Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
14 results
Danish Keywords: nævne
Når en var Varulv, og de nævnede ham ved det rigtige Navn, stod han der for ved dem. En Nabomand vilde rive et Føl ihjel, og så fik en anden ham til at stå der. Jokum Kristensen, Sæsing.
Ni vare grene, de 3 fore oster hen, de 3 fore vester hen, og de 3 fore ret frem over st. Hanses dåb. St. Hans vende sig om i dåben og bandt dem alle 9: St. Hans, bind ikke mig, jeg vil aldrig ride den mand, dreng o. s. f., hvo disse ord nævne kan i navn g. F. . . . Petr. Sept.: De vulgi erroribus.
da.etk.DS_02_F_00064
En mare eller varulv kan frelses derved, at man nævner dens (menneske-) navn, eller hvis man kan stoppe nøglehullet, uår den er inde, og fange den. Sjælland. E. F. hi.
Kvinder med sammengroede ojenbryn skal som oftest være marer. Man skriver marekors over heste i stalden. Et sådant kors danner en seksoddet stjærne og skrives ud i ét træk ligesom det i ur. 68 nævnte. J. M.
Jeg har hørt, at den, hvis ojenbryn er groede sammen over næsen, skal være meget plaget af maren, men så snart han kan nævne sit eget navn, er han straks befriet. Marelokker kaldes hår, der er filtret og uredt. Jorgen Jorgensen, Langemark, Samsø.
Marren er én, som man ikke kjender, men dog på en måde er elsket af. Det er mange gange let at hore, når marren kommer, man kan høre, den sætter sine træsko og går op i sengen; men vil man blot vende ryggen i vejret i sengen, så går den igjen. Marren vejer efter kyndiges sigende omtrent ved en sæk hvedemel. Når den, som sover hos den, der bliver...
da.etk.DS_02_F_00043
En mand har fortalt mig, at en aften, han var kommen i seng, syntes han, der kom noget hen til sengen; han vilde tale, men i det samme var det, ligesom der blev lagt en tønde korn på brystet af ham, så det var ham umuligt at sige noget. Han vilde støde til én, der lå ved siden af ham, og kalde på ham, men han kunde ikke, og således måtte han ligge i...
da.etk.DS_02_F_00076
Der var en Mand og en Kone, som boede i en Gård her i Byen, og de havde stadig om Sommeren fersk Lammekjød. Manden kunde ikke forstå, hvordan det kunde være, og talte så med Konen om det. Hun sagde så: »Du kan godt få at se, hvordan det går til, men pas så på, ihvad du får at se, at du ikke nævner mit Navn.« Næste Morgen tog Manden så efter Konens...
da.etk.DSnr_02_F_00008
En pige fra Sjcella?id har fortalt mig, at mens hun var ung, kom det al tid over hende, at det klemte hende om natten, og hun kunde mærke, at det kom fra lodderne og gik op til brystet, og det trykkede forfærdeligt, men om også den tur var ovre, så turde hun alligevel ikke lægge sig til at sove, for så kom det igjen. Hun talte nu med folk om, hvad hun...
I Stavreby boede der et par folk, hvad de hed, kan jeg ikke huske, skjondt konen, som fortalte mig historien, mens jeg var barn, også nævnte deres navne. Jsok er det, manden var en varulv, det var godt at se, for hans ojenbryn var sammenvoksede over næsen. Så skete det en gang, mens konen var frugtsommelig, at hun skulde med til Nykjobing, og da de kom...
Når en kvinde første gang er frugtsommelig og går i angst for fodselssmærterne, kan hun slippe for dem, når hun selv vil. Hun skal da for dag gå hen, hvor der ligger en horserad (hestebenrad) eller en horseham (hammen, som omslutter føllet for fødslen) og stille den op. Når hun så kryber nøgen der igjennem tre gange i Djævelens navn, får hun aldrig nogen...
For mange år siden boede i Norhalne en husmand, der kaldtes Kristen Burmand. Han var en rigtig trold. Folk troede fuldt og fast, at han kunde forvaudle sig til en ulv og i en sådan skikkelse udøve de samme gjerninger som en virkelig ulv. Folkene i Norhalne, der var hans næste naboer, levede han tilsyneladende i venskab med, men de måtte dog flere gange...
da.etk.DS_02_F_00041
Der var en greviude på Gammel - Estrup, hun formente at have ret over Halle sø, som ligger imellem Tammestrup-gårdene og Lund by, men nu er udtørret. Derfor vilde hun ikke tillade, at småfolk fiskede i soen, men da hun ikke kunde forhindre dot på grund af afstanden -- Gammel - Estrup ligger over 2 mil derfra — så lod hun om vinteren, når isen lå fast...
da.etk.DS_04_0_00790
Om fru Ane Søe, Kjølbygård, begravet i Tisted kirkes kapel, høres mange vidunderlige ting. Hun ejede foruden Kjølbygård i Ty også Vesløsgård, Hannæs. Til denne herregård hører endnu den dag i dag et stykke mark, der kaldes Trædejord, og navnet skal være fremkommet derved, at den stridbare frue på en mindre pæn måde skal have lagt dette stykke jord til...
35