren et puds. Den ene skulde så være hegsemester og gå ind i mollen, medens den anden skulde skjule sig i noget ellekrat, der var neden for. Så kommer den første altså ind og forlanger noget at drikke. Ja, hvem...
Por nogle år siden blev noget lærred stjålet fra manden i en gård på lieden. Hvem tyven var, vidste man ikke til sikkerhed, men én af gårdens folk var stærkt mistænkt. Nogle dage efter at tyveriet var sket, kom der en mand til gården, som lod sig forstå med, at han nok kunde vise det stjålne igjen, hvis han måtte blive der om natten, hvilket derfor...
Ude på heden syd for præstevejen mellem Dejbjærg og Hanning og osten for landevejen boede der i et lille hus en mand og en kone. Konen blev syg, og da hun var gammel, tænkte hun på døden. Så sagde hun til manden: A har været skarns i nogle dage og er kommen i tanker om, a vilde nok have præsten ned at berette mig, dersom du vil gå op til ham om det? ...
Der var en mand, det var sådan en sær kunstig træjring i æ snak. Så en gang havde de fået en ny præst i den by, og ham kom han til en dag. Så spørger præsten ham om, hvad han hed. Ja, han hed Knud. Hvor stor hans gård var? Ja, den er da så stor, te a kan magelig vende en vogn i den med heste for." Nej, det er ikke sådan, jeg mener," siger præsten,...
Niels Horsdal var aftægtsmand hos Niels Dalsgård, og han skulde jo have aftægtskorn ved ham. Når Niels Dalsgård så kastede, vilde den gamle gå ud og sætte sig i loen. Hvad sidder du der efter? siger han. A vil se, om a får ikke de døve kjærner. Går du ikke ud, så tager a min øgse og hugger i dig. Den havde han nemlig stående inde ved sig. Liv...
En mand havde solgt en stud, men ikke afleveret den. Så gik han og kom i tanker om, at han havde forløbet sig, og fortrod da handelen. Som han nu fortæller dette til naboen, der var en rigtig træjring, og beklager sig over at have solgt studen, men dog tilføjer: Jeg vil derfor ikke lade handelen gå tilbage, for jeg vil ikke være så ringe, siger den...
Kræn Kaspersens kone i Rind var kommen ind et sted og sad og varmede hendes fødder, mens konen stod og bagede pandekager i kjøkkenet. Hun havde sat en stabel op på en hylde over kakkelovnen, og der tog den fremmede kvinde dem i hendes forklæde og rejste af med, for kjæltringkvinderne gik med forklæderne foldede op foran, så de var nemme at putte ned i....
Da der var bleven gjort jagt på kjæltringerne, kom to af dem til at høre Lovens sogn til, og den ene var 40 år, og den anden 19. Hun havde et barn, men til al held og lykke døde det knap efter, og sa varede det ikke ret længe, inden han på de 40 år også døde. De skulde til at gå i skole som andre børn og lære noget, men det syntes de jo ikke om, for...
A kom en gang til fem rakkere et skjønt bitte korn østen for Fredbjcerg, og de var komne i træde om kjærester. En af dem gik ved to krykker, han var født i Durup, og det var ham, det skulde gå ud over. Der var tre om ham og vilde tage hans kvinde fra ham, og de vilde slå ham. Kvinden vilde jo nok holde et bitte korn med ham, men det var ikke nemt, da der...
Når kjæltringerne rigtig skulde giftes, blev der bundet for karlens øjne, der skulde have fruentimmeret, og så blev han stillet i den ene side af stuen. Når den var nu enten i tre eller fire binding, var det ikke så nem en sag at gå hen og træffe hende. Men hvis ikke, fik han hende ikke. Hun stod der og havde blottet sig. Per Lind og hans kjælling kom en...
Når en tigger havde gået byen her omkring og krævet ind, så skulde folkene kjøre ham til nærmeste by. og det skulde den, der havde "stakkelsfjælen". Det var en sædefjæl, der var så megen læsning tællet ud i. Hver by havde sin fjæl, og når en mand havde kjørt, så flyede han den ben til hans nabo. Når en tigger døde på hans vandring, skulde den by, hvori...
Der var en kræmmer nede fra de tyske byer, der gik og handlede med hægter her og i Mors og andre steder. Så blev han forelsket i en pige her nede og bosatte sig og kjørte omkring med ål, for den gang fiskede de med pulsvåd, og han kom til at leve i forfærdelig små kår, da han nu blot havde småhandel. De holstenske kræmmere handlede jo også med kniplinger...
Der var en vognmand i Viborg, Kristen Veridelin, han kjørte fragt fra Viborg til Ålborg. En gang var han belæsset mest med uld og havde stort overlæs. Så var det lige i dagningen, men så lyst da, at en kunde se lidt fra sig, da kommer der en person til ham og beder om lov til at komme op at age med. Han kommer op at sidde på det øverste af læsset. Da han...
I ældre tid brugte kræmmerne kramkister med hylder i, som de gik med på ryggen, og så lå deres varer på disse hylder. De gik med kjæppe med tykke knorter pa. Så var der en stor stærk tamp, de kaldte Kræmmer-Klavs. han havde været oppe i Ribe efter kram og var nu pa rejsen her op i Jylland. Da bliver han Jens Langkniv vaer et stykke for han kom til ham....
Jens Langkniv havde en kniv, det var ikke for det den var så gefærlig lang, men den var slem nok, for han havde en strikke om håndleddet og kunde kylle den fra sig og trække den til sig igjen. En gang byfogden i Skive og så hans kusk de var kjørende ad vejen og vidste ikke af, at Jens Langkniv var i nærheden, da kom hans karle og testede byfogden an, og...
Min moders moders moster drog op sønder på, for det de fik større lønne der. Da hun havde været der i flere år og havde tjent mange penge, drog hun hjem ad. Men da kunde en ikke komme så nemt over bunden som nu, og hun måtte da en aften losere sig ind i en kro. Hun flyede kromanden hendes penge at gjemme, da hun ikke selv turde have dem. Det så en ung...
Et sted havde de sådan en tro pige, de havde haft hende til stuepige i mange ar. En aften var et karlfolk gået ind og havde lagt sig under hendes seng i hendes kammer, mens dørene var åbne. De havde ikke den skik der at låse for deres sager. Den aften klæder hun sig helt af og vasker sig, for hun vil i rent linned, og hun havde hængt for hendes vinduer...
