Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en bondegård på Sletten sad en søndag formiddag busmoderen og karlen Peder ene hjemme. Karlen havde et dårligt ben, og alle de andre var i kirke. Så siger konen til Peder: Du vaj, jæ boller så mø a å fomåne, Pajr. Peder: Ja vaj. de ska du geer nmv. Konen: Allefost ska du howse på ham, dæ hå skavt dæj, du vaj nåk, vem de er: vaj du'dde? Peder:...
Ætter jæ hae fået men dawre, åe jæ te oone c stokke smiema. å syww in bytte skjormjælk te, mæn hun vår så swer som æeke. Vor moer såå rejte nåk, a jæ så velle AlØ dænd kååle. hute jæ sore: De tyer ette, mæn jæ fek hend ilæ/n. da jæ gik hæ/en etter meavten strås før soolbjære, a våwwere hder jæ aller vøser, så længe jæ ka båwsé, å jæ mådde åwvven i...
A skal nåk få dææg i et: kultur i jorden. Ribe.
da.etk.JAT_06_0_01004
IVaw mæ å mi søster Maren vi wa hjæmm å wa hjørrer. da sku vi jæn da//; øwex te Towelund mæ gjæslenger, fa dæær sku vi hå-em te haldt øwer. Som vi gjæk no all'dbæst å kam åp o Towelund bangk, så støj dæær næ kali tjoer, å dæær %ow vi, te dæ lo en monndharp ve jæw å æ tøjjrstagger. Så såå Maren lisse stell te-mæ: Stine, læ wås ha dænd, mæn tæj dw-en. De...
A drek brøllep : holde bryllup ; sprø/er: sprød; skåen : vedblivende syg; skr?/l: kuldskjær: krøll: om hår, krøggl: om papir; mollsk : forvitre, smulre ; felsk: tæt lag græs: gååj: medesnor ; stak: stol uden rygstod: ve æ kwåjem å æ sæg: ved enden af den; remplengsktam: dårligt kreatur, en rewplingssD/d: vrææd: rode; ræjjlengs: om en ko, der ikke er til...
I Durup i Salling blev den nye salmebog indfort, og så skulde der jo også synges nogle nye melodier. Dem syntes beboerne ikke rigtig om, og det skete da stundum, at der blev konflikt, i kirken mellem degn og menighed, idet degnen sang en ny melodi, og menigheden den gamle. Navnlig var der en ældre gårdmandskone, som havde en vældig stærk stemme og var...
Jeg gik i skole til den gamle Kloster i Sommersted, der var en rigtig ægte rationalist. Han sagde til os i skolen: Vi andre vi har jo altid troet på den ene gamle Gud, men nu har en mand ovre i Kjøbenhavn fundet på, at der er tre, både faderen og sønnen og den hellig ånd, og kalder dem lige gode. Det er jo en mand derovre i Kjøbenhavn, som hedder...
Lærer Peder Nørgàrd som var lærer i NørreNissum nordre skole og nu er pensioneret og bor i Århus, var et årstid hjælpelærer hos gamle Højland, det var den forste, han havde. Nørgård havde i sin tid gået i skole til ham. Så siger TI">jland den forste dag: No kan du folie mæ hæw i æ skowel, så skal b los dæ end. Da de var komne der, siger H. til...
Der var en mand i Torp, Kongsted sogn, der hed Niels Hansen, han havde altid sådan fede heste. Så kom deten dag en gammel ven ind til ham, og de skulde jo ud at se sagerne. Da siger venuen: Hvor kan det være, at dine heste altid er så fede? Han svarer: De skal a mon sæjj dæ, a ræjs mæ hwæ daw liig ve dend ti, æ sowel stor op, å så gjæmmelstryger a æ...
Etatsråden tog Buus-Nielses øg i huse en nat. Så kom Niels jo efter dem om morgenen. Hor do, falle, siger ban, do hå ta; mi øg i næt. Det var jo Nielses mening, at han selv havde gjort det. Hvor mange har du? siger han. A håe fåes kåcZ å uuWes b&d å så låww kkd te å så Skæjterhien å så boon øg mæ fol i maww. Men jeg spor dig ikke efter,...
