Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show Only Popular Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel degn i Kavshindc, der hed Blumensådt. En gang havde han uheld med hans kaive, de døde den ene efter den anden. Så klagede han hans nod for smeden, der boede i nærheden. Smeden sagde, at det kunde der let blive råd for. Ja, hvordan da? siger Blumensådt. Jo, han skulde blot begrave den næste kalv, der døde, i indviet jord, så var det...
Gamle Kristian bar fortalt følgende: Som barn måtte han ja;vnlig gå omkring og Bælge vanter, torklæder og lignende for sin moder. Nu gik det rygte, at den store høj udenfor Tune by hver højtidsaften stod på fire rode pæle. Kristian var ikke bange, og det hændte så, at han just skulde ud for at sælge vanter dagen til nytårsaften. Han havde gået langt, og...
Der var en mand i Mygdal, der hed Per Fælled, han ejede en gård og var en rigtig drillepig. Der var en anden én, de kaldte Grisen, og så en dag, Per Fælled traf på ham, så drillede han ham med at sige: Øf øf! Den anden blev gal, og de kom så til at slås. Grisen var den stærkeste og sparkede Per Fælled ind i hovedet med træskoene, så han til sidst opgav...
For et godt nemme. Stod tøire persillerod der små, mænge dem med vin og drik deraf, jnvat. At de teriagels aften og morgen, juvat memoriam, sed his ita posetis neque spretis timor dei studium et oratio præstant (O: men nar dette bliver således lagt og ikke ringeagtet, så ydes os frugt.) H. P. Nestved.
Her siges: Han æ sæ/: vigtig, hoven; han æ sa kryele: nem at skræmme: a æ sa hussiwån. utilpas, medtaget, furbjasket. Lavst Bilde, Karlby v. Grenå.
Nøg: ringe, ussel; skjævt: har gode gaver; nolelæ : nem i sine hænder; å skjældt jæn te å sed ve æ uug: få fat i én til det; frææwårn: undselig (fjale); dænd æ så kran: så rank, en kraner: knejser; a tro;cær gjænst de hjælper: snart; en bøggi: bygning; en siende kåel: lumsk, svær til at begå sig.
Ane Sofie Lavridsdatter er fodt i Krog ved Dalsgård, Hørup sogn. Hun véd ikke, hvad dato h;.n er født, men hendes moder sagde altid, at det ikke var skrevet, 02 kun véd da så meget, at en måned før jul bliver kun 90 år. Hun blev gift med Kristen Degn fra Kefshale i Kragelund, og de boede i Skovhus. Han døde kort efter at de havde holdt deres guldbryllup....
Mette Marie Jensdatter i Sundby på Mors fortæller: Min moder hed Ane Olesdatter og var fra Sperring i Ty, og hun var en stakkel i de sidste 30 år hun levede. Vi var så fattige, og hun gik og trak om landet for at få lidt til os børn. Det var et år, komet var blæst af, da havde vi ingen verdens ting at leve af andet end vikkemel og kåjjmell, som vi lavede...
Ole Melkiorsen Uglkjær er født den 19. december 1822 i Vester-Skovlund, Sale sogn. Han var hjemme, til ban var 13 år, og kom da i skrædderlære. Der var han så, til han var 24, blev da gift og kom til Tyrre hedehus i Borbjærg. Der var det. jeg traf ham, og her fortalte han mig sine historier. Men 1893 flyttede han til en datter i Kyllinglund og boer nu...
Jesper Pedersen Talnnd, almindelig kaldet Jesper Skrædder, er født i Nørre-Talund den 7. oktober 1823. Faderen var gårdmand der, og Jesper fik et stykke af faderens mark at bo på og har siden boet i Sammelsted by. Men for en 15 år siden solgte ban stedet og kom så her ti) det lille sted ikke ret langt fra Nygård skole, hvor han endnu er. Han lærte...
Margrete Jensdatter er født i Skjødstriij) nord for Århus den 22. september 1813. Hendes fader bed Jens Hansen og var skomager og husmand. Bedstefaderen var ansat ved hoffet, og hendes fader var legebarn med kong Frederik den Sjette. Så blev han oplært til skomagerprofessionen og rejste på håndværket. Altså kom han også til udlandet, og da det var svære...
Her er ikke mouillerede lyd. r er ubestemt, men ved at trænge frem, ligeså er det bløde d ved at trænge igjennem. For 25 år siden var det næsten ikke muligt at få børnene til at sige hlødt d, nu siger de det straks. Lærer J. Jakobsen, Mejlby,
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
En gammel mand i Ugilt, Thomas Hatholt, havde altid vittige svar på rede hånd, og der er mange fortællinger om ham. En dag gik han tværs over en mands rug. Gårdmanden kjendte nu Thomas, og så råbte han ad ham: Hor, Thomas, hvordan kan det være, du går lige tværs over mit rug. Jo, te det bares jo endt, a kunde komme til at gå på langs. Thomas siger...
En gammel pige, der hed Else Bak, boede i en husende norden for Nørre-Gråensgård i Tørring. Naboen Lavst Gråensgård var bleven syg, og så var præsten inde at besøge ham. Han kommer da også i tanker om at ville ind og se til denher gamle pige. Da han nu kommer ind til hende, siger iian: Hvordan kan det være, jeg ser hende aldrig i Guds hus? Hun svarer:...
Vi havde en hjælpelærer, der hed Juhl. En dag kom en af naboerne derind, og han kaldte ham Julius. Ea læreren var gået ud, sagde han: Ja, a hører nok, De siger Jubl, for De vil jo komme lidt nemt over det, men a kan jo se, han er lidt fin på det, og så vil a gjore lidt stads af ham og kalde ham Julius. A kommer ikke så tit og kan nok overkomme at sige...
Præsten kommer ind til en mand og siger blandt andet: Nu er Søren Pedersen jo dod. Søren Pedersen, hven er det? I må da kjende ham, siger præsten, for han boede jo her i byen. Nej, a kjerder ham ikke, men hold, det er vel Styw-Såren. Styw-Såren. Ja, sådan kalder vi ham, for det han har tjent ved Styw-Kræsten. Ja, en kan jo nemt...
I gamle dage var folk mere hårdfore end nu. Min fader har fortalt, at i hans barndom var der tyfus her i Kragelund. Den nærmeste nabo, Kristen Andersen Vie, havde sygdommen i huset, og hole familien var angreben. Bedstefader gik da over i gården for at spørge om, hvordan de havdo det. Kristen Vie kom da ud til ham, elendig og syg. Nå, hvordan går det?...
Manden fra Hvidet, Jens Hansen, og så Kristen Jensen fra Damsgàrd de gik en mørk aften fra Lendum skole og vilde gå over kirkegården. Da de kommer til ligporten og skal ud, så er den lukket. Kristen Jensen, der var mest nem til at hukke sig, vilde løfte lågen op forneden og kom med sin kjæp til at røre ved Jens Hansens kjæp, som han havde under armen....
Der boede en mand i Ørritslev, der hed David. Han var på en måde ordentlig nok, men var noget rap i det og vilde godt drive nogle spilopper. i den tid gik der skomagere omkring på landet og solgte af deres sager, og så kom der også en fra Odense ind til ham og bad om at blive der om natten. Det fik han lov til, og da det var beskidt på vejene, så vilde...
