Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand, de kaldte krevle Niels Holmgård, han boede alleryderst i Helligsø, men gik ellers i kirke i Udby, for det han havde meget nærmere dertil. Vi boede den gang i kirkegården i Holligso og så ham altså aldrig der. Men så døde ban og skulde begraves, og nu skulde han da til Helligsø. Der var jo folk indbuden til begravelsen, og de vilde godt...
Der var en præst i Vang, der hed Knud Munk. Når det var ondt vejr, vilde han ikke gå op på kirkegården for at kaste muld på. Så snart ligfølget var kommet, så lukkede præsten sit vindue op og viste sig, iført slobrok og med pibe i munden, vinkede ad ligbærerne og råbte: Kom så med ham. Kisten blev nu sat ned uden for præstens vindue, degnen rakte ham...
Pastor Hoff i Vive var en forfærdelig kortspiller. Han kunde sidde og spille til langt ud på natten. En gang han sådan havde siddet, kom der bud fra Valsgård, at han skulde hen og kaste muld på et lig. det havde han glemt, og så kom han hovedkulds på en hest og af sted. En gang lob han ned til Ovegård barfod og blot i slobrok og tofler, men han blev da...
Erik Villerup var natmand her i Åby. Så kom der brev fra Birkelse, at han skulde komme der og feje skorstene. Men han kunde ikke selv læse brevet og gik omkring fer at få én til at læse det. Endelig traf han én; og han skulde nu først læse udskriften, men han vilde ikke ret ud med det. Sig kuns frem, barn, sagde Erik. Der står: Til Erik Jensen Natmand,...
Når en muldvarp skyder muld op på vejen, som går fra gården til kirken, skal der snart komme et lig ud fra gården.
Når hønsene ikke vil sogo deres reder, skal man tage nogle små gliminersten fra vejen, en håndfuld hørfrø og en håndfuld muld fra kirkegården, det skal man sammenkoge og give liønsene i deres æde, ligesom man også skal strø noget i reden. Man mi ikke forsomme*'at læggenen håndfuld fremmed muld på kirkegården for det. man har taget. Når hønsene har ædt af...
Her findes ej en sten så stor som en knyttet næve på nogen mands mark eller ejendom i det hele sogn, undtagen hvad skjelsten kan være anlangende, medmindre den kunde være fort ud fra garden formedelst mogagningen på agrene. Hverken på mark eller i haver skal man kunne nogen sinde blive et muldvarpeskud vær, ja, meget mere, de fleste sognets indfødte...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Henne i Mariager var a en gang til begravelse og så der en mand, som hed Jens Mandrup, tage lidt muld mellem et par fingre, efter at præsten havde kastet jord på, og smide ned i graven. A spurgte ham siden, hvi han gjorde det. Det var, for at der ikke skulde ske uheld ved kreaturer bag efter. For de døde vil ellers have noget med dem, og det kan da...
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
Der boede en stærk mand i Sharp sal Ung, som gik under navnet Søren Rasmussen. Han kom en dag til Løgstør og vilde kjøbe reb ved en rebsláer. Ja, han så på ét stykke og et andet stykke, hvad han havde mest brug for. Så står han sådan og giver sig til at rykke på det. Da bliver rebslàeren gal og siger: Du er da ikke så tåbelig, at du tror, du kan rykke...
På Engelsholm skulde de have fire skilling for hver muldhvalp, de fangede. Justitsraden kunde nemlig ikke lide den slags dyr. Endelig fangede de en. "Det er godt, det er godt, der har du fire skilling, kast ham så i graven." Udenfor kjøkkendøren lå nogle stenbrokker, så tog de en af dem, gik hen under justitsradens vinduer og kylte den i graven, så det...
En mand i Svingélbjærg, han hed Kræn Hansen, men de kaldte ham Smeden, for det han var smed, han havde sat sig for, at han vilde ikke gjøre hove. Da de sa var blevne tilsagt at pløje, mødte han med en stor plov, som han selv havde lavet, og begyndte at pløje sådan, at han lagde én fure oven på to, og altså sprang han over de to tredjedele af jorden. Den...
Løbet fandtes ikke på de rigtig gamle plove. Hvor der nu er muldfjæl, fandtes en stryge. Skjæren var fæstet til lobet i visen ved en trækile. Der var nemlig svejtset en tap i skjæren, og den gik ind i hovedet (det nederste af lobet). Åsen lå helt oppe og hvilte på agslen, som hjulene bar hver på sin side. Der var nok en muldfjæl, som var fæstet på...
En gammel mand i Hvorslev kom en dag hen i smedjen og fortalte, at nu havde hans søn kostet sig en stålgreb. Nu er det umuligt, at han kan bestå, for der har aldrig været andre grebe i garden, hverken i min faders eller min tid, end dem, vi selv har lavet, og nu begynder han også at snakke om, at han vil have sig en stål-muldfjæl. Ja, tager smeden...
Peder Kristian Pedersen i Hundborg kunde kurere for Forfangenhed. Da han lå på sit Dødsleje, tilbod han en Brodersøn af ham, Niels Jensen Pedersen, at han vilde lære ham Kunsten, men han vilde ikke. Altså véd man ikke, hvori Rådet bestod, kun så meget ved man, at han brugte Muld af en helt ny Grav. Han gik op og tog det Natten efter, at den døde var...
Graveren her på Kirkegården fortalte mig, at en Mand fra Egense, de kalder Slagter-Lavst, en Aften havde været oppe på Kirkegården sådan i Mørkningen og gravet på min Faders Grav. Jeg blev nysgjerrig, og da Lærer Schmidt fra Hasmark i det samme kom kjørende for at få sine Heste skoede ved mig, sagde jeg til ham, om han ikke vilde følge en lille Tur med...
Mølleren i Åstrup Mølle sønden og vesten for Hjørring han bliver syg og ligger for Døden. Så havde han 800 Rigsdaler i ene Sølv, og dem vilde han have med sig i Graven, så han forlangte, de skulde lægge dem i Kisten til ham, som da også blev gjort. Nu kommer Præsten derned til Begravelse, og han fik det at vide med de Penge. Men så vilde han ikke kaste...
Der var en Ejer på Palstrup, der lå i Trætte med ham på Døssing om et Stykke Jord. Så tog han Muld af hans egen Jord og lagde i hans Sko og gik over på det Stykke Jord, som de trættedes om, og svor på, at han stod på hans egen Jord. På den Måde vandt han Jorden. Den Gang Manden så var død, kom han hver Aften og råbte: »Det Stykke Jord er vunden fra...