En mand fra VoMrup var noget bagvendt i snakken. Hans ronvædder var loben bort om efteråret, og så går han hen til hans nabo og vil høre til, om den ikke er kommen til hans får. Han siger så: Ja, no kan du liig wendt let, no kommer mi foer hjem, så kan du si, om han er mæ. Da do nu kommer, står han ved siden af døren og skal jo se. Så råber don anden...
Ejeren af Bobøl, Hjardemål hed han, der var nabo til Ane Astrup, vilde have løjer med hende. Når han kom og samlede kvægtiende og spurgte hende om, hvor mange lam de havde, svarede hun: Ja, vi har mange. Hvor mange? siger han. Ja, wi håer da en hal hunder nå trøje (o: nærmere tredive), En gang, hun syntes, Hjardemål havde været dem vel nær med...
Det er almindelig tro her, at ethvert menneske ved fodselen får tildelt sin skjæbne, og at ingen kan unddrage sig dennes tilskikkelser. Ret ofte kan man høre sådanne udbrud som: De sku jo no vee søen, eller: De ka jo it hlyw andelerens . og mange mennesker finder sig med resignation i de tungeste sorger. Af denne grund undlader mange at hente læge i...
Den gamle Niels Hansen i Torp, Kongsted sogn, havde en nabo, som var skrædder, og det var en underlig person, derfor havde Niels Hansen tit lidt sjov med ham. Han gik nu ellers under det tilnavn silkeskrædderen. En dag kommer Niels Hansen derom, og da havde han smidt synålen og taget fat på spaden og var ved at plante nogle træer. Goda>r. skræjer,...
Gujdaw å e framgul. Æ byer te kåst å swot syndå å krag niandå, va får en datom, de fær I sjæl ren ur. Flæsk å kjør bær æ int, smør å bro fær I int, men dawle kåel kan I fo nåk a, en ton øl bæller to, såw ve æ synner lej i nat. Hjæls dæm, dæ serre øwerst te boers, såsom e bruj å e brøkun, Båjrommel, Båj-dommel, Rullens-Jensen, Per Jensen, ollmos skræp....
Om en højfrugtsommelig kone siges: Hon skal nåk snåert te å slå luen mowe ståwwdaren. Når manden skal hen at hente jordemoder, siges: Han skal ud å rennd mæ de stompe fouerk. Manden, der skal gjøre barcel, går selv ud om fredagen at byde gjæsterne, og så siger de: Han skal ud å røst feiren å hatti. S. E. Holm, Østerby.
Tjenestedrengen sidder og spiser i mørke. Så siger han: Nå, no fæk a hæjsen smør nåk, no goer ed imod i nejes. Det hjalp, så fik de tændt lys. Han måtte jo ikke få så meget af smørret. Lærer Kr. Kjeldsen, Brahetrolleborg.
Vil man vide, fra hvilken kant, man skal have sin tilkommende ægtefælle, så tager man en tændstikke, sætter den opret på et bord og tænder ild i den; når den er udbrændt, falder den omkuld, og fra den side, den falder, kan man vente sin tilkommende. Falder den omkuld, før den er opbrændt, betyder det, at vedkommende ikke bliver gift. Vendsyssel. Påbøl....
Der boede to gamle folk inde i byen, manden hed Hans Peter Junker og kaldtes i daglig tale Juuke-Peter. En søndag var de til alters, og da de kom hjem igjen, fik han sig en omgang. Jeg sad lige overfor på den anden side af vejen hos madam Skov og syede og kom så til at se ud ad vinduet, Så sagde madam Skov til mig: Se nu, hvordan hun banker manden, og...
A ka en rim om Jæp i Klim; si Når i Jæ^es kjar, dæær står en hws, dær æ mured å ste/en, le;cr å grus. Kræn /mer war muurmæjster, han såå, dænd sku wænnd i oster å wæjster, mæn der war ikkon jærø par spænder å uuiv i bægge ænder, så kan ed snåer wæær de samin, hwa wænn en wænder; temmermawden war Jørren Styrbæk, han såå: Dæwd hus blæsser snåer wæk. Kræn...
