353 datasets found
Danish Keywords: nabo
En gammel pietist i Hvirring, Hans Væver, havde et stivt ben. Så holdt han en gang fodselsdag, og ved aftenstide kom da en af hans naboer hen at onske ham til, lykke. Bordet stod fuldt af glas og kopper, da han kom ind, men der var ingen mennesker. Omsider opdager han Hans Vævers stive ben, der stak ud ved enden af skatollet. Han var nemlig sunken ned...
da.etk.JAT_06_0_01106
En stråg kål (pige): smuk; kanndkler: vanter; lofter: vanter uden fingre: skra/d: ræd; æ gråand: naboerne; kandter: rask: en fåle kæjjring: stor hob. Niels Lynderup, Brejning.
da.etk.JAT_06_0_00989
Pastor Heinsen i Brørup blev hentet til en syg kone, som han skulde berette. Naboen til den syge, Jens Sørensen i Hedegård, havde lovet at hente ham, og han havde en noget enfoldig karl, der hed Per, som han sendte afsted efter ham. Før han kjørte, sagde husbonden til ham: “Du må passe på, Per, når du far præsten på vognen, at du kjører til, alt hvad de...
da.etk.JAT_06_0_00544
En gammel pige, der hed Else Bak, boede i en husende norden for Nørre-Gråensgård i Tørring. Naboen Lavst Gråensgård var bleven syg, og så var præsten inde at besøge ham. Han kommer da også i tanker om at ville ind og se til denher gamle pige. Da han nu kommer ind til hende, siger iian: “Hvordan kan det være, jeg ser hende aldrig i Guds hus?” Hun svarer:...
da.etk.JAT_06_0_00366
Vi havde en hjælpelærer, der hed Juhl. En dag kom en af naboerne derind, og han kaldte ham Julius. Ea læreren var gået ud, sagde han: “Ja, a hører nok, De siger Jubl, for De vil jo komme lidt nemt over det, men a kan jo se, han er lidt fin på det, og så vil a gjore lidt stads af ham og kalde ham Julius. A kommer ikke så tit og kan nok overkomme at sige...
Morten Hansen boedo i Giede i Ty. Man kaldte ham Morten Ha'e, ti når der var noget, som Morten ikke vilde høre, så sagde han altid “ha'e?” (i stedet for “hvad?”) En gang bød en nabo ham at holde hans får af sin rug, ellers tog han dem ind, men Morten svarede ikke andet end “ha'e”. Da naboen ingen vej kunde komme med ham, sagde han omsider: “A havdo...
da.etk.JAT_06_0_00333
I et hus i Hårslev boede en udlænding ved navn Gregorius eller Georgius. Denne udlænding havde 2 døtre, som efter hans død henlevede i samling ugifte i samme hus, som tilhørte en skrædder, og blev gamle piger. De var små af vækst og noget underlige i væsen, og når de omtaltes, kaldtes de i almindelighed Gurres-kvinderne. Disse to søstre døde næsten på én...
da.etk.JAT_06_0_00259
Der var en klog mand i Bjerre, der kaldtes Jørgen Bilidt, han boede tæt ved kroen. De søgte altid til ham, når deres køer slog mælken af, og de ikke kunde kjærne smør. Så var deten gårdmand i samme sogn, og han havde en ko, som lige med ét holdt op med at give mælk og æde, og konen var da sikker på, at den var forhekset. Hun vilde så have Bilidt hentet,...
da.etk.JAT_06_0_00219
T Elling sogn var en kone, hun skyldte hendes egen mand for, at han forheksede deres egne køer. Hun sagde det til andre, men turde ikke sige det til ham selv. Da han hørte det, blev han så vred på hende, at hun fik hug. Det var en sølle tråkkjælling, og manden var en dygtig mand. Køerne kastede kalvene hvert eneste år, og det varede ved i en halv snes...
da.etk.JAT_06_0_00216
Som en stor tos gik a og vogtede vore får ude på det nederste af vor ejendom, som den gang kun var hede. Der fandtes en høj på beden, og de gamle inde i byen fortalte, at de mange gange havde hørt, hvordan bjergmanden slog sit kistelåg i, så det klingrede i hele højen, for kisten var fuld af guld og sølv og kostbarheder. Vi piger turde aldrig komme i...
