Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
16 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: næse
Hans Larsen i Stensby har ved Dallund truffet et Gjenfærd, der skubbede til ham. Det var en høj Skikkelse med mørk Kjole på og hvid Vest, med Halsbind og Hat på, lang, krum Næse, intet Skjæg og bærende en tyk, forgyldt Bog. Det kunde tænkes at være General Fineckes Gjenfærd, da man siger, at han sees endnu af og til på Strøget fra Skamby efter Dallund,...
da.etk.DSnr_05_0_00323
En mand, der havde begået et mord, uden at hans udåd blev opdaget, blev begravet. Natten efter bemærkede tårnvægteren, at den døde står op af graven kl. 11, slænger ligdragten på graven og vandrer frem og tilbage mellem kirkegården og galgen til kl. 12, da han atter tager ligdragten på og synker i graven. Vægteren mælder spøgeriet til øvrigheden, som så...
Den gamle Kræn Mejlhedes fader var en aften ude at flytte bæsterne. Da han kom tilbage og vilde gå tværs over vejen, hørte han ved diget en stærk puslen, og så kom der en hovedløs hest med vejen, og rytteren var også hovedløs. Det tog efter byen til, og røgen stod langt æfor ud af hestens næse. "A stræbte misæl at komme hjem, for a blev ræd," sagde han,...
da.etk.DS_05_0_00215
En snedker Legård fortæller, at der kom en stor hvid kat og strøg sig op til hans fødder. Han hug næsen af hans træsko i siden på den flere hundrede gange, men den blev ved at stryge sig op til ham og gå over vejen og tværs over til ham igjen hvert øjebhk. Det forsvandt ved Hvidbjærg kirke. Han bandede frygtelig på, at det var sandhed. p. chr., mors.
Kukkon (kukkonen) fortæller, at i gamle dage var der sådant et spøgeri ovre på Visborggård. Det var en af de afdøde mænd på gården, der hver nat kom kjørende i lukket vogn med fire for fra Mariager og om ad Randers. Det spøgeri blev de da så kjede af i gården, og vilde gjærne af med, og så en aften var der så mange af egnens præster samlede der for at...
da.etk.DS_05_0_00595
Min moders oldefader han var fra Veng, og han har fortalt, at den gang han var en stor knægt, da tjente der en karl i hans faders gård, som var kommen så tidlig op en morgen og var gået uden for porten, og da så han en mand, der kom kjørende med så stort et læs gjærdsel, te han havde aldrig nogen tider set så stort et læs. Så sagde karlen: "God morgen,...
da.etk.DS_05_0_00305
I en forfalden Gård så man tit en enøjet Mand gå op og ned ad Trappen. Man troede længe, at det var Folkenes Indbildning. Barnepigen, der sad med to små Børn, havde set ham, og Børnene gav et stort Skrig fra sig. En Gang kom der tre fremmede til Gården og skulde ligge der om Natten. Da de var komne til Ro, hørte de en slem Støj i Servanten, senere var...
Præsten i Købelev var i Færd med at mane to Djævle ned i Glostrup-Skoven, men han kunde ikke magte det, for det han havde stjålet en Toskillingskage fra en Hvedebrødskone, og den skyldte han endnu; derfor kunde han ikke komme nogen Vej med det. Pastor Schlegel i Karleby stod netop på Stolen i Herredskirke, og så siger han til Menigheden, at der var en...
Der var en gammel Præst og Degn i Egtved, der ikke kunde forliges. Ved Præsten så blev syg og skulde dø, forbød han Familien, de måtte ikke byde Degnen med til hans Begravelse. Degnen sagde, da han hørte det: »Ja, det gjør ikke noget, jeg skal nok komme med alligevel.« Begravelsesdagen kom, og de kjørte til Kirken med Liget og fik det begravet, og de...
da.etk.DSnr_05_0_00375
I Arup præstegård havde de også meget spøgeri. De havde en hund, der ikke kunde stå bunden, uden den fik brød hver aften. De havde også en bås, hvor ingen kreaturer kunde stå bundne. Derfor havde de to beder stående der. En aften spøgede det helt forfærdeligt oppe på et høloft. Min bedstemoder, som tjente der, hørte det en nat, hun sad ved en ko, der...
Der var begravelse med en mand, der hed Bærtel, og som de sad og spiste om natten, kom det på tale, om der var nogen, der turde gå op på kirkegården og tage noget muld af den dødes grav og komme og vise dem. Det skulde han have en tønde havre for. Så var der en mand, der tog sig det på. Da han kommer op på kirkegården, stod der én og sloges med den døde...
da.etk.DS_05_0_00861
Da den gamle pastor P. Storm i Egtved var død og lå på strå, kom svigersønnen ind i storstuen, hvor han lå, og vilde hente en bog. Så rejste liget sig op på strået og grinede ad ham, og han måtte trække sig baglænds ud af stuen, ellers havde han sprunget på ryggen af ham og knust ham. Den dag han blev jordet, og de kom hjem igjen, sad han for bordenden....
A er nu skrædder og har tit gået omkring og syet for folk og så overnattet i den gård, hvor a syede. Så syede a hos en husmand nogle få dage før jul; men så skulde a gå om i en gård og ligge, for de havde ingen god lejlighed, hvor a var - manden hed Ras Andersen, og a havde syet der i tyve år og aldrig 0 mærket noget der før. Om aftenen sagde konen, hvor...
da.etk.DS_05_0_01654
Et par folk på Læsø blev gift og fik stedet efter de gamle. Men de var i vejen. Kort efter døde så konen, men manden var de så meget mere forlegne med nu. Ved et sammenstød imellem dem lader den unge mand de ord falde: “Gid Fanden havde dig”. Da kogte det op i den gamle, og han siger: “Så længe a vender min næse op ad i graven, skal I aldrig få ro for...
da.etk.JAT_06_0_00235
Jens Kornelius fra Ove var ved de Randers dragoner. Der drev han det så vidt med hans kunster, te han var dømt til at skulle have rottiugslag. Som de var bedst ved at give ham dem inde i gymnastikhuset, kom han ind ad døren og sagde: »Tak skal I have, at I vil banke min frakke ud.« Så holdt de jo op selvfølgelig. Sådan gjorde han adskillige flere pudser,...
Der boede nogle folk her nede på Vandel mark, vi kaldte æ Bølere, og de havde ord for ikke at være af de rareste folk. Tyve og kjæltringer i store omegninger havde tilhold hos dem, når de kom på egnen, og der var også én imellem, de kaldte æ landsmand, han var der af og til, og var oppe fra det slesvigske. En gang han er der, bliver det drøftet, om der...
da.etk.JAT_05_0_00444
47