da.etk.JAT_06_0_00147
Ad Egtved-siden levede én, de kaldte Brakker-smeden. Han var en hel kunstner og har malet altertavlen i Vorbasse kirke. Han var formodentlig smed, men gav sig også af med at digte. En gjerrig kone havde en datter, der døde, og hende bar hun megen sorg over. Så vilde hun have Brakkersmeden til at lave et trækors, der skulde sættes over graven, og han...
da.etk.JAT_06_0_00105
En mand i nærheden af Nakskov vilde lave en flyvemaskine, og så vilde han gjøre den første fart med den fra hans loftsvindue. Da han nu havde fået den færdig, stod sønnen hos ham og sagde: “Hvor vil du allerførst flyve hen, fader?” Han svarede: “Til Nakskov, min søn, og så stod han op i karmen og begyndte at baske med de store vinger, Men da de skulde...
I Randers-egnen boede der en mand, som havde en gård, og han hed Skovbo. Han var en rigtig spasmager. En slagter Specht kom en gang til ham og vilde kjøbe en kvie. De kom så ud og så den. “Hvad skal De have?” siger slagteren. “Jeg skal vel have 25 daler”. — “Det er sandelig for meget, jeg vil ikke give uden 15”. — “Nej, det kan ikke gå, men lad os komme...
da.etk.JAT_06_0_00071
Knud Vad boede i Karstoft i SkarrUd, og han kom en dag ind til hans nabo, der var en lun broder, og vilde have en tår øl. Men han klagede sig ved, de havde intet øl, for de skulde lige til at brygge. Så sagde Knud: “Hav a sad for æ gård, da havde vi katten ta' mig altid to slags drikke på æ bord, vi havde altid mælk nok og altid noget godt øl”. Så siger...
En gammel mand i Strellev var så vanskelig med maden, for enten var den for varm eller for kold. En dag sagde han til konen: “Nu er det for varmt igjen, du skal minnede om til Ane Jørgens med det”. Han mente jo, hun skulde gjore et vend om til naboens med maden, så blev den nok afkjølet. “A du er da også så aparte med det”, sagde hun, “en kan aldrig...
da.etk.JAT_06_0_00047
Godsforvalter Thomsen pa Frisenborg havde berberisser omkring haven ved sin bolig. Da greven erfarede, at det var skadeligt at have dem. bod hun Thomsen at udrydde dem. Det måtte han så gjore. Han blev senere birkedommer i Hammel og kom da til at bo i en gård, dir var Lrstegård til greven, og som han havde haft mange ar fur han kom til Frisenborg. Der...
da.etk.JAT_06_0_00018
I Ulstedlund boede en mand, der hed Kræn Abraham; han var sådan lidt hjamsk i det. Hans kone var dod, og da han nu var ene, gik han tit ud til naboerne. Så kom han ind til hans naho, der lå på sottesengen, og de havde haft mange gemytlige timer sammen. “Ja så mænd, Andreas”, siger han, “nu er det vist sidste gang, vi snakker sammen her i livet. Når du nu...
da.etk.JAT_06_0_00009
Der boede nogle folk her nede på Vandel mark, vi kaldte æ Bølere, og de havde ord for ikke at være af de rareste folk. Tyve og kjæltringer i store omegninger havde tilhold hos dem, når de kom på egnen, og der var også én imellem, de kaldte æ landsmand, han var der af og til, og var oppe fra det slesvigske. En gang han er der, bliver det drøftet, om der...
da.etk.JAT_05_0_00444
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
da.etk.JAT_05_0_00413
Vinteren 1799 var så vel her som anden steds i Danmark en stræng snevinter. En gi. mand, født i Kolby 1787. beretter, at snestormen begyndte i marts 1799 og varede i 13 dage. Da den holdt op, var mange hose i Kolby helt tilføgne, og beboerne kunde kun se dagslyset gjennem skorstenspiben, og kunde ikke komme ud, før de blev udgravede af naboer og venner....
da.etk.JAT_05_0_00348
35